Professionsidealet i en ny virkelighed

Skolen og lærernes rolle bliver markant forandret med reformens fokus på resultatstyring. Men skolen er mere end læsning og regning, siger Anders Bondo, i forbindelse med at Lærerforeningen på ny sætter spot på professionsidealet. Testskole skærper behov for fokus på lærerideal, mener han.

TeksT ESbEN ChriStENSEN

Hvad er kernen i lærerarbejdet? Hvilket ideal gælder for lærerarbejdet? Disse spørgsmål forsøgte lærerne at besvare med det såkaldte »professionsideal«, der blev vedtaget af kongressen i 2002. Nu relancerer Danmarks Læreforening idealet for at tegne et klarere billede af, hvad det vil sige at være lærer. »I den reform, vi har på vej, er det første mål, at eleverne skal udfordres, så de bliver så dygtige som muligt. Det tror jeg ikke, at nogen er uenig i. Det er derfor, vi går ind i klasselokalet hver eneste dag. Det, der er interessant, er: Hvad betyder det, at eleverne skal blive så dygtige som muligt«, siger DLF-formand Anders Bondo Christensen. »Der kan man se, at det kvalitetsmål, der i reformen er stillet op i forhold til den målsætning, er, at 80 procent af eleverne skal klare sig godt i de nationale test i læsning og regning. I læsning og regning? Der bliver vi nødt til at spørge: Er det virkelig kvalitetsmål for, at eleverne bliver så dygtige som muligt?« spørger lærerformanden og henviser til punkt seks i professionsidealet: »Læreren vil bidrage til udviklingen af elevernes menneskelige, sociale og politiske dannelse, så alle elever får forudsætninger for aktivt at præge såvel deres eget liv som samfundet«. »Tænk lige på, hvad der står i det, i forhold til at ’de skal være gode til læsning og regning’«, siger Anders Bondo Christensen.

Nationale test ændres

De nationale test skal ændres, så landets elevers resultater kan måles af skoleleder, forvaltning og ministerium. Det undrer Bondo, at undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) vil bruge de nationale test på den måde. »De nationale test ændrer fuldstændig karakter. Da Socialdemokraterne i sin tid gik med til et nationalt testprogram, stod den nuværende minister igen og igen og sagde, at det her, det er et pædagogisk redskab til lærerne«, siger Anders Bondo Christensen. Han nævner også, at De Radikale og Socialistisk Folkeparti slet ikke ville være med til nationale test, for det ville blive for styrende for undervisningen. »Nu accepterer man, at testene ændrer karakter fra at være et pædagogisk redskab til at være kontrolinstrumentet på, om lærerne lykkes med at uddanne fagligt dygtige elever. Det er en meget fundamental ændring«, siger Anders Bondo Christensen.

I England har de ændret skolen og teststyret skolen, og det har ændret lærernes rolle og selvopfattelse, mener han. »Fokuserimg på testresultaterne, som man så i England, resulterede bare i, at lærerne begyndte at koncentrere hele undervisningen om det, de blev målt på«, siger Anders Bondo med henvisning til en undersøgelse af de engelske læreres brug af tiden, hvori det fremgik, at lærerne brugte 70 procent af tiden på opgaver, der var relateret til test.

Den engelske professor Margaret Brown fortalte i den sammenhæng, at det havde ændret mange engelske læreres professionelle selvopfattelse. De var blevet godt tilfredse med den nye virkelighed – nu vidste de, hvad de skulle kunne for at levere varen. »Den dag, det er holdningen blandt danske lærere, så har vi skudt os selv i foden og smidt noget ufatteligt værdifuldt på gulvet. Både for skolen og lærerprofessionen«, siger Anders Bondo Christensen.

Professionsidealet bliver genudsendt med næste udgave af Folkeskolen. DLF-kongressen vedtog i september, at foreningen i lyset af forårets lockout af lærerne og den nye arbejdstidslov 409 skulle give nyt liv til debatten om lærerne som profession. Relanceringen bliver fulgt op af fem fyraftensmøder i marts, hvor professionen skal til debat.

Det, der er interessant, er: Hvad betyder det, at eleverne skal blive så dygtige som muligt.

Anders bondo Christensen

Formand for Danmarks Lærerforening