1 minute read
Internationale kurser
from Kurser i FDF - forår 2025
by FDFerne
I mødet med andre kulturer vokser vi som mennesker. Gennem deltagelse i internationale kurser, lejre og udvekslinger kan FDFs unge og ledere opleve mangfoldighed, opbygge interkulturel forståelse og få ny inspiration med hjem til kredsen. Her finder du en oversigt over aktuelle internationale kurser, som du kan deltage i gennem FDF. FDF vil til hvert af de respektive kurser medsende en gruppeleder, der sørger for at arrangere transporten og koordinere rejsen med jer, så I rejser som én gruppe. Gruppelederen vil også sørge for, at I er forberedt på kursets indhold - herunder afstemme forventninger til, hvad I vil bidrage med som hold.
Har du yderligere spørgsmål til de internationale kurser, er du meget velkommen til at kontakte FDFs Internationale Forum på international@FDF.dk
Barcelona City Challenge
Alderskrav: 15-25 år
Tid: Fredag d. 3. til søndag d. 5. november 2023
Pris: 1370 kr.
Er du og dit hold klar til en tempofyldt weekend i Barcelona, hvor der konkurreres i at fuldføre udfordringer og gåder, mens I udforsker byen og dens hemmeligheder? Så saml et hold af 4-7 personer (inkl. gruppeleder, 18+), og tag med til Barcelona.
Samtidig får I mulighed for at møde andre unge fra hele Europa, og blive klogere på jer selv og jeres samarbejde.
Læs mere om kurset og tilmeld dig på: crossculture.dk/city-challenge