Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
FLe
Benjamin T. Christensen - 20051633
1 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
A reporter who covered the Yellowstone fires for an Ohio newspaper wrote that stories like this “require scientific expertise and technical education on subjects most journalists can’t even spell” (Cook, 1992)
Forsidebilleder Midt: ”Close up of film crew working, Yellowstone 1988.” - Jeff Henry. (National Park Service) Top og bund: Sort/hvide baggrundsanimationer fra Disney-filmen ”Bambi” (1957) – John Hubley Opgaven er sat med Times New Roman og benytter Harvards system for kildeangivelse. Ofte anvendte forkortelser NPS: National Park Service YNP: Yellowstone National Park LB: ”Let Burn” ”Medier” bruges her i en snæver forstand, idet termen kun dækker nyhedsmedier som f.eks. radio, TV og aviser. 2 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Indholdsfortegnelse 1.
Indledning ................................................................................................................................................................4
2.
En kort gennemgang af komplekse systemer...........................................................................................................5
3.
Mediernes rolle ........................................................................................................................................................7
4.
Bambi og ”Smokey the Bear ” - skovbrande i den amerikanske folkebevidsthed kontra ”Let burn”-politikken ...................................................10
4.1
”The Old Wilderness” ............................................................................................................................................10
4.2
”Let Burn”-politikken ............................................................................................................................................10
4.3
Baggrund for den amerikanske befolknings opfattelse af skovbrande .................................................................. 11
5.
”Part of our national heritage is under threat and on fire tonight”.........................................................................14
5.1
Brandsæsonen 1988 ...............................................................................................................................................14
5.2
Årsager til skovbrandene i 1988 ............................................................................................................................15
5.3
Medierne vælger side .............................................................................................................................................17
6.
Mediernes informationsbehandling .......................................................................................................................19
7.
Offentlighedens opfattelse af skovbrande efter 1988 ............................................................................................22
8.
Konklusion.............................................................................................................................................................23
Figuroversigt Fig. 1:
Edward Lorenz’s udregning af vejrsystemers udvikling ................................................................................... 5
Fig. 2:
Skematisk fremstilling af udviklinger i komplekse systemer ............................................................................. 8
Fig. 3:
”Smokey the Bear”- plakat fra NPS ................................................................................................................12
Fig. 4:
Propagandaplakat fra U.S. Department of Agriculture, 1943 .........................................................................12
Fig. 5:
Uddrag fra ”Vacation time” fra Anders And & Co 1950. ...............................................................................12
Fig. 6:
Screen capture fra filmen ”Bambi” .................................................................................................................13
Fig. 7:
Screen capture fra filmen ”Bambi” .................................................................................................................13
Fig. 8:
Oversigt over brande i YNP 1972-1988 ..........................................................................................................15
Fig. 9:
Diagram og kort over brande i YNP 1881-2003 ............................................................................................16
Fig. 10: TV-stationernes dækning af brandene i YNP i 1988 ........................................................................................19 Fig. 11: Aftennyhedernes lydklip om brandene i YNP 25. juli til 15. december 1988 ..................................................20
3 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
1. Indledning ”Keep It Simple, Stupid” eller ”KISS” er et elsket og ofte gentaget dogme blandt journalister verden over. Inden for journalistik betyder det kort og godt: Forklar tingene så simpelt og ukompliceret som muligt, så budskabet bliver let tilgængeligt for læseren. Komplekse problemstillinger og sammenhænge bør så vidt muligt undgås, og er det ikke muligt, så forklar sagen så simpelt og kortfattet, at der ”spildes” mindst mulig spalteplads/sendetid. Formålet er at udsprede budskabet til en så bred befolkningsgruppe som muligt. Derved kan journalistikkens ideal om objektivitet og tilbundsgående dækning kollidere med kravet om profit, da fagligt tunge artikler og nyhedsindslag ikke appellerer til så mange læsere/seere som de lettere og sensationsprægede historier. Mediernes udfordring forøges, når det emne, der skal dækkes, omhandler komplekse systemer som f.eks. økosystemer. Med udgangspunkt i brandene i Yellowstone National Park (YNP) i 1988 forsøges det i denne opgave at besvare følgende spørgsmål:
Giver mediernes dækning af historier, der udspringer i komplekse systemer, offentligheden den nødvendige viden til at kunne træffe kvalificerede beslutninger i et demokrati?
4 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
2. En kort gennemgang af komplekse systemer I denne opgave arbejdes der med en sammensat version af begrebet ”komplekse systemer”, der inddrager dele fra Complex Systems Theory og den nært beslægtede Chaos Theory. Som udgangspunkt er alt komplekse systemer - forstået på den måde, at verden er opbygget af en række systemer, der hænger sammen og har indflydelse på hinanden. Systemerne består hver især af en række ”medlemmer” eller ”agenter”. YNP er et udmærket eksempel. Parken udgør en del af et økosystem med en lang række planter og dyr samt vejr- og geologiske forhold, der alle påvirker hinanden og består af en række mindre systemer, f.eks. de enkelte samfund inden for forskellige dyre- og plantearter. Som en af fædrene til Complex Systems Theory, Ludwig von Bertalanffy, udtrykte det:
”A system is a complex of interacting elements that includes not only the members but also the relationship among them” (Bertalanffy, 1968). Hvis et ”element” fjernes, ændres systemets struktur, idet alle små dele har en (nogle gange uforudset) betydning for hinandens vilkår. Da man således i løbet af den første halvdel af det 20. århundrede udryddede ulvebestanden i YNP, voksede elgbestanden eksplosivt – som ønsket – men ændringen påvirkede parkens skove, hvor alle ny træer blev ædt af de unaturligt mange elge. Mangel på føde reducerede bestanden af bævere, og de vådområder, som bæverdæmningerne havde dannet, tørrede nu ud i takt med at bæverbestanden faldt - og leveforholdene ændrede sig derfor for de dyre- og plantearter, der var afhængige af vådområderne (Chase, 1987). YNP-eksemplet viser, at udviklingen i komplekse systemer typisk er meget følsom over for de ”oprindelige forhold” (”initial state”) i systemet. I det følgende benyttes begrebet ”udgangspunkt” for disse ”oprindelige forhold”. Da man ændrede i parkens udgangspunkt ved at fjerne ulvene, blev systemets udvikling ændret. Selv en lille ændring i udgangspunktet kan have en stor effekt, som følgende eksempel, to computerudregninger af udviklingen i vindforholdene 40 dage ud i fremtiden, lavet en af fædrene til Chaos Theory, meteorologen Edward Lorenz, viser. Med små, næsten ubetydelige forskelle i udgangspunktet - den ene computer startede med vindstyrke 12,00 m/sek. som udgangspunkt, den anden med 11,98 m/sek. - kom computerne frem til to vidt forskellige bud på udviklingen i vindforholdene.
Fig. 1: Edward Lorenz’s udregning af vejrsystemers udvikling (Monastersky, 1990) 5 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Udviklingen i komplekse systemer påvirkes altså kraftigt af ændringer i deres udgangspunkt. Men ændringer kan også forekomme under selve udviklingen, som i følgende tænkte eksempel: En gruppe børn spiller et spil, der går ud på at trille en lille marmorkugle ned i et hul i fortovet ved at knipse til kuglen. Deres simple spil kan illudere den komplekse verden, vi lever i. Den første kugle triller ned i hullet og udgør dermed et historisk resultat. Hvis nu målet for kuglen (hullet i fortovet) symboliserer indførelse af demokrati i USA, så vil kuglens udgangspunkt (dens placering, knipsets styrke og sigtets præcision) i denne forbindelse symbolisere de borgerlige frihedsidealer, der kom til at danne grundlag for det amerikanske demokrati. Det næste barn skal nu sende en kugle af sted. Hullet repræsenterer stadig indførelse af demokrati, og udgangspunktet er igen de borgerlige frihedsidealer, men vi befinder os i Irak, ikke USA. Kuglen sendes igen af sted, men triller denne gang ikke ned i hullet. Hvorfor ikke? Måske blev kuglen ikke placeret på præcis samme sted som før, eller knipset havde ikke samme kraft og præcision som før – dvs. udgangspunktet var ændret en smule. Som Peter Smith så glimrende forklarer det i The Butterfly Effect: ”if you input a small error in modelling the initial state, then the dynamical equations will output a correspondingly erroneous prediction of where the system ends up at later time t (an error that, in the general case, no doubt grows over time)” (Smith 1991). Selv hvis udgangspunktet genskabes, kan resultatet af flere udviklinger afvige fra hinanden. I eksemplet kan ganske små forskelle uden for barnets kontrol spille ind: En bil kører måske forbi ude på vejen og sender et lille vindstød mod kuglen, som ændrer dens retning en ganske lille smule; eller en fodgænger går forbi, og hans trampen skaber små rystelser i fortovet, der får kuglen til at hoppe let, så den ryger ud af kurs. I starten vil det se ud, som om kugle nr. 2 følger præcis samme rute som kugle nr. 1, men jo længere kugle nr. 2 triller, jo større afvigelse vil der kunne spores i dens rute, og til sidst rammer den helt forbi målet. Det samme gælder eksemplet med indførelse af demokrati i Irak. Forskellige traditioner i USA og Irak kan føre til en anden reaktion fra den irakiske befolkning på de frihedsidealer, som amerikanerne brugte som udgangspunkt. Eller udgangspunktet kan være blevet forrykket af udefrakommende faktorer, f.eks. politiske idéer fra nabolande eller en decideret militær indblanding. En uendelig række af lignende input kan påvirke udviklingen af et historisk resultat, selvom udgangspunktet har været det samme. Selvfølgelig kan det samme mål opnås med et andet udgangspunkt og underlagt andre påvirkninger. Det kan udmærket lade sig gøre at skabe et demokrati uden at anvende amerikanske frihedsidealer, men resultatet vil være et demokrati, hvis form vil afvige fra det amerikanske. Eksemplerne viser, at komplekse systemer ikke alene er sårbare over for deres udgangspunkt, men også over for ændringer undervejs i deres udvikling.
6 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
3. Mediernes rolle For at forstå hvordan medierne dækker komplekse systemer, må vi først se nærmere på mediernes rolle i det komplekse system, vi kalder samfundet, så: 1. Hvordan bør medierne dække historier, der omfatter komplekse systemer? 2. Hvad sker der, hvis medierne ikke lever op til deres formål? Spørgsmål 1 kan besvares ved som udgangspunkt at bruge en lettere omskrevet version af den 6-punkts definition, som Deni Elliot kom frem til i sin artikel om mediernes ansvar i forbindelse med dækningen af katastrofer (Elliot, 1989). De 6 punkter angiver, hvordan medierne burde dække katastrofer i et perfekt samfund. Der er selvfølgelig forskel på katastrofesituationer og på samfund i al almindelighed, men da katastrofer oftest er udslag af en udvikling i et kompleks system (f.eks. natur-, teknologiske og økonomiske katastrofer) bør punkterne med visse forbehold kunne overføres til en almen vurdering af mediernes rolle i samfundet. Især punkt 4 og 5 er interessante i denne sammenhæng: 1. Journalisterne bør sætte sig grundigt ind i baggrunden for den historie, de dækker, og den sammenhæng, den finder sted i. 2. Nyhedsmedier bør søge at hjælpe offentligheden med at forberede sig på fremtidige beslutningstagninger. Journalisterne skal derfor være aktive informationssøgere frem for reaktive dokumentarister. 3. Journalister bør tilbyde deres publikum så megen information som muligt. 4. Journalister bør sikre sig, at den information, de formidler, er korrekt. ”The most accurate media message may be the assessment that no one is really sure of the situation at the moment. Journalists are obliged to keep their promise of accuracy; there is no competing ethical principle to justify being first with possible inaccurate information.” 5. Medierne bør fokusere på den kontekstuelle betydning af historien frem for ofrene eller dramaet. 6. Medierne bør bevidst og ansvarsfuldt søge at sætte dagsordenen i den offentlige debat. Elliot fokuserer i sine 6 punkter på mediernes rolle som skaber af udgangspunktet for en udvikling, i og med at medierne er med til at give os den information, vi behøver for at tage en beslutning. ”The audience needs a way to put the disaster into a context that helps them make intelligent decisions of how to cope with the disaster in progress and to deal with the disaster after the fact as part of public policy” (Elliot, 1989). Men medierne spiller også en rolle under selve udviklingen, idet deres dækning påvirker vores opfattelse af situationen, mens den er under udvikling. Hvis medierne ikke giver et korrekt billede af virkeligheden, bliver ikke alene udgangspunktet men også vores reaktion på uforudsete input forkert (se fig. 2). 7 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Fig. 2: Skematisk fremstilling af udviklinger i komplekse systemer Hvis medierne f.eks. sidder fast i en forestilling med udgangspunkt i myter frem for fakta, vil deres dækning med stor sandsynlighed ikke reflektere den reelle situation – som da ”Hurricane Katrina” oversvømmede New Orleans i 2005. Da det lokale styre i New Orleans brød sammen, regnede medierne med, at der ville opstå kaos, og man forudså, at kriminaliteten ville stige markant og forvandle byen til et ”junglesamfund”. ”Looting is perhaps the most expected behavioral response to disaster. Both print and broadcast media personnel report on the alleged looting incidents, on steps being taken to prevent it, and alternatively, on how unusual it was for the community in question not to be preyed on by looters.” (Fischer, 1998) Men forskning viser, at mennesker netop står sammen i krisesituationer og hjælper hinanden – de kaster sig ikke ud i kriminalitet – hvilket blev fremhævet i en senere undersøgelse af mediedækningen af ”Hurricane Katrina”: ”[M]essages contained in the mass media and even in official discourse continue to promote ideas that have long been shown to be false in actual empirical research on disasters” (Tierney et el., 2006). Men medierne kørte frem iht. deres egen overbevisning, og selv de mindste rygter om kriminalitet i New Orleans, efter at orkanen havde ramt byen, blev blæst op. Ressourcer, der kunne have været brugt til at hjælpe nødstedte borgere, blev i stedet indsat i kampen mod den ikke-eksisterende kriminalitet. 8 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
”Because they focused on combating what the media had constructed as out-of-control looting and widespread violence, officials may have failed to take full advantage of the goodwill and altruistic spirit of community residents and community resources, such as churches and community-based organizations” (Tierney et el., 2006). Mediernes dækning kan altså påvirke udviklingen. Havde medierne f.eks. ikke svælget i de få, enkeltstående tilfælde af lovløshed og blæst dem helt ud af proportioner, ville situationen i New Orleans måske have udviklet sig i en anden retning.
9 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
4. Bambi og ”Smokey the Bear ” - skovbrande i den amerikanske folkebevidsthed kontra ”Let burn”-politikken 4.1 ”The Old Wilderness” Roderick Nash, Professor of History and the Environmental Studies Program, den ledende specialist inden for området ”wilderness history”, holdt d. 1. marts 1984 en forelæsning på University of Montana om skovbrande som en del af et symposium ”Fire’s Effects on Wildlife Habitat”, hvori han bl.a. påpegede, at den amerikanske befolkning måtte lære at se skovbrande som et positivt element i naturens gang: ”There is also the need for public education on the subject of this Symposium. We have to get across the idea that wildfire is one of those uncontrolled factors that define the uncontrolled environment: wilderness. We must teach the paradox that allowing fire to burn, even setting it, is part of the process of enhancing the uncontrolled. We must make clear to the public that, from one perspective, restoring fire to wilderness ecosystems has nothing to do with making them beautiful or creating a so-called ”mosaic” of vegetation or maintaining desirable wildfire patterns – desirable, that is, to people. Restoring fire means restoring one of the primary composites of real wilderness” (Nash, 1984). Nash’s budskab til sine kollegaer var affødt af den udbredte opfattelse af naturen i Amerika på det tidspunkt: Naturen var romantisk; den var uforgængelig og forblev statisk og i balance, blot den blev overladt til sig selv - som miljøbiologen Bill Romme fra Fort Lewis College i Colorado forklarede: ”Most Americans don't think of the parks as dynamic ecosystems; they have been led to think of them as static, as curiosities" (Elfring 1989). Nash kaldte denne opfattelse ”The Old Wilderness” og forklarede: ”It was a forest primeval, virgin land, an Edenic place full of murmuring pines and hemlocks” (Nash, 1984). Naturen var smuk – en del af nationalarven – og skulle derfor fastholdes, som den var. Skovbrande blev derfor af langt de fleste betragtet som en ødelæggende kraft, der ændrede naturen, og alle skovbrande burde derfor bekæmpes, ligegyldigt om de var opstået f.eks. ved lynnedslag eller på grund af et lejrbål, der ikke var slukket ordentligt. Nationalparkerne havde et tydeligt defineret formål for den brede befolkning, som kun få anfægtede. Iflg. Chris Elfring (direktør i The National Academy of Sciences) misforstod mange parkernes formål: ”… – they see the national parks as preserving pretty places instead of protecting remnants of functioning natural systems” (Elfring, 1989). 4.2 ”Let Burn”-politikken Forskere som Nash havde indset, at naturen hverken var statisk eller i nogen form for balance. Allerede i 1927 skrev miljøbiologen Aldo Leopold til den ansvarshavende for Glacier National Park: ”I must confess that it seems to me academic to talk about maintaining the balance of nature. The balance of nature in any strict sense has been upset long ago, and there is no such thing to maintain. The only option we have is to create a new balance objectively determined upon for each area in accordance with the intended use of that area” (Chase, 1987) 10 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Den menneskekontrollerede balance, som Leopold opfordrede til, kom med tiden til indgå i en meget kontroversiel politik, der gik ud på at lade visse naturligt opståede brande (f.eks. ved lynnedslag) gå deres gang, så længe de ikke truede beboede områder. Politikken blev i folkemunde kendt som ”Let Burn” (LB). I en artikel fra 1972 forklarede forskerne Kilgore og Briggs rationalet bag politikken: ”The concept that wildfire was not necessarily harmful – and, in fact, was important in the creation and maintenance of naturally operating ecosystems – has slowly gained acceptance over the years. And land managers have come to recognize that eliminating fire had other effects, such as contributing to the buildup of wildland fuels” (Kilgore & Briggs, 1972). Samme år indførte YNP LB-politikken. At man før havde slukket alle skovbrande i den tro, at man derved bevarede skovene bedst muligt, havde ført til uforudsete ændringer i naturen, idet der havde ophobet sig store mængder brændbart materiale - ”wildland fuels” (f.eks. grene, kviste og blade) - i de tidligere åbne skovbunde. I 1972 indså parkstyrelsen i Yellowstone, at skovbrande var en vigtig del af naturens cyklus - man var blevet klar over, at naturen er et komplekst system, der er sårbart over for selv mindre ændringer. 4.3 Baggrund for den amerikanske befolknings opfattelse af skovbrande Amerikanernes opfattelse af naturen som ”The Old Wilderness” trækker sandsynligvis tråde helt tilbage til de første kolonister. Sammenlignet med den kultiverede natur i de lande, de kom fra, fremstod den amerikanske natur som et urlandskab – tilsyneladende uberørt siden skabelsen. De indfødte udgjorde i kolonisternes øjne en integreret del af naturen. Denne opfattelse viste sig at være både vigtig og meget praktisk i deres omgang med indianerne, for i kolonisternes hjemlande ejede man først jorden, når den var kultiveret. De kristne kolonister kunne derfor retfærdiggøre fordrivelsen af indianerne fra frugtbare områder. At indianerne faktisk havde kultiveret naturen i flere århundreder, indså man først langt senere. Indianerne havde drevet landbrug og jaget uønskede dyrearter væk, og i forståelse af skovbrandes nyttevirkning havde de med jævne mellemrum antændt brande for at rydde ud i skoven og gøre plads til ny bevoksning (Nash, 1984). Allerede inden USA opstod som stat var naturen i Nordamerika altså blevet kultiveret, bl.a. via skovbrande – som fastslået af naturbiologen Stephen Arno fra United States Forest Service's laboratorium i Missoula, Montana: ”Thousands of scientific papers document that much of the western United States has been in a fire-dependent ecosystem at least since the last ice age” (Smith, 1992). Men der var andre og mere slagkraftige årsager til, at den amerikanske befolkning i 1980erne stadig opfattede skovbrande som yderst skadelige. Siden 1940erne var de næsten dagligt blevet bombarderet med reklamer fra Forrest Service, hvor Disney-figuren Bambi og Smokey The Bear (Forrest Service's maskot) forklarede, at skovbrande var destruktive og skadelige for naturen. Smokey the Bear’s landskendte slogan: ”Only you … (can prevent forrest fires)” påvirkede i høj grad befolkningens syn på skovbrande. Egentlig var kampagnen kun rettet mod menneskeskabte brande, men som Roderick Nash påpegede, blev budskabet af mange forstået på den måde, at skovbrande kun opstod, når mennesket greb ind i naturens orden. Plakater med Smokey the Bear omgivet af dyr, der har overlevet en brand, 11 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
som har efterladt halvdelen af skoven som afsvedne, sorte træstammer (fig. 3), gav befolkningen det indtryk, at skovbrande kun ødelagde naturen. Skovbrande blev også brugt i propagandaen under 2. Verdenskrig. Baggrunden for plakaten (fig. 4) var japanske forsøg på at antænde store skovbrande på det amerikanske fastland med vejrballoner, der bar brandbomber (Kirchhoff, 2002). Skovbrande blev ikke alene fremstillet som skadelige for naturen, men også som direkte anti-amerikanske. Fig. 3: ”Smokey the Bear”- plakat, NPS (www.nps.gov) Anders And havde også en stor betydning for opfattelsen af skovbrande. Op gennem 40'erne og 50'erne så man således adskillige historier om skovbrande i den amerikanske version af bladet Anders And & Co. Af disse er Carl Barks-historien ”Vacation Time” (Lejrturen) fra 1950 (fig. 5) nok det bedste eksempel på, hvordan man opfattede skovbrande dengang. Den generation af amerikanere, der udgjorde den primære målgruppe for bladet i 1950, var i 1988 blevet voksne og havde indtaget deres pladser i den beslutningstagende befolkning, f.eks. Bob McNamara, der i 1988 stod bag hovedparten af historierne om brandene i YNP for TV-kanalen CBS. Historien blev i øvrigt genoptrykt i 1987 – dvs. en ny generation amerikanere og deres forældre blev præsenteret for Anders And & Co.’s syn på skovbrande. Fig. 4: Propagandaplakat fra U.S. Department of Agriculture, 1943 (http://www.usda.gov)
Fig. 5: Uddrag fra ”Vacation time”, gengivet efter Anders And & Co., 1993B26, 1993 “Lejrturen”
12 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Men størst indtryk på den amerikanske befolkning gjorde nok Disney-filmen ”Bambi”. Den berømte scene, hvor skovens dyr i panik flygter fra et inferno af ild, der opsluger alt på dens vej, bed sig fast i amerikanernes bevidsthed.
Fig. 6 og 7: Screen captures fra filmen ”Bambi” (1942) Det er derfor ikke underligt, at Roderick Nash i sin tale i Missoula kom ind på netop denne film: "Now I submit that this film, Bambi, which was rereleased in 1957 to great public acclaim, did more to shape American attitudes toward fire in wilderness ecosystems than all the scientific papers ever published on the subject" (Nash, 1984). Under de store skovbrande i YNP i 1988 reagerede befolkningen derfor, som man kunne forvente: De blev chokerede over, at man ikke gjorde alt for at slukke skovbrandene, der - i deres øjne - var ved at ødelægge naturen. Senere konkluderede biologen S.T.A. Pickett: ”Apparently, we haven't told people through textbooks, nature shows, interviews and so on, that this is the theory of modern community ecology. We haven't adopted a slogan (like plate teotonics) to encapsulate the theory, and when a situation comes to the attention of the public that demands its explanatory power, we have to start from scratch or battle the contradictory metaphor of the balance of nature.” (Pickett, 1990) Da sæsonen for skovbrande startede i 1988, var der altså to syn på skovbrande i Amerika, og dermed to forskellige opfattelser af udgangspunktet for kommende beslutninger: -
at alle skovbrande er ”unaturlige” og skal bekæmpes
-
at LB-politikken er nødvendig, idet skovbrande er en vigtig del af de komplekse økosystemer
Størstedelen af den almindelige befolkning var tilhængere af bekæmpelse af alle skovbrande, stærkt påvirket af de historier og myter, som de gennem medierne var blevet fodret med igennem flere årtier, mens langt hovedparten af landets forskere støttede LB-politikken. Så hvilken af disse to opfattelser af skovbrande ville medierne mon vælge at formidle i løbet af sommeren 1988, da YNP begyndte at brænde? 13 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
5. ”Part of our national heritage is under threat and on fire tonight”
7. september 1988: CBS Evening News er netop begyndt. Aftenens vært, Dan Rather, toner frem på skærmen med et dybt alvorligt ansigtsudtryk og præsenterer aftenens hovedhistorie: ”Part of our national heritage is under threat and on fire tonight” (Smith, 1992) – USA's ældste og højt elskede nationalpark, Yellowstone, står i flammer! Faktisk har parken været ramt af flere brande denne sommer, ganske som alle andre somre. Men denne gang er brandene mere omfattende end nogensinde før. Medierne kaster sig over historien. Det er et nationalt klenodie der er ved at gå op i røg, helt bogstaveligt. På NBC bliver parkens berømte geyser, Old Faithful, samme aften beskrevet som ”under siege” af TV-værten Tom Brokaw (Smith, 1992). Og på ABC News udpensler TV-værten Peter Jennings brandenes omfang: ”And listen to this one. Until now, no more than 30,000 acres of the park have ever burned in a whole year. Yesterday, 45,000 acres were destroyed in one day” (Smith, 1992). Samme dag har Malcolm Wallop, senator for Wyoming og forfatter til bogen The Environment: Air, Water & Public Lands (1988) holdt et pressemøde, hvorunder han i stærke vendinger kritiserer National Park Service (NPS), hvis opgave det er at drive parker som YNP, for at følge LB-politikken: ”Let nature take its course has damn near destroyed nature in the greater Yellowstone area” (Smith, 1992). Herefter kræver han direktøren for NPS fyret. I deres dækning af branden i YNP lægger både medierne og politikerne sig tæt op ad Roderick Nash’s ”Old Wilderness”-begreb. De beskriver i flere sammenhænge skovbrandene som ødelæggende og skadelige for naturen i YNP, og dette billede videregives til den amerikanske befolkning i de efterfølgende uger. Som det senere fastslås i en rapport om mediers dækning af skovbrandene: ”News reports consistently said that fires ”destroyed,” ”blackened,” and ”devastated,” rather than ”covered,” ”swept,” or ”cleansed” an area, as some biologists would have preferred” (Jacobson et al., 2001)
5.1 Brandsæsonen 1988 Der opstår brande i YNP hver sommer, og umiddelbart så sommeren 1988 ikke ud til at adskille sig væsentligt fra andre år – og alligevel fangede brandene dette år mediernes opmærksomhed i en langt højere grad end før. Som det fremgår af fig. 8, udarbejdet af dr. Robert J. Ruhf (Ruhf, udateret), opstod der ikke væsentligt flere brande i sommeren 1988 sammenlignet med de forudgående somre siden 1972, hvor YNP indførte LB-politikken. Antallet af brande i 1988 lå over gennemsnittet, men i somrene 1979, 1981 og 1985 havde der været flere brande, og alligevel havde ingen siden 972 klaget over eller skrevet artikler om LB-politikken.
14 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Fig. 8: Oversigt over brande i YNP 1972-1988, (gengivet efter Ruhf, udateret) Men i 1988 dækkede det brændte område ca. 353 gange så mange hektar som alle skovbrandene i somrene 1972-1977 i gennemsnit.
5.2 Årsager til skovbrandene i 1988 Fra begyndelsen af sommeren var der opstået forskellige småbrande rundt omkring i YNP som normalt, forårsaget af lynnedslag o.lign. Disse fik lov til at brænde, og kun hvis de nærmede sig beboede områder, greb brandvæsenet ind – helt i tråd med LB-politikken. Men tørke i området fik d. 21. juli NPS til at ophæve denne praksis, og herefter blev alle brande i YNP bekæmpet. Den 3. august meddelte brandvæsenet, at alle brande i YNP var under kontrol, og 800 brandmænd blev sendt hjem. To dage senere erklærede NBC News: ”The danger from fires in Yellowstone National Park is over” (Smith, 1992). Men flere forhold var på det tidspunkt optimale for en gigantisk skovbrand. Biologen William K. Stevens beskrev i 1990 de fire stadier i den cyklus, som alle skove gennemgår, og YNP havde i efterhånden mange år befundet sig i det fjerde stadie: ”The original lodgepole pines are dying. Woody fuel is abundant, and this is the most flammable stage. The forest is ready for a major outbreak of fire. However, weather conditions must be exactly right for a major outbreak of fire to occur” (Stevens, 1990).
15 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Fig. 9: Diagram og kort over brande i YNP 1881-2003 (University of Oregon, 2007) 16 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Den 19. august 1988 er situationen i YNP derfor: -
skovbunden i store områder, der ikke har været ramt af skovbrand i årtier, er dækket af tørre grene og kviste
-
det er den værste tørke siden 1961 (se fig. 9)
-
der er flere separate, mindre skovbrande i området, både i selve YNP og i statsskovene omkring parken, men de er under kontrol og truer ikke YNP
Men dagen efter, d. 20. august – senere kendt som ”Black Saturday” – ændrer vejrforholdene sig. En koldfront bevæger sig hen over nationalparken, og vindstyrken stiger – der er vindstød på op til 70 miles/t. Parkens personale og brandvæsenet står hjælpeløse over for resultatet: ”The fires exploded into gigantic firestorms that sent flames as high as 200 feet into the air. Fires grew so large that they created their own wind” (Ruhf, udateret).
5.3 Medierne vælger side Alle kræfter blev sat ind for at standse brandene, men forgæves. I løbet af d. 20. august blev over 7% af YNP berørt af skovbrandene. Reportere fra de nationale medier strømmede tilbage til området og var ikke længe om at betegne brandene som en national katastrofe og begyndte at udpege syndebukke og årsager. LB-politikken blev voldsomt kritiseret. NPS blev i medierne beskyldt for at forhindre brandvæsenet i at gøre det nødvendige. Til billeder af en brandmand, der hjælpeløst betragtede den brændende skov, kommenterede ABC-værten d. 25. august: ”The Park Service lets the fires burn themselves out. It is painful to watch” (Smith, 1992). D. 29. august skrev Billings Gazette, den største lokalavis i Yellowstone-området, i sin leder: ”This fiasco is riddled with questions, and it's not too late for Congress to demand to know why [Yellowstone superintendant] Barbee blindly rode a dead policy into hell” (Smith, 1992). Kritikken blev gentaget igen og igen i de amerikanske medier i de følgende uger og begyndte at påvirke landets politikere. Et eksempel bvar Wyomings senator Malcolm Wallop’s angreb på LB-politikken på et pressemøde d. 9. september: ”Let nature take its course has damn near destroyed nature in the greater Yellowstone area” (Smith, 1992). Wallop var – ligesom medierne – overbevist om, at hvis man virkelig ønsker det, kunne skovbrande sagtens slukkes – en opfattelse, som navnet for NPS’ skovbrandspolitik, ”Let Burn”, også lagde op til:
17 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
”The concept of ”allowing” fires to burn was something of a semantic trap because it implied that burning could be ”disallowed” at will; that wildfires could always be extinguished once the firefighters were called in” (Smith, 1992). Men som situationen var i august 1988, var brandene i YNP umulige at stoppe, uanset hvor mange ressourcer man satte ind, som det blev forklaret i en efterfølgende rapport fra NPS: ”The most unfortunate public and media misconception about the Yellowstone firefighting effort may have been that human beings can always control fire if they really want to; the raw, unbridled power of these fires cannot be overemphasized” (Elfring, 1989) og som senere fastslået i analyser af brandene i YNP: ”One myth is that firefighters can put out fires in a dry season. (They do not – rain does.)” (Smith, 1992) ”Even large natural firebreaks such as the Grand Canyon of the Yellowstone, did not impede the spread of these late-season fires” (Turner et al., 2003) Medierne fokuserede på den i deres øjne indlysende synder, NPS, og påstod, at NPS via LB-politikken havde overladt nationalklenodiet til flammernes rasen. De overså, at NPS allerede d. 21. juli var gået bort fra LBpolitikken. De valgte at tage udgangspunkt i det romantiske ”Old Wilderness”-synspunkt, og forstod ikke, at YNP var et komplekst system, hvor skovbrande spillede en vigtig rolle for hele økosystemet. Mediedækningen var derfor præget af myter, ikke fakta. Først i slutningen af september måned bragte regn og sne brandene i YNP under kontrol.
18 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
6. Mediernes informationsbehandling
Brandene i YNP blev dækket tæt af bl.a. de tre store, landsdækkende TV-stationer ABC, CBS og NBC, og en undersøgelse af deres reportager i perioden 25. juli til 15. december afslører, at TV-stationerne i høj grad fokuserede på billeder af flammer og brandmænd
Fig. 10: TV-stationernes dækning af brandene i YNP i 1988 (gengivet efter Smith, 1989) Reporterne var naturligvis ikke uvidende om sensationsværdien i TV-billeder af brølende flammer og sodsværtede brandmænd, men en så kraftig fokusering på dramatikken i situationen efterlod ikke megen plads/tid til oplysende journalistik. De tre TV-stationer viste tilsammen ca. 530 dramatiske billeder mod kun 12 oplysende grafer – og efter sigende fortæller et billede jo mere end 1000 ord ... Fig. 10 viser også, at nyhedsværter og korrespondenter stod for langt størsteparten af kommentarerne i TVudsendelserne. Kun 18.5% af den samlede taletid (målt i antal ord) blev overladt til andre. Nyhedsværter og korrespondenter havde rig lejlighed til at viderebringe deres syn på skovbrandene, som i langt overvejende grad var baseret på myter, ikke fakta. Formidlingen af fakta kom derfor til at afhænge af de 18,5% af taletiden, som ikke blev brugt af nyhedsværter og korrespondenter. Fig. 11 viser imidlertid, at ud af den samlede taletid i udsendelserne udgjorde kun godt 8% udtalelser fra personer som måtte formodes at besidde en faktuel viden om skovbrandes betydning for komplekse økosystemer: forskere, talsmænd fra statsskovene og Land Agency-administratorer. Resten var interviews med lægmænd, politikere og personer inden for brandvæsenet. Ekspertudtalelserne blev desuden også først bragt i opfølgningsudsendelser i årets sidste måneder – lang tid efter at størsteparten af den brede befolkning havde låst sig fast på en mening om skovbrandene. Det kan undre, at eksperter fra NPS og forskere ikke fik mere taletid i medierne. Larry Warren, der var TV-reporter under brandene, mente: 19 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
”In fairness, hard information was difficult to come by on deadline. Fire behavior was anyone's guess. It was easy to get caught up in the excitement and show only flames and report acreage totals. But there was too little clarification of two key factors: More often there should have been explanations of fire behavior to indicate that not all the acreage had burned. And the networks owed it to viewers and the Park Service to understand and correctly report the fire policy” (Smith, 1992).
Fig. 11: Aftennyhedernes lydklip om brandene i YNP 25. juli til 15. december 1988 (gengivet efter Smith, 1989) Men der var rigeligt med eksperter til rådighed i Yellowstone. Mange forskere inden for området var netop rejst til YNP for at studere brandene, og alligevel var det spørgsmål, som parkens PR-center oftest blev stillet af journalister ikke, hvor de kunne få en ekspertkommentar, men: ”Where can I find reliable flames?” (Smith, 1992). Flammer sælger bare bedre end ekspertviden - eller som en anonym TV-producer fastslog efter brandene: ”Stations are not spending money for a lack of drama. Maybe you cannot, during the heat of battle, when the story is so emotionally charged, do a balanced job of reporting” (Smith, 1992). Til journalisternes forsvar skal det siges, at de arbejdede under uvante forhold. Mange af dem arbejdede i storbyer og havde ikke nogen erfaring med dækning af skovbrande. De arbejdede også under et hårdt tidspres, som f.eks. Gary Shepard, der stod bag mange af historierne på ABC, indrømmede i et interview i marts 1989 til medieforskeren Conrad Smith: ”If he had known a given story needn't be ready until the next day instead of immediately, he might have spent two hours on it instead of 20 minutes” (Smith, 1992). De ny satellitsendevogne, der gjorde det muligt for reporterne at sende deres materiale hjem til studiet med det samme, ændrede også deres arbejdsrutiner og reducerede den tid, der var til rådighed til egentligt resarch-arbejde. ”Some reporters said that reaction-based reporting is the journalist's “bread and butter,” even though it doesn't necessarily serve the public good. The ”eyewitness news” mentality may satisfy the requirement of immediacy, but in environmental coverage, where the issues are often not clear, immediacy obscures complexity” (Nichols, 1989). Mediedækningen af brandene i YNP levede langt fra op til det formål, som Deni Elliot specificerede i 1989. Journalisterne fokuserede kun på den underholdende historie, og nedprioriterede deres forpligtigelse til at videreformidle korrekt viden om emnet. Offentligheden var derfor ude af stand til at skabe et korrekt udgangspunkt for at kunne forstå og vurdere situationen. 20 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
“Media accounts of the Yellowstone fires will help set the agenda for public discussion of fundamental issues related to the administration of public lands and the role of nature in their management. To the degree news coverage is distorted or incomplete, those discussions and the ensuring land management decisions may suffer.” (Smith, 1989)
21 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
7. Offentlighedens opfattelse af skovbrande efter 1988
I 1998 blev staten Florida ramt af en række skovbrande, og 10 år efter brandene i YNP fastholdt medierne stadig deres praksis fra 1988: I kun 33 af de lokale avisers i alt 272 artikler om brandene blev skovbrandes positive effekt på naturen nævnt. En efterfølgende rapport inkluderede en rundspørge blandt statens indbyggere, der afslørede, at befolkningens holdning havde ændret sig: 79% af de adspurgte var enige i, at brande bidrager til fornyet vækst i skovene, og 76% mente, at periodiske brande indgår naturligt i skovens cyklus. Til gengæld var 67% overbevist om, at regelmæssige afbrændinger af skovområder ødelægger disse for dyrelivet, og kun 60% var enige i, at brandene havde en gavnlig virkning på statens oprindelige flora. Lidt over halvdelen gik ind for regelmæssige afbrændinger i deres lokalområde. Rapporten konkluderede: ”Prescribed burns and let-burn policies on public lands are often enveloped in controversy, perhaps because the primary information available to the public is through mass media. Which often distort reports and inflame the controversy” (Jacobson et el, 2001). Alt i alt havde den amerikanske befolkning i løbet af 10 år indset, at skovbrande ikke kun var et onde. Bedst blev det nok udtrykt af forfatteren Peter Mattiessen, der i 1989 besøgte YNP . Han skrev efterfølgende i New York Times: ”I felt an exhilaration and relief, as if Yellowstone Park, for the first time in a century, had gotten a deep breath of fresh air” (Elfring, 1989). Et spørgeskema udfyldt af besøgende i Grand Canyon National Park i løbet af sommeren 2001 viste, at 33% stadig mente, at alle brande burde bekæmpes hvis muligt, og kommentarerne imod afbrænding omfattede: “I have seen Yellowstone before the fires and after, Yellowstone will never be the same. Please stop! all fires, I believe they destroy more than they save and do good. I am very thankful for seeing it before it burned, I will never see it again;” “I wish you national park people would quit starting fires in our parks like you did in Yellowstone and Mesa Verde because that you think some seeds will grow. You destroy the park for years like Yellowstone has been destroyed of its beauty for generations. Quit it.” (Nancy Eileen Muleady-Mecham, 2004).
22 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
8. Konklusion
I et optimalt samfund er det mediernes rolle at formidle vigtig og korrekt information til offentligheden. Hvis offentligheden ikke får denne information, er den ude af stand til at forstå og reagere på de udviklinger, der sker i samfundet. Da brandsæsonen i YNP begyndte i 1988, herskede der to opfattelser af skovbrandes betydning for komplekse økosystemer. I offentlighedens øjne var det nationalparkernes opgave at bevare naturen som et smukt eksempel på det amerikanske nationallandskab. Skovbrande ødelagde den smukke natur og skulle derfor bekæmpes. Den brede offentlighed troede stadig på myter, der havde rødder helt tilbage til de første kolonisters kulturelle normer, og som var blevet fastholdt og forstærket i op gennem det 20. århundrede, bl.a. via NPS’ plakatkampagner med ”Smokey the Bear”, hvis budskab blev misforstået, og Disney’s anti-skovbrandsbudskaber i Anders And og specielt i filmen ”Bambi”. Forskere havde derimod i årtier vidst, at skovbrande er en vigtig del af nationalparkernes komplekse økosystemer. Medierne valgte at dække brandene med udgangspunkt i de eksisterende myter og fokuserede på sensationshistorier frem for at formidle eksperternes viden, der inkluderede vigtige fakta om det komplekse økosystem i YNP. Mediernes dækning knæsatte ikke kun den brede befolknings syn på skovbrandene - den påvirkede også politikeres opfattelse af brandenes rolle. Medierne opfyldte dermed ikke deres formål, idet de undlod at formidle den diskurs, der var udbredt blandt forskere og eksperter i emnet, og offentligheden fik dermed ikke den afbalancerede viden, der var nødvendig for at kunne vurdere årsagerne til og udviklingen i skovbrandene.
23 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Abstract In modern democracies the media play an important role, providing the public with the information it needs in order to make qualified decisions. In the summer of 1988 the media coverage of the Yellowstone National Park forest fires failed its purpose. In 1988 two views on forest fires existed: The general public perceived them as a man-caused evil that destroyed the beautiful nature, believing that nature, if left to its own, would remain in balance. Fires did not fit into this mythical view of nature and were thus seen as a man-made alien threatening the primeval, virgin forests. This perception derived from a number of factors ranging from the culture of the first colonists arriving in North America to Donald Duck cartoons and especially the Disney movie “Bambi” which portrayed fires as destroyers of nature. Prior to the 1988 fires in the park, one scientist noted that “Bambi” had had a higher impact on the public's view of forest fires than all the scientific papers ever published on the subject. Scientists and the National Park Service opposed the public view, having long before 1988 recognized the beneficial influence of forest fires which allow the forest to renew itself from the fertile ashes. In 1998 the forest did, for the first time in decades, “get a deep breath of fresh air”, as a visitor to the park later coined it. On scientists’ recommendation, the National Park Service introduced the “Let Burn” policy in Yellowstone in 1972, allowing natural fires to burn themselves out, only extinguishing these if they threatened people or property. This policy received little notice until 1988 when huge park fires fed by the massive amount of wildland fuels accumulated through decades of fire suppression and driven by high winds combined with a serious draught, burned through unprecedented large areas of the park, taking firefighters and park officials by surprise. Ignoring the implications of forest fire being an important element of the park’s complex ecosystem, the reporters consistently portrayed the fires as utterly destructive, basing their stories on the myths prevailing in the general public instead of on scientific facts. Despite the complex reasons for the fire, the media focused on finding scapegoats and broadcasting dramatic pictures of flames and firefighters, rather than fulfilling their purpose of providing the public with accurate and balanced information on the fires.
24 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Tak til … Jeg ved, at det ikke er normalt at have en takkeliste i et simpelt bachelorprojekt, men jeg har dog alligevel nogle enkelte personer, jeg gerne vil have lov at takke. Alt andet ville være uhøfligt. De danske Donaldister – en speciel tak til Niels Jakob Søe Loft Bibliotekarerne på Katrinebjerg- og Statsbiblioteket Bo Mønsted på Ringgadebiblioteket samt Katja fra Egmont Serieforlaget
25 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Litteraturliste Titler i artikler og kortere tekster som f.eks. taler er angivet med kursiv. Bertalanffy, L. von General system theory: Foundations, development, applications. New York: George Brazille (1968) Bradbury, Roger Futures, predictions and other foolishness Marco A. Janssen: Complexity and Ecosystem Management – International Society for Ecological Economies, (2002) Chadwick, Douglas H. Wolf Wars National Geographic Magazine (March 2010) Chase, Alston Playing God in Yellowstone – The Destruction of America's First National Park First Harvest/HBJ (1987) Cook, Philip S, et al. The Future of News: Television, Newspapers, Wire Services, Newsmagazines The Woodrow Wilson Center Press (1992) Crichton, Michael Why Speculate? (Speech transcript) International Leadership Forum, La Jolla, California, (April 26, 2002) Crichton, Michael Complexity Theory and Environmental Management (Speech transcript) Washington Center for Complexity and Public Policy, Washington DC, (November 6, 2005) Dale, Virginia H. et al Ecosystem Management in the Context of Large, Infrequent Disturbances Ecosystems, Vol. 1, No. 6 (Nov. - Dec., 1998) Elfring, Chris Yellowstone: Fire Storm over Fire Management BioScience, Vol. 39, No. 10, Fire Impact on Yellowstone (Nov., 1989) Elliot, Deni Tales from the Darkside: Ethical Implications of Disaster Coverage i Walters, Lynne Masel (et al): Bad Tidings: Communication and Catastrophe Lawrance Erlbaum Associates, Publishers (1989) Fischer, Henry W. Response to disaster: Fact versus fiction and its perpetuation - The sociology of disaster University Press of America (1998) Hogeweg, P. and Hesper B. The Ontogeny of the Interaction Structure in Bumble Bee Colonies: A MIRROR Model Behavioral Ecology and Sociobiology, Vol. 12, No. 4 (1983) Holt, D. Lynn and Holt, R. Glynn Regularity in Nonlinear Dynamical Systems The British Journal for the Philosophy of Science, Vol. 44, No. 4 (Dec., 1993)
26 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Jacobson, Susan K. et al Fire at the Wildland Interface: The Influence of Experience and Mass Media on Public Knowledge, Attitudes, and Behavioral Intentions. Wildlife Society Bulletin, Vol. 29, No 3. (Autumn, 2001) Kilgore, Bruce M. & Briggs, Gregg S. Restoring Fire to High Elevation Forests in California Journal of Forestry Vol. 70, No 5 (1972) Kirchhoff, Hans et al. Den 2. verdenskrig 1939-45 Gyldendal (2002) Makridakis, Spyros et al. Accuracy of Forecasting: An Empirical Investigation Journal of the Royal Statistical Society. Series A (General), Vol. 142, No. 2 (1979) Meier, Christian From Athens to Auschwitz – The uses of history Harvard University Press (2005) Monastersky, Richard Forecasting into Chaos Science News, Vol. 137, No. 18 (May 5, 1990) Muleady-Mechan, Nancy Eileen et al. A Public Opinion Survey on Wildland Fire in Grand Canyon National Park, The George Wright Forum, vol. 21, No. 4 (2004) Nash, Roderick Sorry Bambi, But Man Must Enter the Forest: Perspectives on the Old Wilderness and the New. Fire’s Effects on Wildlife Habitat: Symposium Proceedings, Missoula, MT, 21. Marts, 1984. Nichols, Alan B. How Well Does the Media Cover the Environment? Journal (Water Pollution Control Federation), Vol. 61, No. 2 (1989) Pickett, S.T.A. Fires, and Communicating Ecology Bulletin of the Ecological Society of America, Vol. 71, No 3. (September, 1990) Ruhf, Robert J. The 1988 Forest Fires of Yellowstone National Park http://www.x98ruhf.net/ (Udateret) Smith, Conrad Brave Firefighters, Endangered National Icons and Bumbling Land Managers; Network TV Myths about the 1988 Yellowstone Wildfires Paper presented at the 72nd Annual Meeting of the Association for Education in Journalism and Mass Communication (13. August, 1989) Smith, Conrad Media and Apocalypse – News Coverage of the Yellowstone Forest Fires, Exxon Valdez Oil Spill, and Loma Prieta Earthquake Greenwood Press (1992) Smith, Douglas W. et al. Yellowstone after Wolves BioScience, Vol. 53, No. 4 (Apr., 2003) 27 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Smith, Peter The Butterfly Effect Proceedings of the Aristotelian Society, New Series, Vol. 91 (1990 – 1991) Stevens, William K. Biologists Add Fuel to Yellowstone Fire Journal of Forestry, Volume 88, No. 6, (June, 1990) Thomas, sir John Meurig: Predictions Notes and Records of the Royal Society of London, Vol. 55, No. 1 (Januar, 2001) Turner, Monica et al. Surprises and Lessons from the 1988 Yellowstone Fires Frontiers in Ecology and the Environment, Vol. 1, No 7. (September, 2003) Ward, Margaret Butterflies and Bifurcations: Can Chaos Theory Contribute to Our Understanding of Family Systems? Journal of Marriage and Family, Vol. 57, No. 3 (August, 1995) Hjemmesider National Park Service, Yellowstone National Park, USA: http://www.nps.gov/yell/index.htm U.S. Department of Agriculture http://www.usda.gov University of Oregon, Department of Geography,, USA http://geography.uoregon.edu Ted talks (Technology Entertainment Design), http://www.ted.com
28 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Seniorforsker:
KLARE FAKTA – I EN SKY AF ASKE af BENJAMIN T. CHRISTENSEN
Askeskyen fra vulkanen Eyafjallajökull kunne tydeligt observeres fra rummet. Foto: NASA Et udbrud i den islandske vulkan Eyjafjallajökull holdt i løbet af foråret fly på jorden i størsteparten af Europa. I flere uger var nyheder om aske i luften hovedhistorien i nyhedsmedierne overalt på kontinentet. UNIvers tog sig en snak med en af de eksperter, der især fik travlt med at svare på journalisters spørgsmål, seniorforsker Ole Hertel ved Afdeling for Atmosfærisk Miljø på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):
Hvad er din generelle vurdering af mediedækningen af vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud? Mediedækningen var vel generelt meget som forventelig i forhold til hele historien. Det var en stor sag at hele den europæiske lufttrafik blev påvirket. Pressen afsøgte alle informationskilder som kunne lede til både positive og negative sider af de beslutninger som blev truffet og hvilken effekt askeskyen kunne have - i forhold til både sundhed og flysikkerhed. Flyselskaberne havde nogle meget stærke interesserer og forsøgte derfor at påvirke debatten i en bestemt retning. Vores opgave var at holde fokus på hvad vi helt objektivt kunne sige ud fra den information vi lå inde med samt afsøge om der tegnede sig måder at indsamle yderligere information vi kunne videregive til myndigheder og offentlighed. Mener du, at de journalister, der dækkede udbruddet, havde tilstrækkelig faglig viden om emnet til at videregive dine oplysninger på en korrekt måde? 29 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Det var meget forskelligt hvilken indsigt journalisterne havde når de ringede, samt hvor hurtige de var til at forstå de budskaber vi viderebragte. Det er imidlertid ikke noget nyt for os, så vi er klædt på til at levere enkle budskaber i klar tekst. Vi anvender desuden at sende egne pressemeddelelser ud og vi beder journalisterne om mulighed for at gennemlæse deres tekst - specielt der hvor vi citeres - med henblik på at undgå fejl og misforståelser. Var der nogen forskel i kvaliteten af danske og udenlandske journalisters dækning af udbruddet? Min kollega Jørgen Brandt talte med udenlandske medier i forbindelse med sagen, men personligt har jeg i denne sag kun været i kontakt med den nationale presse - til gengæld alt fra aviser, radio og tv til folk bag informationssider på internet. Jeg har ikke indtryk af at der er kvalitetsforskel i forhold til de forskellige medietyper. Hvilke positive sider har den store mediebevågenhed i forbindelse med Eyjafjallajökulls udbrud for dit fag? Det gav en god positiv historie forstået på den måde at vi tidligere har haft sager hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved vores faglighed eller vores håndtering af forskellige problemstillinger – bl.a. i efteråret i sag hvor den daværende miljøminister kom med en række beskyldninger i forbindelse med vores målinger af partikler i overvågningsprogrammet – efter min bedste overbevisning var det helt usagligt. Denne gang var der tale om en sag hvor vi kunne rådgive og der var generelt respekt om vores faglighed på området fra både presse og myndigheder. - og hvilke negative sider? Det kostede en masse tid som vi ikke fik økonomisk kompensation for. I DMU skal vi selv skaffe midler til dækning af egen løn, og jeg var netop i den periode med i 4 ansøgninger til det strategiske forskningsråd. Jeg havde nogle meget lange dage med stort pres på hele tiden, og valgte da også på et tidspunkt at tage en dag fri som blev helliget familien. Hvad er din vurdering af danskernes viden om dit fagområde? Danskernes naturvidenskabelige viden er generelt ikke særligt stor, men jeg har netop i sidste uge undervist min søns 3. klasse om vulkanen og vulkan-askeproblemstillingen. Børnene vidste meget mere end jeg havde turdet håbe på - jeg ved så ikke om det gælder skolebørn generelt set. Umiddelbart kunne jeg godt have mine tvivl men jeg har ikke belæg for at udtale mig på det område. Jeg oplever at de som ringer med spørgsmål har meget begrænset viden på området. Bør undervisning om naturfænomener, herunder atmosfæriske forhold, prioriteres højere i danske skoler? Helt afgjort - og jeg arbejder selv i al beskedenhed med at bidrage der til. På ENSPAC på RUC hvor jeg er adjungeret har man et projekt omkring udbredelse af naturvidenskab i gymnasierne, som jeg bidrager til, men man skal helt klart have fat i børnene og vække deres interesse allerede i folkeskolen. I hvor høj grad er du indstillet på eller føler du dig tvunget til at gå på kompromis med din faglige viden, når du rådgiver f.eks. journalister? Jeg går aldrig på kompromis med min faglige viden, men jeg forsøger heller ikke at videregive detaljer som er af mindre betydning for de store linjer. Det afgørende er hele tiden at vælge sit budskab ud, og videregive det enkelt og let forståeligt samt derefter at gentage det i en uendelighed. Derved får man sit budskab igennem.
30 af 31
Da medierne råbte: ”Brand!” - Mediernes dækning af branden i Yellowstone National Park, 1988
Benjamin T. Christensen - 20051633
Arbejdsrapport Hovedopgaven Idéen til at arbejde med Yellowstone National Park (YNP) og Complex Systems Theory kom i første omgang fra talen Complexity Theory and Environmental Management, som lægen, forfatteren og forskeren Michael Crichton holdt for Washington Center for Complexity and Public Policy. Heri brugte han en del tid på at forklare, hvad komplekse systemer er - med udgangspunkt i bl.a. YNP. Min første tanke var at beskrive parkens udvikling ved hjælp af complex systems theory med fokus på fremtidsforudsigelser – hvorfor udviklede parken sig ikke, som man forventede, når man f.eks. fjernede bestemte arter (fordi man ikke havde forstået systemet), og hvilken rolle spillede medierne i de forventninger, man havde til parkens udvikling? Som følge heraf læste jeg en lang række artikler om fremtidsforudsigelser, kaos-teori og complex systems theory foruden en række artikler om beslægtede emner som Super String Theory og Probability Theory. Herefter skrev jeg opgaven næsten helt færdig, inden det til min gru gik op for mig, at jeg stort set ikke havde skrevet noget om medier. Jeg kasserede derfor store dele af opgaven og skiftede vinkel på historien.. For det første havde det vist sig, at en opgave baseret på hele parkens historie ville blive alt for omfattende til at kunne rummes i dette projekts. Derfor besluttede jeg mig for at fokusere på en enkelt begivenhed i parkens historie: Den store skovbrand i 1988. Jeg besluttede mig for at undersøge, hvordan medierne dækkede branden og hvorfor de gjorde det på den pågældende måde. I denne proces overvejede jeg kort at skifte fokus fra branden i YNP i 1988 til Hurricane Katrinas hærgen og oversvømmelserne i New Orleans i 2005. Umiddelbart ville dette skift have den fordel, at emnet ville være mere ”nutidigt”, samt at internettet, et medie der jo knap eksisterede i 1988, ville kunne indgå i opgaven. Til gengæld følte jeg, at jeg ville miste den historiske del af opgaven, og jeg havde allerede lavet et stort research-arbejde om YNP, som jeg nødig ville smide væk igen. Så fokus forblev på YNP. Artiklen For at rode lidt bod på denne fokus på gamle begivenheder, valgte jeg at lade opgavens sekundære produkt omhandle vulkanudbruddet på Island i 2010 og den efterfølgende dækning af dette i medierne. Herved fik jeg også et lidt mere dansk præg på opgaven. Planen var at interviewe en ekspert, der havde leveret viden til de journalister, der havde dækket udbruddet, askesky-sagen og den efterfølgende lukning af lufthavne. Efter at have læst et kort interview med Ole Hertel fra DMU i UNIvers om hans oplevelse af at have været en anvendt ekspert i medierne, besluttede jeg mig for også at interviewe ham, da han var den oftest anvendte danske ekspert. Oprindeligt ville jeg også interviewe en repræsentant for journalisternes, men denne idé blev hurtigt droppet af to årsager: For det første var der begrænset plads, og jeg havde rigeligt med brugbart materiale fra Ole Hertel, og for det andet var min plan med interviewet at undersøge, hvorvidt forskningen blev formidlet korrekt. Det var min vurdering, at en journalist ikke kunne bidrage med meget i denne sammenhæng. Som medie valgte jeg UNIvers, men med det ønske at afdække nogle andre sider af Hertels oplevelse af mediedækningen end i den oprindelige artikel. Først og fremmest undrede det mig, at man i en universitetsavis ikke havde spurgt ind til Hertels tanker vedrørende den generelle viden om hans felt i den danske befolkning samt hans tanker om undervisningsniveauet inden for feltet. Efter at have gennemlæst en række lignende interviews (med enkeltpersoner) i udgaver af UNIvers og det tidligere CAMPUS, indså jeg, at der i disse blev benyttet to måder at skrive interviews af denne type på: Enten som samtaler mellem interviewer og den interviewede med en række beskrivelser af de omgivelser, de befandt sig i - her et eksempel fra et interview: ”Så er der de forvaltende myndigheder, der må beslutte, hvad der rent faktisk skal gøres ved det, siger han, mens grusstien knaser under hans fødder.” Denne metode var dog umulig for mig at ”efterligne”, da mit interview med Hertel foregik per e-mail. Jeg benyttede derfor den anden måde: Først en kort præsentation af baggrunden samt personen og derefter hele interviewet, i det omfang det var muligt.
31 af 31