TÆT PÅ FDF. OVERFØRSEL

handling i kredsenFra ord på talerstolen til

Med landsmøderne hvert andet år sætter kredsene sammen retningen for FDF – og med nye udviklingsmål og andre vedtagelser, er der nok at tage fat på hjemme i den enkelte kreds. Men hvordan arbejder kredsene hver især videre med det, vi i fællesskab beslutter? Hvordan bliver ord og hensigtserklæringer omsat til praksis i kredsen? Og hvordan hjælpes processen bedst på vej? Fire kredsledere giver her deres bud.

Et ønske om noget konkret Det kan for nogle kredse være svært at forholde sig til, hvordan man i kredsen skal indarbejde forskellige beslutninger, som er vedtaget på landsmødet. Det oplever f.eks. FDF Odense 14. Thomas Kingo, her fortæller kredsleder Bastian Wøllekær: - For en meget lille kreds som vores kan opgaven med at skulle arbejde ind i nogle udviklingsmål godt føles meget omstændig og uoverskuelig.

Også Kristian Jensen, kredsleder i FDF K 12 Amagerbro, oplever, at overgangen kan være svær: - Det at gå fra en meget generel fortælling til konkrete mål kan godt være svært. Her kan konkrete målsætninger og materiale til at indarbejde målene til praksis og initiativer i kredsen være godt. - Det kunne være en god hjælp at have noget materiale, der beskriver den enkelte beslutning mere i dybden. Så kan man som leder og kredsleder hjælpe bestyrelsen i gang med konkrete tiltag i kredsen, siger Kristian Jensen.

Rune Kløve Junge, kredsleder i FDF Hjortshøj, mener også, at en hjælp til at få flere landsmødebeslutninger indarbejdet i kredsen kunne være: “...at forbundet udarbejdede mere materiale til, hvordan

b Hovedbestyrelsesmedlem Anna Korsgaard Berg på talerstolen til landsmødet i november.

Fra hovedbestyrelsen til handling

Det er ikke alle emner eller beslutninger, som bliver drøftet med kredsene. Dorte skitserer her, hvordan de forskellige processer forløber fra HB til handling. Når hovedbestyrelsen træffer beslutning om noget, der skal direkte ud i kredsene og blive til virkelighed efterfølgende, er det vigtigt for HB at inddrage erfaringer fra kredsfolk. På landsmødet vedtog man fx at afsætte penge til et nyt medlemssystem. HB har besluttet, at arbejdet med medlemssystemet skal ligge i en arbejdsgruppe, som består af ansatte, HB-medlemmer og FDFere, som arbejder med medlemssystemet i kredsen, for på den måde at sikre kredsbrugerens viden i arbejdet med at skabe det bedste medlemssystem inden for den økonomiske ramme, vi har. - Selvom de fleste HB-medlemmer er kredsaktive, er det vigtigt at inddrage og hente viden uden for HB. Det gør vi både for at træffe kloge beslutninger og for at skabe ejerskab i FDF, siger Dorte Fog. Når arbejdsgruppen har udarbejdet et beslutningsoplæg til hovedbestyrelsen, behandler hovedbestyrelsen emnet igen og træffer en beslutning. Herefter er det de ansatte, der tager over og sørger for at få skabt en god proces for, at kredsene kan komme i gang med at bruge systemet.

FDFs mange udvalg løfter en stor opgave til glæde og gavn for kredsene. Kommissorier for og temadebatter med FDFs mange udvalg drøftes jævnligt i HB. - På mødet i marts behandlede vi udviklingsplanen for Legedatabasen. Det er godt eksempel på en opgave fra hovedbestyrelsen, som bliver løftet af et udvalg. Her er kredsene ikke en del af den direkte dialog med HB. Det er derimod udvalget, der løfter opgaven med, at kredsene er en direkte målgruppe med ønsker og behov. Mellem landsmøderne varetager HB FDFs interesser med eksterne samarbejdspartnere. - På seneste hovedbestyrelsesmøde behandlede vi bilagene til 55Nords generalforsamling. Beslutningen herom skal ikke direkte ud i kredsene. FDF er sammen med KFUM-Spejderne ejer af 55Nord og butikkens økonomi påvirker således FDFs - vores fælles - økonomi, fortæller Dorte Fog. 55Nord har sin egen bestyrelse, hvor HB har udpeget tre FDFere til at repræsenterer FDFs interesser. Det er således dem, der er med til at sikre, at FDFs ønsker bliver til handling til glæde for kredsene.

landsmødebeslutninger giver mening at omsætte til praksis.

Især er hjælpen fra FDFs forbundssekretærer vigtig til at hjælpe kredse i gang med at arbejde med udviklingsmålene og andre landsmødebeslutninger, lyder det fra flere af de adspurgte kredsledere.

` Det årlige lederkursus på Sletten er et af de steder, hvor ledere får inspiration til at arbejde med udviklingsmål hjemme i kredsen. Her afholdes en workshop om 'Fortællingen'.

b Allerede på 7.-8. klassekurserne øver de unge sig i demokratiske beslutningsprocesser. Her er der gang i et minilandsmøde på Limbjerggaard.

Bastian Wøllekær giver et eksempel på, hvordan et eksisterende udviklingsmål kunne blive mere konkret: - Hvis man ser på udviklingsmålet om flere kredse i FDF, kunne den øgede åbenhed fra HB (Hovedbestyrelsen i FDF, red.) udmønte sig i de konkrete tal for det ønskede antal kredsåbninger samt et tal for, hvor mange kredse der forventes lukket. Dette kunne give kredse en større forståelse omkring udviklingsmålet.

Mange kredse har de senere år arbejdet indgående med forskellige udviklingsmål samt startet forskellige initiativer, der støtter op om landsmødebeslutningerne. I FDF Arnborg fortæller kredsleder Jørgen Stampe: - Vi arbejder bl.a. med udviklingsmålene om at fastholde og tiltrække medlemmer. Det gør vi ved at skabe gode relationer mellem ledere og børn gennem leg, oplevelser og fælles udfordringer.

I FDF Odense 14. Thomas Kingo har arbejdet med udviklingsmål også været prioriteret, selvom det til tider har virket omstændigt. - Vi gik ind i et tidligere udviklingsmål om “Legen som frirum”, hvor vi tog et aktivt valg om at koble leg på flest mulige aktiviteter, fortæller kredsleder Bastian Wøllekær. Åbenhed I den nuværende hovedbestyrelse blev det i forretningsordenen nedskrevet, at man i denne hovedbestyrelsesperiode målrettet vil arbejde med øget åbenhed og dialog på alle niveauer. Dette kommer til udtryk gennem åbne referater, øget gennemsigtighed og et sprog alle kan være med på. Dorte Fog, formand for Hovedbestyrelsen i FDF, uddyber, hvorfor den øgede åbenhed og dialog er vigtig for HB: - Det er vigtigt, at udviklingen af FDF ikke foregår i parallelle spor, men netop hele tiden koordineres gennem dialog på tværs af FDF, siger hun og supplerer: - Midtvejsdebatten er et godt eksempel på, hvordan vi til november inviterer til, at vi samles - kredse, arena, landsdele og HB - og sammen får konkretiseret arbejdet med vores udviklingsmål.

Rune Kløve Junge, kredsleder i FDF Hjortshøj, ser åbenheden som en måde at få udviklingsarbejdet bedre forankret ude i kredsene, selvom det ikke løser alt. - Åbenhed er ikke nødvendigvis en garanti for, at en proces bliver løst godt. Men åbenhed kan være med til at inddrage kredsene og give ejerskab for på den måde at rodfæste landsmødebeslutninger.

Her har også Lederklubbens webinarer under corona vist sig at være et godt supplement, mener Jørgen Stampe. Det kan være med til at give kredsene den medindflydelse, som kan give mere motivation for arbejdet med landsmødebeslutninger.

Og det er vigtigt, mener formand Dorte Fog: - Vedtagelsen af strategien om at give flere børn og unge et ståsted at møde verden fra fordrer, at vi rækker ud til hinanden på tværs af landsforbundet. Når vi skal lykkes med at lukke flere børn og unge ind i FDFs fællesskab, er det vigtigt, at den enkelte leder laver konkrete handlinger ud fra de udviklingsmål, landsmødet har besluttet. Selvom HB består af frivillige engagerede FDFere, så kan og skal vi i HB ikke tiltrække nye børn og unge eller fastholde eksisterende i den enkelte kreds. Ligesom vi ikke kan åbne kredse i hver landsdel. Vi skal gøre det sammen.

For en meget lille kreds som vores kan opgaven med at skulle arbejde ind i nogle udviklingsmål godt føles meget omstændig og uoverskuelig.

BASTIAN WØLLEKÆR, KREDSLEDER I FDF ODENSE 14. THOMAS KINGO