3 minute read
DLF mener
Ansvarlighed
DLF mener
AF GORDON ØRSKOV MADSEN FORMAND FOR DLF’s OVERENSKOMSTUDVALG
Snart spidser det til ude på skolerne landet over, og arbejdsgiverne skal sammen med lederne stå i spidsen for de store forandringer, skolerne står over for. Ansvaret begynder at presse sig på. Gad vide om de når at blive klar til 1. august? På mange skoler er man godt i gang med forberedelserne, men på mange andre skoler er der tilsyneladende knap tænkt en tanke om, hvordan tingene skal hænge sammen næste skoleår. Det er et kæmpe ansvar, landets kommuner og skoleledere står med, og nogle steder magter de ikke ansvaret.
Sagen er den, at den politiske begejstring over skolereform og nye arbejdstidsregler fra lovindgrebet kan blive en dyrekøbt succes for Antorini, Corydon, Nielsen og Ziegler. De vandt slaget over lærerne – og synes selv, de så godt ud, da det skete. Men hvem skal realisere deres succes? Hvem skal nu tage ansvaret for, at det hele kommer til at virke ude i den virkelige skolehverdag? Næppe de succesfulde hovedpersoner. Kommunerne, der er udset til det, magter det ikke. Og lærerne, der faktisk kan gøre det, har fået besked på at holde kæft og gøre, som der bliver sagt!
Så hvem skal hjælpe skolelederne, når det brænder på? Aftaler forpligter – uden aftaler har lærerne ingen forpligtelse for, hvilke rammer de skal arbejde under. Den ligger et sted: Hos arbejdsgiveren, som bekvemt sender den videre til lederne. Det bliver en særdeles hård opgave at være leder, særligt de steder, hvor man ingen hjælp får fra sin kommune og nærmest bliver forbudt at samarbejde med lærernes valgte repræsentanter. For nu skal der ledelse på drengen! Heldigvis er der da kommuner, der inviterer lærernes repræsentanter med ind at tage ansvar. Det er da også det eneste rigtige.
Vi skal stadig have høje ambitioner om at yde god undervisning, at opnå de bedst mulige resultater – det har vi både ansvar for og pligt til. Men arbejdsgiverne og ledernes repræsentanter har ønsket den fulde ledelsesret – »lærerne har bestemt alt for meget selv«. Så ledelse er blevet begrænset til »at bestemme over medarbejderne«. Den besked
har lærerne forstået – og er begyndt at agere efter den. »Nu skal lederne bestemme, hvad jeg skal lave og hvornår. Så jeg har tænkt mig at passe mit arbejde, være der, når jeg har fået besked på det – og så løse min opgave, så godt jeg kan, til gavn for eleverne«. Rammerne har andre bestemt – og det må de tage ansvaret for!
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
} Fra kommentarerne til »KL til skole-
lederne: Tilsyn ved idrætsarrangementer er ikke undervisning«
Dennis Rasmussen: »Er den udmelding ikke bare ensbetydende med, at skolerne skal droppe motionsdagene? Nu har lærerne mulighed for selv at forhandle, og det giver os vel muligheden for at takke nej! Lad os bare gå i små sko, eftersom små sko er det eneste, vi bliver tilbudt«.
Kristian Eskelund Larsen: »Det bliver kedeligt uden opvarmning, ingen dommer i kampene, ingen vejledning i aktiviteterne. Tilbage til fem- og tikilometerløb – old school, som alt andet der kommer fra KL :-(«
}Fra kommentarerne til
»København: Lærernes arbejdstid skal registreres«
Jens Peter Hansen: »På engelsk bruger man et udtryk om ikke at kunne se elefanten. Lærernes organisationer kan tilsyneladende heller ikke se elefanten, nemlig tilstedeværelsespligten. I 200-året for skoleloven indkasserer lærerne det største nederlag nogensinde, og man lader ved grød, som om det bare er business as usual, og glæder sig over, at tillidsrepræsentanten får lidt fedterøvstillæg«.
Jan Trojaborg: »Det lyder, som om Jens Peter helt har glemt, at de overenskomstansatte lærere blev lockoutet i fire uger i foråret 2013, at Folketinget vedtog en normaliseringslov, der giver os ganske få rettigheder, og at vi overhovedet ikke er blevet inddraget i arbejdet med folkeskoleloven. Vi blev kørt over. Det, lærerforeningerne kan nu, er at skabe tålelige forhold inden for nogle ringe rammer. Derfor er jeg glad for forståelsespapiret med blandt andet de 330 timer til de tillidsvalgte«.
