3 minute read
Slut med matrikelskoler på Bornholm
XXXXXXX
Skolestatus 2017
Folkeskolenhar igen i år undersøgt, hvilke skoler der bliver nedlagt, lagt sammen eller får fælles ledelse til sommer. Siden kommunalreformen og sammenlægningen af kommuner 1. januar 2007 er der blevet 309 færre folkeskoler, mens der i dag er 59 flere friskoler. Det kommende skoleår bliver 46 folke- og specialskoler ramt af sammenlægning eller lukning. Her er nogle af årets ændringer:
4 23 2 4 8
SKOLER NEDLÆGGES
til sommer. Den mindste er specialskolen Bækholmskolen i Odense med 44 elever, mens Vestre Skole i Ikast er den største med 540 elever. I Holstebro åbner en ny friskole som reaktion på, at fem byskoler reduceres til tre med fælles skoledistrikt.
SKOLER LÆGGES SAMMEN
til i alt 11 skoler med tilsammen 23 afdelinger. På Lolland betyder det for eksempel, at kommunens fire matrikelskoler reduceres til to skoler med hver fem undervisningssteder.
NYE SKOLER OPRETTES,
idet afdelingerne på henholdsvis Rønneskolen på Bornholm og Nordstjerneskolen i Gribskov Kommune bliver til selvstændige skoler.
SKOLER MISTER HVER EN AFDELING.
Den ene er Limfjordsskolen i Struer, som blev oprettet i 2015 ved en sammenlægning af skoler. Samtidig blev det besluttet at udbygge den ene afdeling for at samle eleverne der. Det sker til august i år.
SKOLER FÅR FÆLLES LEDELSE
med en anden institution. I seks tilfælde med en skole og i to tilfælde med ungdomsskolen. Odder tegner sig for halvdelen. Her får fire skoler med mellem 147 og 200 elever fælles ledelse.
Kilde: Lærerkredsene i DLF.
Til august bliver Rønneskolens afdeling Åvang til en selvstændig skole igen.
309 FÆRRE SKOLER
Skoleåret 2006/07
Skoleåret 2016/17
Kilde: Undervisningsministeriet.
BORNHOLMS SKOLER
Svartingedal Skole
Selvstændig 2016/17
Kongeskærskolen
Selvstændig 2016/17
Specialskolen Kildebakken
ALLINGE
HASLE Heldagsskolen
Østermarie
Åvang Skole
Selvstændig 2017/18
Søndermark Skole
Selvstændig 2017/18
RØNNE ØSTERMARIE
AAKIRKEBY NEXØ
Hans Rømer Skolen
Paradisbakkeskolen
1.598 skoler
1.289 skoler
Du kan se tidligere års skolestatus på à folkeskolen.dk
Slut med matrikelskoler på Bornholm
I 2008 lagde Bornholm i stor stil skoler sammen. Nu går politikerne den modsatte vej og gør den sidste matrikelskole til selvstændige skoler, så de kan hamle op med friskolernes nærhed. I dag går hver tredje elev i friskole.
TEKST HENRIK STANEK
FOTO BERIT HVASSUM
Til august bliver alle folkeskoler på Bornholm atter herre i eget hus. Øens sidste matrikelskole – Rønneskolen med to afdelinger – bliver nu igen to selvstændige skoler med henholdsvis 600 og 700 elever.
I kølvandet på kommunalreformen lagde politikerne på Bornholm i 2008 som nogle af de første i landet skoler sammen i stor stil. På Bornholm blev 13 skoler reduceret til fire distriktsskoler med i alt 13 undervisningssteder. Formålet var at bevare et skoletilbud i de små lokalsamfund, men drypvis er de mindre afdelinger blevet lukket. I dag er Rønneskolen den sidste skole med flere adresser – og det slutter nu.
Lærerne på Rønneskolens to matrikler ser frem til, at skolerne bliver selvstændige. »Vi får mere ledelse og dermed mere sparring, fordi vores leder vil være til stede. Der vil også være kortere vej fra ide til handling. Jeg har oplevet min daglige leder sige: ’God ide, jeg vender tilbage, når jeg har talt med de andre ledere’, og så blev ideen ikke til noget«, siger Signe Ballegaard Schmidt, tillidsrepræsentant på afdeling Åvang.
Hendes kollega på afdeling Søndermark, Pernille Brandt, stemmer i: »Vi har i de senere år haft en del rokeringer af lærere mellem afdelingerne, og det tager et år at lære et nyt team og en ny skole at kende. Vi får god ro på, når vi kun skal forholde os til os selv, og vi kan skabe vores egne traditioner, så eleverne kan føle, at vi er én skole«, siger hun.
Forældre flygter til friskoler
Formand for Bornholms Lærerforening Christian Faurholdt Jeppesen har aldrig været tilhænger af matrikelskoler, og han mener, at modellen har spillet fallit. »Tanken med matrikelskoler var fin set fra lokalsamfundenes side, men politikerne tilførte aldrig den økonomi, der skal til for at drive undervisningssteder med klasser ned til 10-11 elever. Allerede efter det første år smuttede den første matrikel, for selv om skolerne fik et grundtilskud, et beløb per afdeling og et beløb per elev, hang det ikke sammen. Det er fint nok, at man vil holde skoler åbne i lokalsamfundene, men så skal hele kommunen betale og ikke kun skolevæsenet«, siger han.
Matrikelskolerne har snarere overlevet sig selv, mener formanden for børne- og skoleudvalget i Bornholms Regionskommune, Margrethe Kjellberg (Socialdemokraterne). »Modellen blev indført for at holde liv i de små skoler. Det lykkedes ikke,