3 minute read

Læserbreve

Next Article
Uskolet

Uskolet

1.292

INDLÆG FRA LÆSERNE I JANUAR

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@folkeskolen.dk. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 6 skal være redaktionen i hænde senest tirsdag den 8. marts klokken 9.00.

Af Mette Deding, afdelingschef for Skole og Uddannelse, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Elevernes oplevelse af skoledagens længde har aldrig været mørklagt

Den 28. januar bragte Folkeskolen en artikel med overskriften »Da elevernes oplevelse af skoledagens længde blev mørklagt«. Her mere end antydes det, at Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har undladt at offentliggøre resultater af elevernes besvarelser vedrørende skoledagens længde i en rapport om skolereformen, angiveligt efter ønske fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. »Viden bliver styret« og »elevernes oplevelse var forsvundet helt fra den officielle rapport« er nogle af de stærkt farvede vendinger, der bliver brugt. SFI’s forskere har gentagne gange forklaret journalisten, at det alene var SFI-forskernes faglige vurdering, der lå til grund for, at temaet om skoledagens længde ikke indgår i rapporten. De data, der er til rådighed på nuværende tidspunkt, er for spinkle til at kunne sige noget entydigt om effekten af skolereformen. Folkeskolens artikel er en helt igennem tendentiøs fremstilling af SFI’s faglige prioriteringer af et stort datamateriale.

SVAR:

Der er især to citater, som SFI hæfter sig ved: 1. »Viden bliver styret«

Baggrunden er, at SFI-forskeren den 9. december tilbød at sende resultatet af elevernes svar på den længere skoledag til

Folkeskolen. Vi fik at vide, at det bare lige skulle cleares med ministeriet. Senere fik vi så besked om, at vi alligevel ikke kunne få tallene. 2. »Elevernes oplevelse var forsvundet fra den officielle rapport«

Formuleringen kan misforstås, indrømmer vi. Vi påstår ikke, at elevernes oplevelser nogensinde har været med i rapporten – kun at der var blevet spurgt om det. Men vi citerer i øvrigt SFI-forskeren for forklaringen om, at det var en faglig vurdering, der lå bag, at tallene ikke var med. Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør

Lars Broe, lærer på Marienhoffskolen, Ryomgård

GENNEMKONTROLLERET SAMFUND?

Corydons afskedsreplik var, »at lærere nu arbejder i et gennemreformeret land«. Faggruppens pædagogiske praksis skulle således være justeret og minimeret af økonomerne og politologerne i Finansministeriet. Den professionelle myndighed forekommer så at være taget ud af hænderne på lærerne – der er styr på dem, synes tankegangen at være. På baggrund af de mange reformindlæg i Folkeskolen kan man formode, at den gennemgribende reform kun er slået igennem på skrivebordsniveau, men i praksis er hensigten, at faglige og eksistentielle engagementer helt igennem og allersnarest afløses af målstyring. De arbejdende lærere og pædagoger skal helt igennem moduleres af fagkonsulenter, ved vi. Vi taler om uddannede lærere og pædagoger med erfaring og ansvar. Faggrupper, der med tilegnet uddannelse og erfaring kan navigere fra det ene øjeblik til det andet ud fra pædagogisk og didaktisk refleksion. Mennesker, der kan sammensætte teori og praksis i en folkeskole.

Når moduleringen er slået effektivt igennem, kan man enten forestille sig lærere som evidensbaserede metodeformidlere eller lærere, der agerer, som man i en periode gjorde i yderst gennemkontrollerede samfund lidt længere mod øst. I bogen »Everything Was Forever, Until It Was No More« af Yurchak beskrives, hvordan en udviklende praksis bevarede ansvaret, fagligheden, professionalismen, relationerne og optimismen ved for eksempel at læne sig lidt mod hinanden og hviske: »Femårsplaner, det er bare noget, vi leger«.

Folkeskolens afgangsprøver på video

Autentiske prøver og voteringer

Prøvefag 9. kl.:

• Dansk B 2016 • Engelsk 2016 • Tysk 2016 • Fransk 2012 • Samfundsfag 2016 • Historie 2016 • Kristendomskundskab 2016 • Matematik gruppeprøve 2014 • Fysik/kemi 2012 • Idræt 2015

Nye prøver 2016

Information, eksempler og priser www.vdgb.dk PTV film

Tlf. 8626 2288

politiken kurser LÆRER TIL LÆRER

Kom på gratis kursus med tidligere vindere af Politikens Undervisningspris. Kurserne har fokus på gode erfaringer fra hverdagen, læring og vidensdeling fra lærer til lærer.

ELEV-TIL-ELEV-UNDERVISNING Lad eleverne lære af hinanden Onsdag 30. marts kl. 10-16

INKLUSION I PRAKSIS Et læringsfællesskab med plads til alle Tirsdag 12. april kl. 10-16

Kurserne er gratis, men man skal have billet. Læs mere og tilmeld dig på politiken.dk/kurser

Kurserne er støttet af Lundbeckfonden.

This article is from: