Prorektor: Forkert at gøre uddannelsen til en spejling af folkeskolen

Stadig kritik af uddannelsen

2½ år. Så lang tid har den nye læreruddannelse nu haft til at bevise sit værd. En uddannelse, der introducerede karakterkrav, i højere grad skulle afspejle virkeligheden i folkeskolen, og som var bygget op af moduler, der gjorde den mere fleksibel for de studerende. Justeringer, som alle skulle styrke fagligheden på uddannelsen. Alle tre elementer bliver dog kritiseret af flere skolefolk, inden uddannelsen til efteråret skal til første ministerielle tjek.

Læreruddannelsen version 10.0

Da et samlet Folketing med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance i 2012 kunne præsentere en ny læreruddannelse, var det tiende gang, at uddannelsen skulle reformeres, siden det første seminarium så dagens lys i 1791. De seks gange ligger fordelt på uddannelsens første 200 år, mens de sidste fire daterer sig til efter 1991.

Læreruddannelsens faglighed dykker, mener flere fremtrædende skolefolk. For eksempel går kritikken på, at de studerende oplæres som Pisa-bestyrere i folkeskolen. De studerende er dog generelt tilfredse med uddannelsen, men savner mere undervisning og praktik.

Prorektor:

Forkert at gøre uddannelsen til en spejling af folkeskolen

Fremtidens lærere bliver ikke i stand til at udvikle skolen, når læreruddannelsen kun retter sig mod, hvad der sker i klasselokalet i dag, siger prorektor. Formand for styregruppe er ikke enig.

AF SEBASTIAN BJERRIL · ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH

Det var en tilfreds radikal uddannelsesminister Morten Østergaard, der i 2013 kunne fortælle, at aftaleparterne var blevet enige om en uddannelse, der »en til en matcher behovet i en styrket folkeskole«.

Men det er slet ikke nogen god idé, lyder det fra prorektor på University College Syd, dr.pæd. Alexander von Oettingen, der blandt andet er forfatter til bogen »Almen pædagogik«. »At læse til lærer er ikke en mesterlære. Det er en teoretisk praktisk uddannelse, som skal være i teoretisk distance til folkeskolen«.

Prorektoren vender sammen med en professor og to undervisere tommelfingeren nedad på en række centrale punkter 30 måneder inde i den nye læreruddannelses levetid. Uddannelsen er for teoretisk svag, og modulerne gør både undervisere og studerende forvirrede, lyder kritikken. En del af kritikken er forfejlet, lyder svaret fra tidligere formand for styregruppen, der varetog implementeringen af uddannelsen, der dog samtidig afslører, at ændringer kan være på vej.

Distance er fundamentet for refleksion

Ifølge prorektor Alexander von Oettingen svækker det fremtidens lærere, at uddannelsen siden 2013 har fået som princip at skulle være et spejl på de nuværende forhold ude i folkeskolen. Han ser nemlig en distance som selve grundlaget for at kunne reflektere over sin egen profession, så lærerne kan udvikle og ikke blot reproducere de nuværende forhold i folkeskolen. »Faglighed betyder for mig, at man har en teoretisk videnskabelig distance til den institution, man bliver en del af. Det er vigtigt for at