3 minute read
»Min søn kan ikke mærke, at han skal på toilettet«
TEKST:
HELLE LAURITSEN
ILLUSTRATION:
ANNE-SOPHIE HELGER
Det har været et kæmpestort problem for sønnen og for familien, at han næsten dagligt havde uheld i skolen og kom hjem med våde og beskidte bukser. Men drengen fik hjælp i skolen og af læger, og nu går det meget bedre.
Norma Thomsen ville i dag ønske, at hun tidligere havde fået kontakt til en inkontinensklinik og havde accepteret at behandle sin søn for forstoppelse, selv om hun godt vidste, at forstoppelse ikke var hans problem. »Jeg havde modstand mod det råd, men jeg har fundet ud af, at når tarmen er tømt, så hjælper det min søn til at mærke, når han skal tisse. Men på det tidspunkt var jeg helt ødelagt over problemet og vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre«, fortæller hun.
Hendes søn, som nu går i 2. klasse, har stadig problemer med at mærke, hvornår han har brug for at komme på toilettet, men det er gået utroligt meget fremad siden han begyndte i børnehaveklasse. Dengang havde han beskidte bukser med hjem fra skole næsten hver dag. Det seneste halve år er det kun sket tre-fire gange.
Drengen har blandt andet fået sit »eget« toilet på skolen. Her hænger en pose med skiftetøj, og her kan han få ro til at gå på toilettet. »Det er et af de vigtigste råd: Respekter barnets behov for privatliv, og hav fuldkommen tillid til, at barnet ikke tisser eller har afføring i bukserne med vilje. Det er så vigtigt at hjælpe barnet uden at lægge nogen form for skyld eller skam på barnet«, siger Norma Thomsen.
Familien har fået hjælp fra inkontinensklinikken »Teddy« og fra skolen. Især skolens indsats har været afgørende. Klasselæreren kender selv til at have et barn, der ikke kan styre blære og tarm, og så har en af pædagogerne på skolen haft som fast opgave at hjælpe drengen med at huske toiletbesøgene.
Umodent tarmsystem
»Min søn har overhovedet ikke kunnet mærke, at han skal på toilettet. Først når det var for sent, kunne han mærke, at det var i gang. Nu er han begyndt at kunne mærke signalerne nogle gange. Han har et umodent tarmsystem. Det handler ikke om, at han ikke vil styre sin blære og tarm, han kan simpelt hen ikke, men ved træning kan det hjælpe. Man må bare ikke presse barnet. Det er en fysisk umodenhed i hans tarmsystem, og det har intet at gøre med hans modenhed ellers. Dér går det helt fint, og han klarer sig også godt fagligt i skolen«, fortæller Norma Thomsen.
Allerede i vuggestuen bemærkede både forældre og personale, at drengen slet ikke viste interesse for at gå på toilettet. Han gik derud, som de voksne foreslog, sad et stykke tid med en lille bog, men mens de andre børn blev optagede af at blive renlige, så sagde det tilsyneladende ikke ham noget. »Vi kom til at presse ham, for han forstod det jo slet ikke, når han intet kunne mærke«, siger Norma Thomsen. Hun mener i dag, at de skulle have ventet og så prøvet igen senere, men ved overgangen til børnehave var der fokus på, at børnene blev renlige.
På det tidspunkt mente sundhedsplejersken, at drengen ville styre familien og derfor ikke ville kontrollere sin afføring. De prøvede med et ur i børnehaven og med at give ham en lille præmie, hvis han sagde til i tide, men intet hjalp. »Når uret ringede i børnehaven, så råbte hele stuen: ’Nu skal X på toilettet’. Det duede slet ikke. Men han havde en primærpædagog, og når hun var der, gik det bedre. Hun kunne ligesom os forældre sørge for at sende ham på toilettet jævnligt og kunne mærke på ham, når det var tid«, fortæller Norma Thomsen.
