DLF skal formulere et folkeskoleideal

REPORTAGERNE FRA KONGRESSEN ER SKREVET AF HANNE BIRGITTE JØRGENSEN, MARIA BECHER TRIER, EMILIE PALM OLESEN, ESBEN CHRISTENSEN OG JOHN VILLY OLSEN • FOTOS: THOMAS ARNBO

KONGRES

2016

Hele skolelivet på talerstolen

DLF’s kongres 2016 strakte sig over tre brede emner. Hvorfor holder vi skole – og kan der formuleres et skoleideal? DLF-medlemmernes arbejdsliv og mulige små og store løsninger. Og endelig hvordan fagbevægelsen kan bidrage til et demokratisk og solidarisk samfund. Debatten var livlig. Læs redaktionens uddrag på de følgende sider.

DLF skal formulere et folkeskoleideal

I løbet af de næste to år skal lærerne diskutere sig frem til et fælles ideal for folkeskolen.

Lærere på alle niveauer i Danmarks Lærerforening skal i den kommende tid drøfte, hvad et såkaldt folkeskoleideal skal indeholde. Det blev vedtaget på DLF’s kongres i Tivoli Congress Center i København.

På næste års kongres skal arbejdet med et ideal såevalueres, med henblik på at der kan fremlægges et færdigt forslag til idealet på kongressen i 2018.

Et massivt flertal stemte for hovedstyrelsens forslag om at igangsætteen sådan proces. Ingen stemte imod, og kun enkelte delegerede stemte hverken for eller imod.

Forslaget gik igennem med blot en enkelt ændring – på forslag fra Lene Jensen, Glostrup Lærerforening – nemlig at det skal hedde folkeskoleideal i stedet for skoleideal.

To timers debat

Debatten tog små to timer, og kun Marianne Toftgaard, Rudersdal Lærerforening, var under debatten direkte imod, at DLF skal formulere et skoleideal. »I kalder det et modsvar til de skolepolitiske tendenser, der er i tiden, men der er mange muligheder i det, der sker rundtomkring«, sagde Marianne Toftgaard.

Fint nok, at medlemmer af DLF skal drøfte værdier og skolesyn, men efter hendes mening skal det ikke ende i en formulering af et skoleideal.

»Vi risikerer at lukke os om os selv«, sagde Marianne Toftgaard.

Skolen bevæger sig i den forkerte retning

MenMarianne Toftgaard stod altså stort set alene med sit synspunkt. De øvrige talere mente – som hovedstyrelsen og formandskabet – at skolen med nye tiltag som nationale test og læringsmålstyret undervisning bevæger sig i en forkert retning.

Inden for de seneste få år er der blevet vedtaget tre store reformer på skoleområdet hen over hovedet på lærerne og Lærerforeningen, påpegede lærerformand Anders Bondo Christensen. »Skal vi høres, må vi have et skarpt, fælles sprog om, hvad vi vil med skolen«, sagde han.