Kampen om tiden

Lærernes arbejdstid. Emnet kan i den grad få folk til at se rødt. Det er svært for andre at forstå, at lærerne skal have særlige regler omkring deres arbejdstid – og sådan har det stort set altid været.

ANALYSE:

HANNE BIRGITTE JØRGENSEN OG MARIA BECHER TRIER

ILLUSTRATION:

RASMUS JUUL

Hvorfor er det egentlig, at lærernes arbejdstid fylder så meget i væg til væg-dækningen af overenskomstforhandlingerne? Der er mange grunde, men det handler blandt andet om lærerarbejdets særpræg. I skrivende stund ved ingen, hvordan det ender.

Siden overenskomstforhandlingerne for fem år siden endte i sammenbrud, lockout og lovindgreb, har lærernes arbejdstid været reguleret af lov 409, og det er skolelederne, der planlægger lærernes arbejdstid ude på de enkelte skoler. Lærernes krav er igen at få deres arbejdstid aftalt gennem en overenskomst, og det er en af de tre knaster, der kan sende hele Danmark i storkonflikt.

I dag bliver lærernes arbejdstid opgjort en gang om året. Det gjorde den også før lovindgrebet i 2013, men før lovindgrebet gav en række arbejdstidsaftaler på forskellige måder lærerne sikkerhed for, at de havde tid til forberedelse og alle de andre opgaver, som ligger ud over undervisningen. Så kravet om en arbejdstidsaftale handler om at sikre lærerne det, de ønsker sig allermest – tid til at forberede den gode undervisning af eleverne.

Danmarks Lærerforening (DLF) var godt klar over, at arbejdsgiverne i KL ikke ville vende tilbage til tidligere tiders aftale. Derfor tog lærernes krav til overenskomstforhandlingerne udgangspunkt i, at det kun er lærernes arbejdstid, der bygger på en årsnorm, mens andre kommunale arbejdstageres arbejdstid gøres op over kortere perioder. En del af DLF’s arbejdstidskrav til en ny overenskomst var derfor formuleret således, da forhandlingerne gik i gang for over fire måneder siden: »Arbejdstidsregler for lærere skal sikre rettigheder, som modsvarer øvrige ansattes rettigheder på det kommunale arbejdsmarked«.

Undervejs i forhandlingerne har DLF foreslået både en ugenorm og senest en opgørelse af ar-

SIDSTE DEADLINE ER 1. MAJ

Ved redaktionens slutning klokken 12 mandag den 23. april var parterne indkaldt til flere møder i Forligsinstitutionen. Forligsmand Mette Christensen har udskudt strejke- og lockoutvarsler to gange. Dermed har hun ikke længere mulighed for at forlænge forhandlingerne efter 1. maj.

Det vil sige, at det offentlige Danmark senest på arbejdernes internationale kampdag ved, om der er indgået en aftale, eller om de bliver sendt ud i en storkonflikt.

Løber tiden ud, vil strejken træde i kraft søndag den 6. maj, mens lockouten vil ramme lørdag den 12. maj. Erklærer forligsmanden sammenbrud inden da, vil både strejke og lockout træde i kraft fem dage efter sammenbruddet.

bejdstiden hvert kvartal. Og det er diskussionen om kvartalsnormen, som holdt forhandlerne på det kommunale område i Forligsinstitutionen hele sidste weekend.

Tre temaer er på kryds og tværs vævet sammen i hele slagsmålet omkring reglerne for lærernes arbejdstid.

• Helt fundamentalt handler konflikten om, at lærere historisk set har arbejdet på en anden måde end de fleste andre lønmodtagere. Lige siden landsbyskolen, hvor læreren ligesom præsten og lægen var en lokal standsperson, og som var lærer døgnet rundt, har lærernes tilsyneladende frie liv, mulighed for at gå tidligt og arbejde hjemmefra samt lange ferier tirret mange med traditionelle lønmodtagerjob. • Det andet tema i debatten om arbejdstiden handler om dilemmaet mellem at tage ansvar for skolen – og sige fra, når vilkårene bliver så dårlige, at man ikke længere kan stå inde for sit arbejde. Det ligner det dilemma, som socialrådgivere, sygeplejersker og andre fagprofes-