Old School/New School

Praktisk: At samle hoved og hænder om en krævende og kreativ opgave var det nyeste pædagogiske bud i 1880’erne. Sløjd blev faget, der forenede sjæl og legeme – men kun for drengene.

Sløjd

en sund sjæl i et sundt legeme har været pædagogikkens og skolens dobbelte mål lige siden de gamle romere. skolen skulle opdrage både forstanden og kroppen ved at lære barnet sunde vaner og gymnastiske øvelser, og i løbet af 1800-tallet var der da også pædagoger, der mente, at fysisk aktive børn lettere tilegnede sig den boglige viden. Det gjaldt ikke kun den forfriskende virkning ved et frikvarter med leg og frisk luft, men også det samarbejde mellem krop og sjæl, som praktiske fag krævede. Det var dog ikke det obligatoriske fag håndarbejde, der kun var forbeholdt piger, pædagogerne her tænkte på, men det nye og pædagogisk lovende fag sløjd. Retsavning i takt sløjd var udbredt i finland og i sverige, hvor Den pædagogisk nytænkende Hermann Trier var en stor fortaler for sløjd mange danske lærere fik inspiration og tog fagets i 1800-tallets sidste årtier. Han skrev i forordet til Aksel Mikkelsens bog metoder til sig. I Danmark var initiativtageren til »sløjdskolen« fra 1885: »Mens barnet bruger sin hånd og sit øje, fremmes udbredelsen af sløjd først og fremmest skolefor- dets legemlige sundhed, skærpes dets forstand og styrkes dets vilje; håndstander Aksel Mikkelsen. Hans ideer om gerningen bliver en drivkraft i dets udvikling til personlighed«. sløjdens positive pædagogiske virkninger blev begejstret modtaget af pædagogisk progressive lærere, og i midten af 1880’erne Old sch OO l/new sch OO l grundlagde de Dansk sløjd- Vi graver i historiske gemmer forening, og Mikkelsen åb- og sætter kuriositeterne nede en sløjdlærerskole på frederiksberg. i perspektiv med nutiden.

Mikkelsen udviklede systemet Dansk skolesløjd, der hvilede på bestemte principper. Værktøjet skulle bruges korrekt og tilpasses børn i størrelse og udformning. Alle elever skulle lave de samme genstande og i samme rækkefølge – man startede helt simpelt med at skære en blomsterpind og endte med at bygge en knivkasse. selve produktet var i princippet ligegyldigt. Det var processen, der havde den pædagogiske effekt.

Især private skoler og byskoler tog sløjden ind som et frisk pædagogisk pust, og eleverne satte også pris på faget, der gav afveksling fra den stillesiddende undervisning. Privatskolebestyreren emil slomann havde sløjd på skemaet med op Fuglekassen i vinkel til 14 ugentlige timer i sin skole på frederiksberg, over 100 år efter at sløjdfaget første gang blev udråbt som et pædagogisk og han mente, at sløjd gav børnenes virketrang et virkemiddel, er faget atter aktuelt. statsminister Helle Thorning-schmidts naturligt afløb: »Det er sløjdens særlige evne, at åbningstale i oktober 2012 indeholdt denne vision om sammenhæng melden tilfredsstiller børnenes naturlige frembringel- lem matematiske og praktiske fag: »Matematik er flyttet fra klasselokalet seslyst, som ellers er hjemløs i skolen«. til skolens værksted. Her er emil i gang med at bygge et fuglehus sammen med tre andre fra klassen. lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag – det får Pythagoras’ sætning til at hænge bedre fast«.

f oto: Århus k ommunes Bibliotek er. l okalhistorisk s amling

Sløjd og frikadellesløjd

Der er sikkert mange elever, der ikke ved, hvad ordet sløjd dækker. Det er ligesom undervisningen i sløjd i fare for at blive historisk. Vi har lånt ordet fra svensk, hvad der ikke kan undre, i betragtning af at fagets indførelse var inspireret af erfaringer fra sverige og finland. selv lærte jeg meget af årene med sløjd på skemaet, selv om jeg ikke blev ret dygtig til det. Jeg lærte blandt andet, at nogle af de kammerater, som ikke var ret gode til de boglige fag, kunne have særlige talenter i de praktiske fag. Gert fra min klasse hørte ikke til de dygtige, men han var fænomenal til sløjd, og jeg beundrede ham vildt. Mine egne sømkasser og fuglebure var ret mislykkede. Vi skulle i begyndelsen save i takt, og mens man i gymnastik talte ét-to-(tre-fire), talte man, når savene skulle i sving, i rækkefølgen to-ét: et forsigtigt skub fremad med saven under to, og så en kraftig savebevægelse under ét. Det stod jeg så og funderede over. Pigerne i klassen havde i stedet hjemkundskab, som i datidens slang oftest blev kaldt frikadellesløjd; det ord er vist også blevet pensioneret slang. I artiklen til venstre for denne kan man læse skolebestyrer emil slomanns opfattelse af sløjdundervisningen: »Det er sløjdens særlige evne, at den tilfredsstiller Børnenes naturlige frembringelseslyst ...«. Det sidste ord bruges ikke mere i skolesammenhæng. Man taler om kreative og praktiske fag, og før ordet frembringelseslyst kunne man bruge ordet vindskibelighed, som betegnede virketrang, initiativrigdom og lignende. Den første læsebog i faget dansk i latinskolen havde et helt afsnit med historier om vindskibelighed. Bogen hed »store og gode Handlinger af Danske, norske og Holstenere« (1777), og der var i hvert fald ikke tænkt på sløjdundervisning.

BOOST 8-10 – your English!

A BOOST OF ENGLISH

Boost lægger op til en aktiv og alsidig sprogundervisning. Sprogtilegnelsen foregår især igennem leg, sang og mødet med original børnelitteratur. Systemets opbygning sikrer en naturlig faglig progression med fokus på de praktiske sprogfærdigheder. Tekstbog og arbejdsbog er tematisk opbygget, og der arbejdes med elevnære emner og varierede opgaver og arbejdsformer.

EMNERNE TIL 5. KLASSE

■ Home Sweet Home ■ Word Up ■ Boo! ■ School Days ■ Perfect Pets ■ Idols

BOOST 3.-5. KLASSE

Textbook 64-104 sider Kr. 118,Workbook 64-72 sider Kr. 81,Teacher’s Guide 122-142 sider Kr. 545,Teacher’s CD Kr. 514,i-bog, pr. år, pr. klasse Kr. 229,- Alle priser ex moms

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb

4% onlinerabat