2020: Hvis iPad er svaret, hvad er så spørgsmålet?

Meningsfyldt, autentisk og kontekstrelateret læring er væsentlig for at stimulere og bevare lysten til at lære. Fokus på disse aspekter kan ikke nødvendigvis rummes i klasselokalet eller ved implementering af én enkelt teknologi. En hybridmodel er nødvendig!

KroniK

John Klesner

pædagogisk it-konsulent i Favrskov kommune og Formand For danmarks it-vejlederForening

Jacob DaviDsen

ph.d.-studerende, elearning lab, aalborg universitet

Det er nu ti år siden, at Cubans »Computers in the classroom – Oversold and Underused« udkom. Desværre er titlen stadig aktuel. Seneste Pisa-undersøgelse konkluderer, at på trods af at danske elever i både hjem og skole har nem adgang til it og internet, så placerer danske elever sig ikke tilsvarende i toppen, når det gælder læsning af elektroniske tekster.

Det seneste teknologiske skud på stammen er tablets, som udfylder en plads, hvor hverken mobilen eller pc’en slår til. Tablets findes i varianter som iPad, Windows 7-baserede tablets (og snart 8), Android og Kindle. Men inden vi bestemmer os for en teknologi, skal debatten drejes fra fokusering på produkt til en diskussion om læring.

Hvis vores svar er: Tablets – Hvilke spørgsmål har vi så stillet os?

Alene forventninger om mangfoldighed og problemløsning signalerer en undervisningspraksis, hvor skolen må nedbryde eksisterende mure og åbne sig mod det omgivende samfund. Det drejer sig om øget autenticitet og mobilitet.

Disse aspekter skal inddrages i den nuværende undervisning, men helt overordnet skal en drøftelse tage udgangspunkt i, hvad det er, vi præcist mener, at tablets er svaret på.

Man skal gøre sig sit grundlæggende læringssyn klart. Herunder kan man blandt andet overveje, hvordan vi skaber rammer for autentisk og mobil læring, og om læringsaktiviteter er knyttet til én elev om én computer, eller om elever skal samarbejde ved en delt computer.

God læring?

En typisk læreproces tager udgangspunkt i indsamling af information, bearbejdning af denne samt videregivelse og eksternalisering af ny viden. Spørgsmålet er, på hvilken måde it kan styrke læreprocessen.

I et kognitivistisk perspektiv er det centrale i læreprocessen modtagelse af information og bearbejdning af denne. Eleven sidder overvejende tilbagelænet og konsumerer information. Fokus er på elevens indsamling, bearbejdning og reproduktion af viden. Det valgte it-redskab skal overvejende kunne levere information gennem forskellige udtryksformer knyttet til faciliteter som e-bogslæser, filmkanal og browser med mere. I dette perspektiv er det svært at få øje på, hvordan eleverne udvikler kompetencer til det 21. århundrede. De fleste it-redskaber understøtter sådan set et kognitivistisk syn på læring, men er det det, vi vil?

Ser vi læreprocessen i et socialt konstruktivistisk perspektiv, så er fokus på samarbejde, dialog og en fælles konstruktion. Eleverne er aktive medskabere af viden i og uden for klasseværelset med teknologien som medspiller. Her kunne it tage form af kollaborative skriveværktøjer, tablets og mobiltelefoner. Eleverne kunne arbejde med emnet påske og få stillet en digital skabelon til rådighed. Nogle grupper finder nye informationer og billeder på internettet, andre interviewer den lokale præst med en tablet eller smartphone. Til sidst formidles ny viden i et selvvalgt medie, og eleverne giver hinanden feedback.

Eleverne får trænet klassiske færdigheder, men de får også udviklet nogle af de kompetencer, som efterspørges i det 21. århundrede, såsom deltagelse, håndtering af mangfoldighed, problemløsning og kritisk bevidst tænk-

il lustration: ma ibr itt be rnt je nsen

ning. Hermed eksemplificeres, at mobile aspekter og mulighed for at producere fælles viden er væsentligt for læreprocessen. It skal understøtte denne mulighed.

Træning eller videnskonstruktion?

Det er ikke teknologien, der gør forskellen, men valgt didaktik. Sådan vil vi normalt konkludere på en diskussion mellem forskellige teknologier, men når vi taler om tablets, er vi nødt til at gå skridtet videre.

En »lukket« tablet som iPad’en er langt sværere at anvende i forbindelse med kollaborativ læring og videnskonstruktion. Apple skriver selv, at iPad’en er perfekt til læring – vel at mærke 1-1 mellem elev og teknologi. Derfor kan iPad’en virke som en snublesten og forstyrrelse i en uddannelseskontekst med fokus på OCED’s kompetencer. Det er vigtigt at spørge, om ens undervisning skal baseres på en godt designet individuel træningsteknologi, eller om man skal satse på en mere åben tablet, som kan understøtte samarbejde, problemløsning og innovation.

Hybridmodellen

Skolens mangfoldige udfordringer kan ikke løses gennem isoleret teknologianvendelse eller gennem valg af et specifikt produkt. I mange år har vi oplevet, at medierne har konvergeret fra avis, tv, radio, ugeblad og telefon mod den traditionelle computer, men nu kan vi iagttage en mediedivergens, hvor den typiske computer suppleres med eller erstattes af mobiltelefoner, medieafspillere, e-bogslæsere, tablets, interaktive borde og whiteboards.

En hybridløsning med mange former for devices er nødvendig for at løfte dannelsesopgaven i det 21. århundrede. En hel skoles elever benytter næppe samme teknologi i fritidslivet, men afhænger af behov og situation. Denne kultur må skolen understøtte, således at der skabes fornøden sammenhæng mellem skole og fritidsliv.

IPads er knyttet til aktiviteter, hvor eleven arbejder som konsument, mens øvrige tablets i langt højere grad understøtter aktiviteter, hvor eleven bearbejder, konstruerer og formidler viden. I 2020 skulle vi nødigt læse »iPads – oversold and underused«, og det forholder sig sikkert heller ikke sådan, at brugen af iPads bliver målt i næste Pisa-undersøgelse, så overvej jeres læringssyn før køb af ny teknologi. I øvrigt er vi overbeviste om, at forskellige alderstrin fordrer forskellige devices.