1 minute read

Uskolet

Next Article
Bazar

Bazar

FOR KORTE NYHEDER

Nu vil regeringen også flytte københavnske skoler ud til provinsen

Som led i regeringens udflytningsplan skal flere folkeskoler nu også indstille sig på at skulle flytte fra København til provinsen. Det fremgår af den Plan for geografisk flytning runde III, som regeringen ventes at fremlægge i løbet af foråret. »Vi har set en tendens, hvor København og de store byer løber med det hele. Denne regering ønsker, at vi får et Danmark i balance«, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen. Et eksempel er Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København, hvor knap 630 elever og 60 lærere nu skal forberede sig på at flytte til provinsen, nærmere bestemt landsbyen Tystrup Bavelse på Sydsjælland.

I en fælles erklæring fra de berørte skoler og Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland hedder det:

»Altså, vi er alle sammen egentlig helst fri«.

Riisager vil lukke for adgang til internettet ved OK 18

I et udkast til en ny prøvebekendtgørelse præciserer Undervisningsministeriet, at internettet ikke må anvendes som »fagligt hjælpemiddel« ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Det gælder både i forberedelsestiden og ved selve forhandlingsbordet. »Der er behov for et opgør med snydekulturen blandt arbejdsmarkedets parter«, forklarer minister Riisager. »Overenskomstforhandlingerne er jo efterhånden reduceret til en øvelse i research og plagiat. Og det kan ikke være rigtigt, at de, der trækker det længste strå i forhandlingerne, er dem, der er bedst til at google«. Kritikere mener, at det er et skridt i den forkerte retning. »Det vil betyde, at mange embedsmænd og forhandlere ikke har adgang til hjælp og materialer, som de har været vant til at bruge i det daglige arbejde«, siger en kommentator, der også mener, at ændringen sker med »urimeligt kort varsel«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

SÅ KAN DE LÆRER DET / 141

This article is from: