1 minute read

Forord

Denne bog er den første samlede danske håndbog om neurosygepleje. Neurosygepleje kan defineres som sygepleje til mennesker med sygdomme i hjerne- og nervesystemet. Det neurologiske speciale er stort og spænder fra akutte til kroniske forløb, og yngre såvel som ældre mennesker kan blive ramt. Patienterne, som denne bog omhandler, kan være indlagt på neurologiske, neurokirurgiske eller rehabiliteringsafdelinger i hospitalsregi eller modtage deres sundhedsfaglige behandling og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen. En del af patienterne har deres forløb på tværs af flere afdelinger og sektorer.

Det særegne ved neurosygepleje er, at en stor del af de mennesker, vi møder, udover deres fysiske symptomer ofte også oplever ændringer i deres kognitive formåen. Mennesker med sygdom og skader i hjernen og nervesystemet kan opleve, at deres hverdagsliv, arbejdsevne og familiefunktion bliver påvirket både på kort og lang sigt. Neurosygepleje berører således et bredt funktionsområde, som kræver faglig viden og en holistisk tilgang, og de mange komplekse forløb lægger op til et solidt tværfagligt samarbejde om og med mennesket, der er ramt af sygdom i hjerne- og eller nervesystemet. Der er tradition for et stærkt tværfagligt samarbejde, der, ud over sygeplejen, inkluderer bl.a. lægefaglige, fysio- og ergoterapeutiske, audiologopædiske og neuropsykologiske bidrag og kompetencer. Her i bogen har vi fokus på de sygeplejefaglige observationer og handlinger, der udgør et vigtigt bidrag til patientens samlede forløb.

This article is from: