Vildfaren by fede svin

Vildfaren af

Mads HĂ¸gsted

fedeSvin

Vildfaren Kopier og del venligst dette værk med dine venner.

fs001 - www.fedesv.in

Vildfaren er udgivet af fedeSvin på en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel–DelPåSammeVilkår 3.0 Unported License. 2

Foto: Anna Katrine Tan

Noter om tanker, indtryk og indfald fra en bohemehverdag hvor jeg prĂ¸vede at finde min plads imellem andres. Jeg slog mig ned her og der hos venner og familie og lod kuglepennen fĂ¸re ordet.

Endeløse Klagesange På café efter at have været ude at se med DSB TGV Café prøv at se fra TGV Café skråt overfor myldretid i ruteplans cirkulation bag regnvåd glasrude sejl af sted i deres udtryk i ansigtet jeg vil se fra toppen hvad der kører efter numrene tag med TGV så lover jeg at det går hurtigere der skal tryk på der skal kul på crank it up 2 12 13 er din egen ulykke så ring 112 læg tallene sammen og du vil se at ingen har din vilje

”Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?” 06

Endnu en cigaret Som en pige passerer og gør sig til i passagen finder jeg en smøg frem lader hende kysse flammen lader hendes duft sværme af sted og forbigå i tavshed indtil den næste

Værtshusfluer på Posten På mit stamværtshus rejser en stamgæst sig fra barstolen Nærmest tumler han ud af døren, mumler og byder alle farvel …………….og tak! Alle er glade, da han går, vinker og blinker Én holder sig til sit med sit glas for munden og drukner sine ord uden at spilde en dråbe Han signalerer at alt er mere gyldent set igennem et glas øl Jeg tror at han sagde noget forkert inden han gik om nogen der alligevel ikke var der hvor de skulle være

127 Afstand har imellem os ekspanderet og eksploderet hver sin vej Vi har skænket tanker der lå lige i hælene på hinanden Men nu er det slut, sat fast at vi siger Hello and how are you doing? på et andet sprog nemlig vores eget Nu er det slut tankebobler brast og hvilken last der er forsvundet fra mine tanker for du ligner jo dig selv netop ved dette gensyn

Kapløb Mærk jorden under dine fødder det var jo lige før at du løb fra

dig selv

Jeg ser det hele fra min højde Båret af disse støvler der har taget mig mange steder gennem regn og kulde hvor sand og støv blev til ler og mænd blev til mus og skuttede sig under deres kvinder hvor de blev bløde som sne og smeltede igennem deres vildeste fantasi Disse støvler vil tage mig til mange leder og kanter forbinde mig med verden som et projektil uden mål som en fange uden sine lænker immigrant uden hjemland og jeg føler at jeg fungerer som et altid ufærdigt maleri hvor enhver kan føre penslen påføre blanke strøg strejfe mig som en hidsig solstråle lægge sig over mig som en tryg nat der lader dem kende deres tørre resultat gennem lysets op og nedgang Jeg er hvad man gør mig til et motiv i konstant udvikling der venter på dig båret af disse støvler skal jeg nok komme forbi en dag

-//Cigaret ruller efter barnevogn og en måge flygter mod jorden på en ugedag der har glemt sit navn og bare følger den forhenværende Længe har den rullet længere end normalt fløj fra reden i midt i september Efter at have hvilet i din hule hånd og hvisket om et sidste syn blev den aldrig tabt men tændt til en anden

Udsigt til Skt. Knuds Torv En solopgang i en biografsal Et opkald hjem fra et rejseselskab Gummistøvler vandrer ned af Strøget på en tør dag En fotograf foran din linse En muslim der holder pinse og en afholden mand bærer hans brækspand Navnet er Ivan joker når han skåler Munde løber i vand i en slikbutik Gav blod på en falsk tand de aldrig fik En hund med sin ejer i snor En optiker der bare står og glor gør sit arbejde pære dansk En konge uden en krone på lommen er en hjemløs på sin trone hele byen som hele tiden er i modspil Gummistøvler vandrer videre ned af Strøget og danser udenom menneskene

Ude af formation Nogle snakker om at gøre det bruger hele livet på at undvige andre, aldrig haft anden lyst ser sig frie af normers svie Folk flygter væk som vilde lister afsted fra kolde byer efterlader hilsner på himmellærredet i form af løsslupne skyer Aldrig mere kommer de igen vildfarne som de er bevingede med lette hjerter slår de sig ned her og der Her gemmer vinteren sig som uudslukkelig blå flamme opfostrer sine afkom og bringer dem til skamme

Mens jeg venter på dig Mens jeg venter på dig falder alt til ro i aftenvind og svinder væk i teleskopisk afstand under gadelysflammer griber vi snapshots af et møde i sort og hvidt der taster sig ind i mine fingerspidser de venter på dit ansigt og på at sende signaler der gifter sig med kopierede gisp I disse øjeblikke er vi ens Her alt imens du nærmer dig mig

Afsked En glød dør ud et sted jeg forlod spæde brænde starter altid et nyt sted giver flotte ar hvis man vil mærk hvordan alting forandres hver gang en afsked fødes med et farvel

Under Cellofandynen Under beskyttende hinde forenes hænder, munde og forventende, ivrige læber danner minder henover vande gemmer længsel i bølger såfremt alt går sin gang Vi begraver os i os og kryber ind under cellofandynen alt skal se og misundes høre knitren mærke vor glimtren fra sengeendetribunen med ét forlader vi alle og enhver, os selv skubber vi forgæves væk fra hinanden og leder efter ord for at høre hvad den anden siger før vi er væk Legemer til låns er selve livets kunst aldrig af tvang men drevet af trang og mens den ene holder sengen varm sørger den anden for at den aldrig bliver kold

På Café, venter på jobsamtale En lille familie, far og mor og barn og sutteflaske 3 gamle veninder, hvoraf den ene lige er gået Selvstændig kvinde med sine forældre, eller måske svigerforældre? Næh, hun ligner sin mor Et kvidrende pigepar henne ved vinduet 2 bag disken, de løber efter ordrerne Mere kan jeg ikke se fra dette bevægende panorama og som døren går op, åbnes på skift og udveksler håndtryk kolde og varme, slatne som stærke her hvor alles blikke går på kryds og tværs fordi her er der ingen der taler til en dør

Guldkorn sås sidste dag i oktober Tænk hvis alt stod stille eller kravlede af sted med den laveste hast kunne det så krybe ind under huden måske efterlade harme eller demontere dårlige vaner? Så mens vi skifter ham og maler idéer på hinandens rygge skriver ting bag ørene kan vi kun forundres ved det uvante når det engang skulle slå sig ned ved sidemanden Han har en guldtand spiller på sølvskeer til dine dages ende Spil med, om du vil men spil hvad du vil

En ven i et andet land I en anden del af verden på en anden prik på jorden forestiller jeg mig laver indre lysshows, kun for mig selv ingen andre vil se hvad jeg tænker se disse billeder Ja, jeg kunne lave dig en hel collage men det ville aldrig opfylde tankerne om hvor du er med andre ord ville jeg gerne bytte disse billeder for hvad du ser med dine egne øjne og slippe for forpurrende tankeløgne et sammenvævet tankebillede siger mindre end ingen ord

Dansende små stjerner står stille i et millisekund blinker barnligt Det er sidste gang jeg henter jer ned. Spotlys. Spot. Stop! Knust til støv der bor i din snævre øjenkrog Er vi i live i dag eller bare et helt andet sted? Flydende, men dog komplet Mellem to verdener to hjerter i én krop Sikke dog en kær lighed

Intet kompromis Ingen dig, ingen mig. Ingen mig, ingen dig. Ingen ingen eller dig eller mig. Ingen mig, eller dig. Dig eller ingen

Engang Spejle gemt bag plastic og glas tryllebinder, suger, fanger, funkler år itu, falder på plads. hviler nu i labyrintsform, og imens jeg farer vild, prioriterer jeg mine ord, som perler på en snor, refererer min eksistens øjne lukkes og vi krummer stien fra mundvig til mundvig efterlignes med det samme af en lille tvilling. rækker ud – kontakt øjne åbnes, snor brister, du har fundet mig i dine øjne. iris versus/kontra Iris en dødfødt dialog vi følte ingen sorg

Tre i ĂŠn Jeg digter dig et digt Digtet jeg digter er dig Digtet digter at jeg er dig Digter digtet at jeg er dig, Er jeg digtet, digtet, der digter dig Jeg er dig, digtet af digtet

Som limet til bunden Falder fra intet skabt af noget andet på grund af noget tredje på må og få rejser vi os som 1 til 2 minus 1 og nærmest fastbrændt mager vi os som blommer i rådne æg komfortabelt uudklækkede med revner på facaden ufødt på ny drømmer om hvornår dét liv forsvandt

Et hak i pladen Det er som om 1000 anelser rammer mit hoved i et øjes øjeblik knuser ubehag bag en forrude køres af sted, mærker ingenting og på et skævt samlebånd sorteres det unødvendige fra Det er som om at der spilles på mine sanser øjeblik blikdåse dåselatter lattermild skraber den gode el. dårlige hjernerogn kasseres el. serveres på snavset sølvfad og mange x det samme som før lever og dør, i ét væk i samme sekund tænker mig om på repeat

Dystopia They Strung Eternity out in a bad way Den kolde, blege vind syntes ikke at kunne føles idet skændselsfulde fugle skriger i formation Bagved huset er der atter larm og lyset føres bag det underlige, uforklarlige fra ethvert hjørne høres tudelyrik fra syngende, fattige stemmer Fængslende Der er lightergas i luften mælkehvide underarme, i tomme afkroge belyses af neon giftfarver mens smuk uvirkelighed glider ind og ud og ind igen elendigheden er til skue fra alle åbne, rustne porte fører ud til gold, støvet asfaltsmark i lys lue af en halv måne Eneste udvej er den uskyldige fantasi så grueligt vansiret og betændt efter fornedrede tider i rædslens hul der har en dybde med klang af uendelighed

Du er min drøm Kysser mine nøgne drømme Mens de stadig er vågne Sprætter op tankesømme Og ser, hvad blev vist I korte impulsstrømme Dovne øjne åbner, slukker En spæd glød svider ud Ligger bare og vugger Husker hvad jeg glemte Grunden til at jeg sukker Kom så, kom nu ud til Alt hvad der sker og Alt det du aldrig vil Passere forbi uden indtryk Du er min drøm og hidtil den bedste jeg vil huske

________________________________________________________ Et filter af røg og ord Et filter af røg og ord Et filter af røg og ord Et filter af røg og ord Et filter af røg og ord Et filter af røg og ord Et filter af røg og ord E t filter af røg og ord Et filter af dig og ord Et filter af røg og mig Et filter af røg og ord E t filt e r a f røg og ord Et filter af røg og ord Et filter af røg og o r d___________________________

______ Hej cigaret Ved du hvad? Du tænder lysten i mig Og lige efter tænder jeg dig du forfører, du får mig til at se godt ud jeg viser dig frem, du sidder fast i mine smil, du er den overdækkende parfume jeg har på efter en tur i natten skønt hun og hende ville have din/min slanke krop Du er det sidste lille stykke selskab tilstede Mens jeg forgæves snakker med mig selv med dit forførende, grå slør for mine øjne i vor dødelige symbiose Jeg tænder liv i dig ____Du vækker død i mig

♥ =√ Skønt der er så højt til loftet bliver jeg så kort for oven idet du er et lys i dig selv En fønixfugl der bærer mig på velourvinger, af sted lige derhen hvor vi kun er to gang på gang Dine læber er purpurrøde og smitter med et smil idet det ikke kun er læbestift der gør at noget andet er helt stift.

Jeg hader facader Vi græder men vi har det jo godt så godt, så godt, så ingen skal binde knuder på os, idet vi dingler så skide prægtigt i snore, så indsmurte i sort kaffe så slidte, med charterferie plaster på såret konen i mahogni ramme på hylden tre unger hjemme hulen, hva´ hulen betyder de hvis man tager sekretæren til kaffe, middag, dessert, forfra, bagfra, op i røven med det, det er alt falsk pynt der pryder dit grin, når du rækker flasken videre til den næste i rækken Tro livet skal køre på skinner tro du er en,

en der vinder jeg siger til dig uden at være fræk se ej tilbage og kør af sted med firehjulstræk der ud hvor dit liv er dit, og ej angivet i antallet af postkort sendt til alle og ingen

Selvironi er en dyd for dem der mestrer det

Strejfer omkring og tænker ud af boksen som jeg befinder mig i og håber på at få en bid af kagen en krumme af mening før min eksistens går op i røg og damp fra kaffe og cigaretter der konsumeres om kap inden den næste afgang

På Gensyn Du har forbudt dig mit væsen min stemme og mit ansigt så imens vi forbereder standby vil jeg gemme dig under ord ord i nutid, ord i datid som kan forme os en fremtid forbliv tavs indtil nu bliver engang træk nostalgi op med rødder lad det brænde og male himlen usynlig tænk ej på hvor jeg er ligesom du, er jeg forsødet pest i vore tankerum

Et hjem væk hjemmefra 2 x gummisål 2 x bytur 2 zoner væk 2 x bagage kun én kan pakkes om mere end 2 penge mere end 2 øl? mere end 2 smil til dig og mig om kap med tiden gejsten sulten frygten fra her til der, nu og da Prag til Amager intet standpunkt, ingen bånd trætte ben og friheden i behold Bryd facaden oprethold dig selv

Barndomsminde Varm bil, solskin en aften i et sted i Europa mor på forsædet ung og smuk jeg på bagsædet lille og med rund bug hun blæser en bobbel af æblegrønt tyggegummi det var brændende varmt far tankede benzin og som jeg ser boblen den springer husker jeg ikke mere, andet end at solen var så rød, mor Måske gispede jeg? 20 år senere, ca. er min egen bobbel stadig hel og håbefuld grøn

Det brænder et sted Der er knald på din verden Hvor skal du af? Forslag; Vi kunne splejse til en billet hver og lægge os under månen Vi kunne se hvad der skete ved at grine af det hele Vi kunne tegne streger i sandet og vente på at bølgerne drev os væk Vi kunne stave til lykke og mene det

Ingen sukker til et sort liv De holdte en fest ved verdens ende lykke sirener, smukke mĂŚnd, femme fataler deres arme hang fast i stjernerne Jeg talte ikke sproget sang pĂĽ sidste univers og sĂĽ mine ords afrunding inden hver sĂŚtning faldt til jorden

På Perronen Hvem end du er fanger jeg dit blik Hvor end du skal hen har jeg din tanke Hvad end du tænker har jeg et modspil Har din ryg indtil vi skilles Mødes vi i en synsvinkel fra hinanden var der måske en mening med dette Vi kunne også bare sige Hej så chancen for at sige Farvel var der bare var der I bygningernes vinduer glimter liv som tætte matte fakler langt borte Der huser de udbrændte stakler slukket eller tændt fantaserer og gætter jeg mig til, hvorhen til du er hjemvendt du sendte et smil i kulden det brændte væk i farten

Hvem end du var er du på vej afsted frem og tilbage igennem min bevidsthed pendler som et minde i min hukommelse

Ved Vinduet Lyden af fremmede døre der åbnes og lukkes eller sættes på klem tænder fødder ude på kold cement rustne kæder driver dagen i gang alt fanges i fremdrift og ned af bakke på en altan tager et barn sine første skridt under fuglenes vinger hans grin spejles i hjulkapsler drejer som en roulette og trods en høj indsats falder han Han lærer aldrig at flyve

I mellemtiden Sæt ord på det du gør sæt ord på det du vil og det du tør i denne kæmpe, opbrudte hvepserede gælder det om at se sit snit til at bringe mening og ikke lade chancer sværme sin vej forbi som 10 vilde heste uden tøjler sad du fast, beskuende på tilskuerrækken under den gemte sol på en glemt dag og ind imellem hvisken og tisken i nuet og bestik som hamres imod porcelæn der tænkte du at de lever i skjul udenfor deres små kamre i hverdagens rede Du vækkede ingen opsigt du tænkte før solen brød frem du ligeså vel kunne være en anden

Delvist usynlig på en lørdag Hun står i døgnets fødsel og ser efter bussen der ikke er der før om 7 minutter tripper til lyden af gårsdagens toner i hendes høretelefoner uforstyrret står hun der og tripper danser på sin flise, godt gemt væk hun er sikkert iklædt citystoffer solgt til seksogtyve kroner meteren sex og tyve stjæler bybilledet og det synes at være lige netop dette andre er opmærksomme på sletter midlertidigt dem selv fra nethinden, bundet af løse reb men ikke denne kvinde, der stadigt danser til sangen af sin uigenkaldelige afgang Jeg smiler, alt for bredt, og smutter ned af en genvej, forsvinder i det de ikke vil huske og glædes

Vild

faren