Fra Risskov til Ontario til Risskov

legoklodserne i små grupper, og Christian Svenstrup bliver hidkaldt til at løse tekniske udfordringer. Eleverne Lukas og Patrick vil have deres robot til at køre og dreje rundt, men den driller, og i stedet spørger de Christian Svenstrup om hjælp til at forklare, hvordan gyrosensoren i robotten fungerer. »I Canada er vejlederne en form for overlærere, det er vi ikke her. Vi skal ikke kontrollere eller rette lærernes undervisning. Det ville jeg ikke have det godt med«, siger Christian Svenstrup.

De to vejledere er opsøgende i forhold til Nordagerskolens lærere, hvis vejlederne har ideer til nye didaktiske eller tekniske tiltag, og lærerne kommer til dem med ønsker om ny viden om teknik og behov for hjælp til en klasse. For nylig kom en dansklærer til Eva Juhl Skov og fortalte, at det kneb gevaldigt med den skriftlige fremstilling i de danske stile i en af udskolingsklasserne. Derfra var det Eva Juhl Skovs opgave at lægge hovedet i blød for at finde ud af, hvad de kunne gøre for at løfte eleverne. »Alt i alt handler det om at vise lærerne nogle andre tilgange til undervisning«, siger Eva Juhl Skov. »Som vejledere skal vi være med til at træde nye stier især med it. Derfor går vi gerne med ud i klasserne og er ansvarlige for enkeltstående forløb, som vi har planlagt sammen med lærerne, og som vi evaluerer bagefter. På den måde bliver undervisningen udviklet, og vi gør ikke bare, som vi altid har gjort«, siger Christian Svenstrup.

folkeskolen@folkeskolen.dk

»Turen var en kæmpe energikilde i forhold til at bringe noget nyt tilbage, som ikke kun var floskler, men som vi selv kunne se havde en effekt i forhold til vores måde at tænke læring på«, fortæller viceskoleleder Lars Blaabjerg Poulsen fra Risskov Skole i Aarhus. I foråret 2015 var han i Canada sammen med de øvrige ledere samt en lærer og pædagog fra skolen som led i udviklingsprojektet »Professionelle læringsfællesskaber – som drivkraft for elevernes læring og trivsel«. Det er et samarbejde mellem 37 skoler i Aarhus og Randers samt professionshøjskolen Via University College om, hvordan lærere, pædagoger og ledere kan professionalisere deres samarbejde med inspiration fra Canada. Projektet har fået 11,4 millioner kroner fra Mærsk-fonden.

Helt konkret fik delegationen redskaber med hjem i forhold til at organisere undervisning med synlige mål og feedback, men også hvordan man organiserer professionelle læringsfællesskaber med udgangspunkt i data og den enkelte elev. »Det handler ikke om at give medarbejderne nye metoder, men om at få skabt en ny kultur om, hvordan man tænker læring og bruger data«, siger Lars Blaabjerg Poulsen. Ifølge ham har det virket, fordi undersøgelser på skolen viser, at de nye tiltag sidder fast, når lærerne udarbejder forløb og årsplaner.

Udfordringen med projektet har dog været, at det blev lanceret samtidig med skolereformen, og derudover er der altid en skepsis over for, om nye tiltag også vil have en effekt. Lars Blaabjerg Poulsen minder dog om, at det har taget flere år at få ændret Ontarios skolesystem. »Vores projekt løber over tre år, og når man ikke kan se effekten, kommer der altid en diskussion om, hvorvidt det virker. Men det kan man ikke se allerede efter tre år. Vi må have tålmodighed, så vi kan se, om det har den ønskede effekt på sigt«, siger han.