DLF mener

Kongres: Det handler om kvalitet i undervisningen

DLF mener

AnDerS BOnDO CHriStenSen, fOrMAnD fOr DLf

DLF’s kongres samles netop nu, den 12. og 13. september. Vigtige punkter er på dagsordenen: Hvilke krav skal vi opstille til de kommende overenskomstforhandlinger? Hvordan kan vi som organisation bidrage til, at foreningens medlemmer kan løfte vores professionelle ansvar? Hvordan kan vi bevare et velfungerende velfærdssamfund med de samfundsøkonomiske udfordringer, som vi står over for?

Og vi får besøg af børne- og undervisningsminister Christine Antorini. På baggrund af oplæg fra og debat med ministeren skal vi vurdere, hvordan vi med afsæt i Ny Nordisk Skole kan bidrage til en ny og positiv udvikling af de skoleformer, hvor Danmarks Lærerforenings medlemmer arbejder.

Tingene hænger sammen. Da vi i 2008 indgik den nye arbejdstidsaftale med KL, skete det med det fælles mål at skabe en god ramme for, at eleverne kan få den bedst mulige undervisning. Det var kvaliteten i undervisningen, der var omdrejningspunktet.

Det vil også være vores udgangspunkt for kongressens drøftelser. Vores arbejde er livsvigtigt for de elever, børn som voksne, vi underviser. Vi må som samfund fortsat have den ambition, at unge såvel som voksne får hjælp til en tilværelse med størst mulig livskvalitet. Og vores indsats er helt afgørende for, at Danmark kommer fornuftigt ud af den grundlæggende krise, der præger hele verden.

Hovedstyrelsen foreslår, at vi som forening lægger en plan for, hvordan vi kan bakke ledere, lærere og børnehaveklasseledere op i målsætningen om, at ingen elever må forlade skolen med en oplevelse af »jeg duer ikke«.

Vi har brug for opbakning til vores arbejde. Forestil dig, at KL’s formand sammen med finansministeren går ud i medierne med budskabet om, at lærerne gør en fantastisk indsats under vanskelige vilkår, og nu vil de sammen med Danmarks Lærerforening drøfte, hvordan lærerne kan bakkes op i deres vigtige arbejde. Der er bestemt al mulig grund til det, men kan vi gøre den utopi til virkelighed?

Eleverne skal have den bedst mulige undervisning. Det vil vi kæmpe for på alle måder – også gennem vores overenskomster, som da vi i 2008 indgik en ny arbejdstidsaftale. Derfor foreslår hovedstyrelsen også, at vi til kommende forhandlinger stiller krav om, at alle lærere og børnehaveklasseledere har de nødvendige kompetencer til at løse undervisningsopgaven kvalificeret. Får vi KL’s opbakning til det?

Kvalitet i undervisningen – det er udgangspunktet for kongressen.

Vores arbejde er livsvigtigt for de elever, børn som voksne, vi underviser.

Deltag i netdebatten. folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

Niels Christian Sauer: »... klasser på mellem 60 og 80 elever. Hvor skolen er indrettet, så man kan undervise i små grupper og i store, og hvor team selv organiserer undervisningen, og der er læreropgaver, der ikke udløser forberedelse. Holddannelse skal foregå fleksibelt og situationsbestemt ... … Det, Anders Balle her beskriver, er den skolemodel, som Håboskolerne for en halv snes år siden blev verdensberømte i Danmark på. Og skolefolk i tusindvis, deriblandt Anders Balle, valfartede derop og kom hjem med julelys i øjnene. Men allerede i 2004 vendte den statslige svenske inspektionsmyndighed Skolverket tomlen ned. Dets undersøgelser viste, at denne organisationsform i eminent grad svigter børn med særlige behov og ender som en støjende, forvirret trefagsskole (svensk, matematik, engelsk), hvor alle de små fag levede en skyggetilværelse, nogle af dem som helt usynlige«.

Anders Balle: »Du har ret i, at jeg er inspireret af de meget forskellige fleksible organiseringsformer af skoledagen, som de arbejder med i Sverige og mange steder i Danmark. Men det er ikke en kopi af Håbo, jeg går efter. Der er mange forskellige måder at tackle de udfordringer, vi står over for, på. Men vi skal gøre det langt mere fleksibelt. Min hovedpointe er, at det ikke giver mening eller kvalitet at fortsætte med en klasse på 28 elever, en lærer, et fag i en lektion. Slet ikke når vi samtidig skal inkludere flere elever med specielle behov og i øvrigt gennemføre en undervisning, som tilgodeser hver enkelt elevs behov. Det lader sig ikke gøre. Det er det, der er hovedudfordringen«. }Kommentarer til nyheden

»Lærerne i Silkeborg med til at udvikle skolen – i stedet for KL«