DLF mener

Respekt og tillid til den professionelle lærer

dLF mener

aF BJøRn HanSEn, FoRmanD FoR SKolE- og UDDannElSESPolITISK UDValg

De nationale mål for folkeskolens udvikling, som de står i folkeskoleloven, er kendte: – At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. – At mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. – At tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Indsatser for at nå målene er sat i gang fra centralt hold og følges op lokalt: – Gennem måltal for elevernes fremgang i læsning og matematik skal nationale test og den kraftige indsats for brug af en læringsmålstyret undervisning øge elevernes faglige udvikling. – Gennem undersøgelser af forskningsresultater af social baggrunds betydning, hvor

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd kan finde 179 undersøgelser, som primært stammer fra forskning i USA – med et andet skolesystem og andre uddannelsestanker end vores i Danmark. – Gennem trivselsundersøgelser på alle klassetrin undersøges, hvor der skal sættes ind med tiltag for at forbedre elevernes trivsel. Men respekten for den professionelle lærers viden og praksis? Hvor er den henne? Her mangler mål og indsats!

Man presser lærerne til en undervisning, der målstyret skal føre til en bestemt faglighed, der kan passe til, at resultaterne i de nationale test bedres.

Trods mange års fokus på betydningen af negativ social arv, som det har heddet, så er der ikke dansk forskning på området, men man henter det i et land med anden uddannelsesmæssig kontekst.

Man sætter trivselsundersøgelser i gang, hvor eleverne skal vurdere lærerens undervisning og arbejdsindsats.

Respekten for den professionelle lærers viden og praksis, som de nationale mål taler om, er fraværende i indsatsen. Hver dag udfører tusindvis af danske lærere et fantastisk arbejde for at gøre eleverne så dygtige som muligt og for, gennem så god en undervisning som det er muligt under de pressede forhold med for mange opgaver i forhold til resurserne, at skabe god trivsel i klassen for alle elever.

Manglen på synlig respekt for lærernes arbejde fører også til, at lærerne søger væk fra folkeskolen, at forældre i stigende grad flytter

deres børn på private skoler, og at unge mennesker ikke søger læreruddannelsen.

Politikere og andre beslutningstagere omkring skolen skylder at italesætte lærernes og skolens store indsats og konkret at vise, hvordan man fra ministerium og politisk side vil være med til at øge respekten for lærerarbejdet!

Men respekten for den professionelle lærers viden og praksis? Hvor er den henne? Her mangler mål og indsats!

deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

} »DPU tilbage til folkeskolen«

Helge Christiansen: »Strøtanker om Rømer, Egelunds guddommelighed, ytringsfriheden og den manglende respekt for engagerede læreres praksis og deres kvalificerede indlæg på folkeskolen.dk … I forbindelse med gennemførelse af folkeskolereformen har det undret mig, hvor lidt medarbejdere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik har deltaget i skoledebatten. Det er væsentligt, at man ikke kun isolerer sig i sit ekspertområde, men også forholder sig til den store sammenhæng og helhed, forskningen skal indgå i. Kun få har forholdt sig kritisk til det store skred, der er sket. En alsidig belysning af problemer ved reformens gennemførelse savnes … Jeg har glædet mig over, at Thomas Rømer er en af de få ansatte på Institut for Uddannelse og Pædagogik, der tør deltage i den offentlige debat om skolen. Der sker i stigende grad en styring og censurering af skoledebatten, således at kun de, der snakker de toneangivende kredse blandt politikere, embedsmænd og forskere efter munden, tages alvorligt. Kritikere generes og bliver forsøgt bragt til tavshed. For forskningen er denne styring katastrofal, da den derved mister enhver troværdighed.

debatten skal tilbage til lærerne, forældrene og alle andre med interesse i folkeskolen

Vi vil have debatten om folkeskolen tilbage til lærere, forældre, alle, der er involveret i folkeskolen, og ikke belæres og dikteres, hvad vi skal mene top-down. Der er tale om folkets skole, og en levende folkelig debat er lige så vigtig som forskningen på Institut for Uddannelse og Pædagogik …«.