Læserbreve

970

indLæg på folkeskolen.dk i April

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 11 skal være redaktionen i hænde senest tirsdag den 19. maj klokken 9.00.

Christine Antorini, undervisningsminister

ELEvEr sKaL værE KLar tiL En ungdomsuddannELsE

Der er heldigvis ikke tale om nogen molbohistorie, når det handler om at gøre vores ældste folkeskoleelever parate til en ungdomsuddannelse og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, som det påstås i lederen i Folkeskolen nummer 8/2015. Et af målene med den reform af erhvervsuddannelserne, der træder i kraft til sommer, er netop at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. For som det også fremgår af lederen, vælger alt for mange automatisk det almene gymnasium, mens for få er opmærksomme på de mange muligheder, der er med en erhvervsuddannelse.

Alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg, men det er og bliver de unge, der ikke vurderes parate til en uddannelse, der har behov for mest vejledning. Derfor har vi fokuseret vejledningen i grundskolen mod den gruppe af unge. Men alle elever og deres forældre får fortsat vejledning i form af kollektiv vejledning, uddannelsesaftener med mere. Derudover skal alle elever deltage i introduktionskurser i 8. klasse. Her skal de vælge mindst en erhvervsrettet uddannelse. Derudover sidder der en masse dygtige vejledere klar til at hjælpe de unge i vores eVejledning, ligesom de unge kan bruge UddannelsesGuiden ug.dk.

Ved at fremrykke den første uddannelsesparathedsvurdering til 8. klasse er der bedre tid til at arbejde målrettet mod at gøre eleverne klar til en ungdomsuddannelse. Vi forventede, at omkring 20 procent af de unge ville blive vurderet ikke-uddannelsesparate. Tallet har vist sig at være 26 procent på landsplan. Det er højt, men ikke de tal, Folkeskolen skriver om. Både vejledere og skoler har skullet vænne sig til de nye systemer, og der har været udfordringer undervejs, som vi skal rette op på. Men det vigtigste er, at alle får den hjælp, de har brug for.

Jesper Tejstø, projektleder og forhenværende skoleleder, Sorø Kommune, om brugen af tablets:

I sorø vil vi en skole, der møder fremtidens krav

Vi er glade for, at evalueringen af Sorøs iPadindsats allerede efter de første ni måneder viser så gode resultater, som det er fremhævet i kronikken (»Lige meget hvordan man stiller spørgsmålet, er iPad’en ikke svaret«, Folkeskolen nummer 7/2015, redaktionen). Det passer godt med, hvad vi selv oplever:

Gode tegn på udvikling i elevrollen med elever, der er mere aktive og arbejder mere med medier og mere fleksibelt; lærerrollen udvikler sig mod en undervisning, hvor den enkelte elevs læring kommer tydeligere i fokus, vi ser god udvikling omkring de læseudfordrede, hvor alle – ikke bare de diagnosticerede – nu har værktøjerne. Vi ser tegn på nye muligheder for elever, der adfærdsmæssigt har svært ved at deltage i almen undervisning.

Som kronikken konstaterer, har lærerne i Sorø været igennem kompetenceudviklingsforløb. Kronikkens evaluering har koncentreret sig om den første del af kompetenceudviklingen, der handlede om at lære teknologien at kende, få input til at arbejde multimodalt og til digitale muligheder i undervisningen. Evalueringen – interview med blandt andre seks lærere fra tre skoler – konstaterer, at vi ikke har gjort nok. Heldigvis var det også kun første del af planen, evalueringen forholdt sig til. Vi har efterfølgende gennemført anden del af den planlagte kompetenceudvikling; her var det faglige i fokus med kurser, der tog udgangspunkt i fag og trin for at udvikle undervisning og læring med it, så skolen tydeligere kan afspejle samfundsudviklingen og nye muligheder.

Der er ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, også selvom vi er lykkedes godt med mange ting. I Sorø vil vi en skole, der møder fremtidens krav, og vi ved, at lærernes kompetencer er afgørende for at lykkes med det mål.