1 minute read

To tegninger, to udtryk, synlig læring

Next Article
Uskolet

Uskolet

VIND ET WEEKENDOPHOLD Del dine erfaringer og ideer på folkeskolen.dk/lærer-til-lærer. Vi trækker lod om et weekendophold for to blandt de indlæg, vi bringer i bladet i 2018.

Undervisning kan være en lang og sej proces eller let og hurtig. Her er en af de lette og hurtige og med meget synligt resultat.

ANNE-DORTE HERTZUM

LÆRER PÅ PRÆSTELUNDSKOLEN BRANDE

4. årgang skal i nogle opgaver i håndværk og design tegne ansigter og mennesker. Det har rigtig mange af eleverne mere end svært ved. Jeg beslutter derfor at tage emnet op i natur/ teknologi-timerne.

Første tegning

Den første opgave er, at eleverne skal tegne et ansigt så pænt, som de kan, og bare som de plejer. Ansigtet skal fylde et A3-karduspapir.

Der bliver ro, og alle tegner og farvelægger med lidt undren – hvad har det med natur/teknologi at gøre?

Anden tegning

Jeg har fundet oplæg om, hvordan man tegner et ansigt, på nettet og viser det på whiteboard. Eleverne undrer sig over, at øjnene sidder midt i ansigtet. Vi ser på deres første tegninger og griner lidt sammen.

Alle får igen et stykke A3-karduspapir. Nu skal der tegnes i »kor«. Alle skal følges ad. Det er for nogle i sig selv en svær øvelse. Men det går.

Med lineal og lommeregner får vi tegnet hjælpelinjer. Øjne, næse og mund kommer frem. Kan det være rigtigt, at ørerne skal være så store? Hvor sidder håret?

Udstilling

Jeg hængte billederne op, så det første og andet billede hænger ved siden af hinanden. Eleverne er selv fuldstændig forundrede over, hvor meget dygtigere de er blevet.

This article is from: