4 minute read
3 for ja og 3 for nej
3 FOR JA
NIELS VALLENTIN WELLER,
lærer på Holbæk By Skole
PATRICK SCHUNCK,
lærer på Vestre Skole i Grenaa, kredsstyrelsesmedlem i Djurs Lærerforening
»Man er nødt til at være langsigtet. Hvis man vil have en arbejdstidsaftale på sigt, skal man stemme ja. Jeg stemmer ikke ja, fordi jeg er tilhænger af forliget. Vi skal have en central aftale om lærernes vilkår og værnsregler, der gør, at det ikke bliver urimelige arbejdstider. Men når alt kommer til alt, så har det ikke været muligt at få den aftale. Jeg var modstander af aftalen i 2015, fordi den var for vag. Det synes jeg ikke den her JA gang. Kommissionen har beføjelser til at udstille problematikker i skolen, man kan arbejde videre med frem mod OK21. Jeg ser nogle udmeldinger fra KL og politiske tendenser i KL, som indikerer, at KL gerne vil en ny start. Alternativet ser jeg ikke nogle perspektiver i, for så bliver det bare regeringen, der bestemmer. Jeg tror, vi er ringere stillet ved at stemme nej end ved at stemme ja«. »Selvom jeg var skuffet over, at der ikke kom en arbejdstidsaftale, så er jeg enig i, at det er den bedste aftale, vi kunne få. For mig er der en kamp, der er vigtigere end arbejdstiden, både for mit fag og folkeskolen. Det er at få gjort op med de styringsmekanismer, Moderniseringsstyrelsen har lagt ned over os efter lovindgrebet. Med aftalen bliver noget af den magt, der har været centreret omkring politikerne og Moderniseringsstyrelsen, flyttet over i kommissionen, og det giver et bedre forhandlingsudgangspunkt næste gang. Jeg tror ikke, vi vinder noget ved at stille os på hælene, vi vil kun miste opbakningen i befolkningen. Det synes jeg er et ærgerligt resultat af en konflikt«.
JA
SØREN SCHOUSBOE,
lærer på Øhavsskolen i Faaborg
»Mit ja er først og fremmest et fravalg af en konflikt.
Hvis vi strejker, skal vi aflevere en månedsløn, og der kommer et regeringsindgreb, der vil være i lommen på KL. Det kommer der ikke noget ud af. Vi har stået sammen med de andre i musketereden, men uden dem kommer vi ikke videre. JA Alle havde håbet på en overenskomstaftale, hvor vi fik ændret arbejdsforholdene med færre undervisningstimer, mere forberedelse og flere frihedsgrader. Men vi står over for en modpart, der ikke vil den vej. Det var en mavepuster, at vi ikke fik en aftale, men jeg forholder mig til virkeligheden.
Jeg er ikke i tvivl om, at Anders Bondo har gjort, hvad han kunne, for at få en arbejdstidsaftale, men nu må vi se, hvad kommissionen kan bringe. Jeg tror, vi vinder mere på langt sigt med kommissionen end på kort sigt med konflikt«.
KRESTEN DAHLMAND ANDERSEN,
lærer og tillidsrepræsentant på Klostermarkskolen i Roskilde, medlem af kredsstyrelsen i Roskilde Lærerforening
»Jeg kan ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg stemmer ja. Samtidig ved jeg, der følger et ansvar med for at gå forrest i en konflikt, hvis det bliver et nej. Det er jeg parat til. Jeg er ikke utilfreds med forhandlingsindsatsen. Jeg tror ikke, de kunne have fået mere, men min tillid til KL ligger på et meget lille sted efter 2013. Jeg stemte ja til forliget i 2015, som ligner det her, og det blev til ingenting. Det er dyrere NEJ at drive en folkeskole med mange lektioner end med få lektioner, og jeg kan ikke se nogen penge i det her forlig. Hvis vi skal have den aftale, vi ønsker os, så bliver den dyr, og det kan kun finansieres ved at hæve skatten eller skære på de andre velfærdsområder. Det vil være politisk selvmord, så jeg kan ikke se det for mig«.
3 FOR NEJ
KONNI NØRLEM,
lærer på Auning Skole på Djursland
»Jeg vil vise DLF’s ledelse, at jeg vil tage konflikten, og at vi skulle have taget den sammen med de andre offentligt ansatte. Mit nej udtrykker en kæmpe skuffelse over, at de faglige ledere ikke holdt fast i at stå skulder ved skulder. Det er fem år siden, vi mistede arbejdstidsaftalen, og begrundelsen for at stemme ja i 2015 var, at DLF ville forberede sig til OK18, finde gode argumenter og alliere sig med fagbevægelsen. Det har vi intet fået ud af. For mig er det en vrede og frustration over, at vi i tre år til skal arbejde under lov 409, hvor vi ikke har tid til forberedelse eller evaluering af undervisningen. Jeg kan ikke se perspektivet i kommissionsarbejdet, fordi vi kan ende med slet ikke at få mere forberedelsestid. Ved et rungende nej siger vi fra og siger, at det simpelthen ikke går længere«.
NEJ
JAN SKJOLDBORG ROSENKRANDS,
lærer på Skolen i Peder Vedels Gade i København
»Vi er forpligtet til at tage en konflikt. Først og fremmest over for eleverne, så den ramme, der er for vores arbejde, gør, at vi kan løfte opgaven godt nok. For det andet over for vores kollegaer, hvor mange ikke har gode lokalaftaler. For det tredje over for os selv. Vi er nødt til at kunne se os selv i øjnene. Jeg stemmer nej, fordi aftalen ikke er god nok. Det kan godt være, at den er det bedste, man kunne få, men det gør den ikke god. Jeg synes, aftalen forbavsende meget ligner den fra 2015. Der stemte jeg ja, fordi der var et andet politisk klima. Dengang gav det ikke meNEJ ning at tage konflikten. Det gør det nu. I offentligheden er der blevet større forståelse for, at den manglende arbejdstidsaftale er opslidende for lærerne, og det går ud over eleverne«.