Velkommen i vores kreds Vi tror p책 at der skal mere til
Når det skal være helt enkelt har du kun har brug for en kniv, en økse, en sav, en spade og nogle gryder. Men undgå bakterier, så vask hænder og hold redskaberne rene!
Åben ild, når de r sættes gryder ov er, og gløder til sn obrø ristede pølser m d, .m.
Jo, vi holder m eget af snobrød i FDF – også med indbagt pø lse Rul pølsen ind i dejen. Pak dejen ind i oliesmurt bagepapir og dernæst fire sid er vådt avispapir. Bages i gløder ca . 10 min. på hver sid e.
Tør du prøve no get nyt? Pak en abrikos ind i et stykke ba co Stik en tynd pin d igennem og ste n og krydr med timian. g Når baconen er godt sprød, er go det over glødebål. db Giv den et twist af Nutella på de idden færdig. n ene side. Velbe Kan også tilbere komme! des hjemme i ha ven over grill.
Her ses et stjerne bål, hvor brænde t skubbes ind efterhånden. Bålet hører hjemme på enhver lejrplads Græstørv lægges til side, og bålstedet ind rammes med raf ter. Små kviste lægg es krøllet papir. Op over sammentænding og dere fter de større brænde stykker på.
FDF BLEV GRUNDLAGT PÅ FREDERIKSBERG I 1902. AKTIVITETERNE VAR MEST GYMNASTIK, MUSIK, MARCHTURE OG SAMLING OM BIBELHISTORIER. FORBUNDSDRAGTEN VAR EN HVID SØMANDSBLUSE MED MATROSHUE.
Det drejer sig om børn og unge. Og det handler om at være sammen | At give mod på livet | Tillid til sig selv og til hinanden | FDF står for en livsform, som er anderledes | Her oplever børn og unge, at der er voksne, der brænder for noget. Som de vil dele med andre | I FDF ønsker vi, at piger og drenge skal erfare livets mange muligheder | At den enkelte bruger sine evner og kunnen i en nysgerrig udforskning af tilværelsen | Møde udfordringer | At blive så træt eller våd eller snavset som man aldrig havde drømt om | Så selv soveposen, det hårde underlag og det skæve telt bliver den vildeste luksus
Allerede når børnene er omkring 7 år, kan de få lov til at arbejde med dolk og økse. Vi har et dolkemærke for tumlinge, hvor børnene lærer forsvarlig omgang med værktøjet, som børn godt kan lide at arbejde med.
Dolken er et reds kab, som vi ikke leg er med. Hører hjemme i skeden, når den ikke er i brug. Du skal altid sn itte væk fra dig selv.
Dolken skal væ re skarp og stikkes ikke i jorden.
Øksen kan sætte s i huggeblokken sådan her, når de n ikke er i brug.
Øksen skal brug es Øksehovedet sk med omhu. al sidde helt fast og være slebet.
En krydsbesnørin g bruges, når man skal bin de sammen, som kr to rafter yd den. Man begynd ser hinaner med et tømmerstik og slutter med en strammetørn og belt-halvstik. De et dobt er ikke indviklet, hvis man ka Væbnerne leger n det! og øver sig meget med disse sager. En lejrplads bygget op i rafter skal holde til m eget er besnøringerne . Derfor vigtige. Men også de yn gre FDFere kan få lov at øv e sig med disse herlige raf ter og snore – blot i mindre m ålestok.
Brug altid et fast underlag, når du hugger – og stå med skrævede ben.
FDF INDFØRTE I 1919 LEJRLIVET SOM EN FAST DEL AF ARBEJDET. MED BETEGNELSEN “VÆBNER” INDFØRES GRÅ SKJORTE MED BLÅT TØRKLÆDE. DEN FØRSTE LANDSLEJR FOR VÆBNERE AFHOLDES I 1926 PÅ MARSELISBORG.
Friluftsliv, fantasi og fedtfælder Siden FDFs begyndelse har livet ude i den frie natur været et af vores kendetegn. Friluftslivet dækker egentlig over alle de aktiviteter, som foregår udenfor. Det kan være byløb, natløb, vandreture og lejre, hvor vi ligger i telt i en hel uge. Vi siger, at alt vejr er godt vejr! Det er kun påklædningen, det kommer an på! Der er nemlig forskel på at sidde inde til et hyggeligt møde og at være ude, hvor vejrets luner bestemmer, hvilket tøj og fodtøj man skal have på. Det gør vi en del ud af at lære børnene.
FDF
I har vi en forbundsskjorte, som alle medlemmer skal anskaffe. Den er syet af solidt stof, som kan tåle lidt af hvert. Den er nem at vaske og skal ikke stryges. På skjorten sidder FDF-skjoldet og kredsnavnet, og der er store lommer foran og på ærmet. Det er faktisk alt, hvad der skal til. Ekstraudstyr som bælte, cap og dolk kan din lokale FDF-kreds fortælle mere om.
Til ture og lejre er det nødvendigt med lid efter, om du skal t mere alt bo inde eller ude. På FDF-mød et pakkeliste, og de laves en r er altid en del udstyr, som I ka n være flere om . Vi bruger patrulje ka indeholder alt de sser, som t, der er nødvendigt for at få et lejrkøkken til at fungere.
Hvor er nord og Til at kunne orien syd? tere i byen og på de sig n egn, hvor man bor, er kompasset nok ikke nødven digt. på orienteringsløb Men i område er det næ et nyt rmest ikke til at undvære. Børn og unge vil gerne bevæge sig rund ti ofte løb med ind naturen, og vi arrangerer lagte opgaver he n ad vejen. Der bliver lagt sp eller man bliver or ud, som kan følges, udstyret med et landkort over egnen, og her er de kende brugen af t godt at et kompas.
Den lille blå er en medlemsbog, som enten kan købes eller udleveres af FDF-kredsen. Heri findes en masse hurtige oplysninger og sjove ideer. Bogen passer til en af lommerne i forbundsskjorten og er nærmest uundværlig til både møder og ture: hvordan rejser man et telt, lejrpladsen, kompasset, hvordan bruger man kniven og øksen, fugle i naturen og meget mere
FDF HAR MUSIKKEN SOM ET KENDETEGN, OG MANGE KREDSE HAR ORKESTER ELLER TAMBURKORPS. HVERT 5. ÅR AFHOLDES ET LANDSMUSIKSTÆVNE. FØRSTE GANG VAR I 1925.
FDF er også for de børn, der er på tværs | På tværs af alt det, vi ellers havde planlagt | Så vi tror på | at der skal mere til | end blot at få tiden til at gå | Vi tror på at samvær med andre er både at nyde og yde | at FDF er med til at give oplevelser og erfaringer, som livet igennem kan være en kilde til megen glæde og håb | at det er tilladt at lege og opføre sig lidt vildt, selvom du næsten er voksen | at FDF er både leg og fantasi, men også alvor | at FDF er uforudsigeligt og spontant, men også rummer faste værdier | at voksne ærligt og redeligt vil stille sig på børnenes side | at børn skal have deres barndom i fred |
I FDF er der tid og rammer til at skabe oplevelser, som for altid vil huskes af den enkelte, og være bindemiddel for venskaber. Somme tider i legens og uvirkelighedens verden. Eventyret, myten og historien. Det gode mod det onde. Det retfærdige mod det uretfærdige.
Disko-musikken drøner, lyset er afdæmpet, ballo ne og pindemadde rne er pustet op, rne konkurrence med står klar. Talentka instruktioner i de raoke og små helt rette trin på gulvet. En rigtig dis huset for de 11-13 ko-aften i kredskalder vi dem væ årige – i FDF bnere. Andre m øder skal måske brug es den næste week til at forberede endtur eller få læ rt en masse nye sa nge.
Vi ha og gule, røde, gr r blå mærker ønne og orange ! En seniorvæbne rs ærme, og ha n har været flittig. Mærk følger de årgan ernes farve ge, inddelt i. Det gu børnene er le mærke med saksen er kuns puslinge, som ha tnermærket for r skabt billeder og figurer i forskell igt materiale. Et rødt mærke er bå lmærket for tumlinge. Her ha r de lært alt om , hvorledes man får lavet et godt bål og bagt de lækreste snobrø d og pølser. Et teatermærket fo grønt mærke er r pilte, hvor de har indøvet et teater stykke eller en musical og opfø rt det for hele kredsen og foræ ldrene. Det blå mærke for væbnere fortæller, at de har beskæftiget sig med, hvad der sker i so og under gudstje gnekirken nesten, hvor de også har med virket.
Den åbne ild er et aktiviteterne. He godt samlingspunkt efter r er der tid til at lyt synge sammen og få en stille sn te, ak. En god måde at slutte mødet eller en lejrdag på.
FDF AFHOLDER LANDSLEJR HVERT 5. ÅR. SIDEN 1967 HAR DE FUNDET STED PÅ FDFS STORE LEJROMRÅDE SLETTEN VED HIMMELBJERGET OG JULSØ. FDF HAR OVER 200 SOMMERLEJRE OG HYTTER UD OVER HELE LANDET.
FDF består af et netværk af kredse, hvor børn og unge er sammen | Også på tværs af aldersgrupperne | At børnene møder op hver uge, det er krumtappen i FDF | Det er her, fællesskaberne dannes | Og det er her selvstændighed, ansvar og medindflydelse udvikles | Det er også her den enkelte udfordres | Lærer og oplever mening og sammenhæng i de større fællesskaber | Vi mødes i kredshuset, i mødelokalet ved kirken eller et andet sted | Og drager på ture og lejre | Hele året rundt | På landet og i byen
En god historie i FDF kan også tages med hjem. De yngste medlemmer kan følge Sille og Sigurd i små hæfter, der udkommer fire gange om året. Til den mellemste aldersgruppe udkommer bladet FLUX, og de unge får BLUZ. Mange kredse har også eget kredsblad med historier og nyt fra det lokale område.
Lauge Mølgaard Ho og FDFer i Finne yer er 15 år ruphøj Et FDF-kursus er for Lauge lidt af en “saltvandsin dspr Samværet og fæ øjtning”! llesskabet betyd er også meget for ham, når til arbejdet hjem det skal omsættes me i FDF-kredsen . Han er ikke i tv ivl om at ville fo rtsætte i FDF i hvert fald nogle år endnu.
Julie Mæng er 17 år og tumlingeleder i FDF Ørum Sønd Julie er vild med erlyng at tage på FDF-k i påske- eller ef ursus. Det ka terårsferien, men også i weekends n være nogle fantastisk . Det giver e oplevelser at møde andre un landet, men for ge fra hele hende er det og så vigtigt at få med hjem til ar gode bejdet i kredsen . For Julie er de idéer at FDF-arbejdet t vigtigt, åre t ige nn em ind højdepunkter, so m man kan kigge eholder en række tilbage på på en lang snor, hvor der er bund . Ligesom et noget op.
Christian Tønder er og FDFer i Slage 15 år lse Friluftslivet tilta ler ude under åben Christian. At sove himmel og til sta dighed at befinde sig i røg, maden over ildste damp og duften fra det er for ham FD det er allerbeds t. Og for ham er F – når det vigtigt, at alle deltager i de samtidig med, at t praktiske arbejde man kan hygge sig.
Foto: Patrick Lyn g Ølholm
I FDF bruger vi betegnelsen seniorer om unge mennesker i alderen 15 til 18 år. De virker mange steder som assistenter for lederne ved de yngre årgange, men er også samlet i en seniorklasse i kredsen. I blandt andet påske- og efterårsferierne afholdes der kurser for netop denne aldersgruppe.
Du kan blive sm ink få et flot kostum et til ukendelighed, e på og du er kla r træde ind i rolle n. Det kan være til at i fo delse med en gu dstjeneste, hvor rbinFDF opfører et dram astykke til sønd agens tekst, eller som teater midt i folks dagsindkøb på byens hovedgad løre.
Vores helt egen sangbog I FDF har vi en sangbog, March og lejr, som kan købes af medlemmerne. March og lejr udkommer i en ny udgave hvert år. Det skyldes dels, at sangbogen simpelthen slides op, da den på lejre og ture bruges til at udveksle adresser og hilsener i, og dels at en række sange og salmer udgår – og nye kommer til. Det er med til, at FDF har en meget lang tradition for sang og musik, for den er altid i brug, når vi mødes.
FDF BETYDER FRIVILLIGT DRENGE-FORBUND. FPF BETYDER FRIVILLIGT PIGE-FORBUND - STIFTET I 1952. DET HELE BLEV TIL FDF/FPF I 1974 – FRA 1994 HEDDER VI FDF – STADIG FÆLLES FOR PIGER OG DRENGE!
Vi tror, at vi har livet fra Gud | Vi skal elske livet; at elske livet er at elske Gud | En gave, der skal bruges – og en opgave | FDF er kirkens og sognets arbejde | Ikke kun i vores egen indpakning, men en myldrende underskov i den lokale kirkes liv | De gode samtaler og indtryk, dem der virkelig rykker, dem får man ved morgen- og skumringssamtalerne på turene, hvor livets store spørgsmål bliver vendt | Eller ved lejrbålet og ved at få et godt indfald og en god snak på vandreturen | Og ved at deltage i gudstjenesten
Foto: Patrick Lyn g Ølholm
Giv børnene lidt af din tid Børn elsker at voksne tager sig tid til dem! I FDF er møderne og turene fyldt med program, men der skal være tid til at bryde alt det fastlagte. Måske er vejret lige netop til at tage ud og lege, og måske vil børnene meget hellere bygge huler på lejren end tage på vandretur. Det skal der være tid til.
Oplevelser på bø rn egne betingelse enes r – Det vigtigste fo r mig som leder i FDF er, at vi ka n give børnene utallige oplevels er på deres egne be og indtryk tingelser. Vi er også med til at nedbryde de mange socia le sk altså stadig finde el, som s Vi tror, at alt de blandt børn. t med, at børn er opdelt i sociale kasser, hører fo rtiden til. Det pa ikke, siger kreds sser led Han var været FD eren i FDF Pederstrup, Lars Hjelm Fer i over 30 år. qvist. – Det helt afgør ende er, at vi er godt med hinan en flok voksne, den. FDF fylder som har det meg Det kan bære ve nskaber, som ræ et i vores omgangskreds. kker langt ud ov det er lige så na er FDF – og turligt for os so m for eksempel andre, mener La fodbold er for rs. – Af egen erfaring ved jeg, at FDF får betydning. Du også senere hen lærer at løse m i livet an work. Du finder ud af, at arbejde ge opgaver i et godt teamt med børn og un giver dig selv så ge m både alvor og leg eget tilbage. Og så møder du m også ennesker i . Fælles for det he voksne skal bryd e sig om hinande le er, at børn, unge og n, slutter Lars.
I FDF sørger vi fo r at ho orienteret om, hv lde barnets hjem godt Men det også vig ad der foregår i kredsen. tigt, at forældren e jævnligt møder op og op lever, hvad vi lav børnene og de unge. Vi har og er med så brug for hjælp til praktis ke er frivillige unge opgaver. Alle ledere i FDF og voksne, der deres vigtigste ser det som opgave lave børn og unge, og et godt arbejde for på lige fod er forventning om , at andre vil giv der en e en hånd med. Det er fak tisk på den måd e, at enhver FDF-kreds hænger sammen !
Tobias Danvel er 17 år og væbnerleder i FDF Solbjerg For ham hænger kr dommen samm istenen m aktiviteterne i FD ed alle F omvendt. Tobia – og s har været FDFer gennem 12 år, og det har sat mange ta nker i gang hos ham: At tro har noget at gøre med, at m an kan stole på, hvad der bli ver sagt og at lederne altid er med i det hele, når der so mmetider laves helt tosse de børnene. Tobias ting for mener også, det er vigtigt, at m tværs af aldersg an mødes på rupperne i kreds en, som det for ekse mpel sker på deres sommerlej re.
FDF OG FPF BRUGTE GRÅ SKJORTER MED TØRKLÆDER I FORSKELLIGE FARVER INDTIL 1973, HVOR DE BLEV AFLØST AF BLÅ SWEATSHIRTS. OG SIDEN 1989 HAR VI HAFT DEN BLÅ SKJORTE MED DEN RØDE STROP.
FDF er et sammenrend af meget forskellige mennesker | Med forskellig baggrund fra alle dele af samfundet | Og med forskellig uddannelse | Vi finder sammen om at skabe steder, hvor legen, fantasien, kristendommen, det folkelige og menneskelige engagement hænger sammen | Til manges forundring | Det synes måske stik imod sund fornuft | Vi engagerer os frejdigt i et arbejde, hvor voksne leger, springer de stive mønstre over, lever og bliver kreative | Det fælles arbejde for børnene og de unge styrer de voksnes fællesskab | I FDF er vi til, ikke på trods af, men på grund af forskelligheden Materialet er udarbejdet for FDF af Danmarks Kirkelige Mediecenter · Grafisk design: thomas@brandstrup.net · Foto: a@kavin.dk · Programmering: Mo Media www.heldigvis.dk
Velkommen i vores kreds
Her er en kort beskrivelse af de aldersgrupper, vi har delt vore medlemmer op i
Bladet her har kun fortalt om en lille del af de mange aktiviteter, vi har i FDF. Hver eneste af de omkring 450 FDF-kredse, der findes spredt ud over hele landet, har deres egen måde at arbejde på. Også stederne, hvor FDFerne mødes, er meget forskellige. Men fælles for det hele er, at vi arbejder ud fra det samme grundlag, som det er fortalt her i bladet. Når vi møder hinanden fra de forskellige kredse, er det ikke bare den blå skjorte, som viser at vi er i “familie” med hinanden, men også, at vi har mange sjove og spændende oplevelser til fælles.
Puslinge | Børnehaveklasse-alderen (5-7 år) Puslinge er FDFs spilopmagere. Lige startet i skolen, og fuld fart på. Puslinge laver dukketeater, stearinlys, bygger huler, får historier og meget meget mere.
Tumlinge | 1. og 2. klasse (7-9 år) Som tumling skal du til at lave snobrød over bål, og er selv med til at tænde det. Du kommer også på løb og du lærer måske hvordan man ringer 112 hvis der sker en ulykke. Hvis du ikke som pusling har været på besøg på den lokale brandstation, sker det nok nu.
Pilte | 3. og 4. klasse (9-11 år) Pilte snitter i træ, laver bål, og lærer så småt at bygge med rafter. Det er også som pilt du kommer på længere ture, og du sover måske under åben himmel når I er på lejre.
Væbnere | 5. og 6. klasse (11-13 år) Som væbner er du en rigtig raftebygger, og kommer meget tæt på naturen, hvor du sover i bivuak, og løber efter kompas. Du kommer med på FDFs landslejr, der finder sted hvert femte år, og du er selv med til at planlægge klassemøderne.
Seniorvæbnere | 7. og 8. klasse (13-15 år) En Seniorvæbner er en “færdiguddannet væbner”. Du kan selv lave weekender sammen med dine ledere, og du planlægger måske arrangementer for de mindre FDFere. I nogle kredse får seniorvæbnerne ansvaret for en del af kredsen udstyr (f.eks. telte).
Seniorer | 9. klasse og opefter (op til 18 år) Seniorer hygger ved bålet sammen med de andre, imens de drikker kaffe og spiller guitar. Seniorklassen tager i svømmehallen, på weekender, og mødes med andre seniorer. I langt de fleste kredse bliver seniorer tilbudt at være assistenter på en klasse med mindre FDFere, for at forberede sig på at være leder i FDF. Af samme grund kan du som senior deltage i Landsforbundets kurser, som normalt bliver betalt af kredsen.
Det vil være en god idé at komme på besøg i FDF-kredsen, inden du beslutter sig for at blive medlem. Måske har du en kammerat, der allerede er medlem, som du kan følges med. Eller du kan sammen med din mor eller far aftale med en leder, at I gerne vil komme. Lederne kan give svar på, hvordan man bliver medlem, hvad det koster og hvilke arrangementer, der er planlagt.
Venlig hilsen
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund www.FDF.dk
Vi tror på at der skal mere til