1 minute read

Mindeord

Next Article
Bazar

Bazar

mindeord

Elin Wichmann

Mandag den 18. august modtog vi på Lindved Skole den meget triste meddelelse, at Elin Wichmann var død efter et halvt års kamp mod kræften. Elin var en meget værdsat kollega, lærer og medarbejder, ligesom elever og forældre altid viste hende stor tillid. Elin var et autentisk menneske og frem for alt et på alle måder ordentligt menneske. Hun forlangte aldrig mere af andre, end hun gjorde af sig selv, hun havde altid en særdeles jordbunden og ærlig tilgang til tingene. Det var meget befriende, og man kunne være tryg sammen med Elin. Det gjaldt også elever og forældre, Elin så altid noget positivt i alle elever, især dem, hvor vi andre måske syntes, det var lidt svært. Elin havde også humor! Hun havde ofte en god kommentar, som kom lige så stille fra hende. Hun kunne spidde folk på kornet, men hun kunne også underholde med anekdoter fra sit liv, så man var ved at gå til af grin. Hendes facon med hensyn til at fortælle var helt unik og genial. Lars, Morten, Katrine og Line, I har mistet en hustru og en mor, børnebørnene en bedstemor og svigerbørnene en svigermor. Vi har mistet en yderst værdsat kollega og medarbejder. Æret være Elins minde. På vegne af Lindved Skole

Anne Bloch Petersen, skoleleder

GRATIS

This article is from: