Folkeskoleidealet er klar til at møde verden

DLF KONGRES 2019

Folkeskoleidealet er klar til at møde verden

Arbejdet med at definere et pædagogisk funderet folkeskoleideal er færdigt. Nu er det op til DLF’s kongres at give det liv. En lærer og formanden for DLF’s undervisningsudvalg fortæller her, hvordan idealet kan bruges i hverdagen ude på skolerne og i det skolepolitiske liv.

TEKST: ESBEN CHRISTENSEN · ILLUSTRATION: RASMUS JUUL

OM FOLKESKOLEIDEALET

 »Danmark skal have en god folkeskole, der til hver en tid er befolkningens første valg af skole«. Med det overordnede mål vedtog Danmarks Lærerforenings kongres i 2016 at begynde arbejdet med at formulere lærernes bud på, hvorfor vi holder skole – et folkeskoleideal.  Folkeskoleidealet tager afsæt i lærerprofessionens forståelse af både folkeskolens betydning for børns dannelse, folkeskolens betydning som samfundsinstitution samt lærernes ansvar, opgaver og råderum. Idealet adresserer en række elementer som for eksempel skoleliv og barndom, demokratisk deltagelse, forskellighed og overgang, social lighed, fællesskab og kulturel deltagelse, verdensborgerskab og globalt udsyn, skolens viden og faglighed, et mangfoldigt undervisningsbegreb samt profession og samarbejde.  Arbejdet med at definere folkeskoleidealet har en arbejdsgruppe med deltagelse af lærere, kreds- og hovedstyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærerstuderende stået for. Undervejs har forslag til idealets indhold været drøftet på blandt andet medlemskonferencer, seminarer og kredsmøder, ligesom alle lærere er blevet opfordret til at sende deres forslag til idealets elementer. Professor og prorektor på professionshøjskolen UC Syd Alexander von

Oettingen har hjulpet arbejdsgruppen med skriveprocessen.  Folkeskoleidealet bliver præsenteret på DLF’s kongres 1.-3. oktober. Bliver idealet godkendt af kongressen, skal der derefter udarbejdes en lanceringsplan. Formålet er, at folkeskoleidealet skal ud at leve i skolen og samfundet og være med til at sætte retning for folkeskolens udvikling.

DLF KONGRES 2019

»Det nytter ikke at gribe efter tyve bolde, hvis du ikke har en kurv at lægge dem i«

JEANETTE SJØBERG FORMAND FOR UNDERVISNINGSUDVALGET I DANMARKS LÆRERFORENING

»Skolen har de seneste år været igennem en enormt accelererende udvikling, hvor blandt andet målstyring, karakterkrav, centralisering og new public management har ført folkeskolen på en farlig kurs. Den udvikling er folkeskoleidealet blandt andet et modsvar til. Her bruger vi vores faglige viden om undervisning og skolen til at beskrive, hvilken skole vi ønsker, og hvad den bør tage vare på«, fortæller Jeanette Sjøberg om folkeskoleidealet, der skal præsenteres og vedtages på Danmarks Lærerforenings kongres i starten af oktober. De ti punkter i det nye ideal skal ifølge Jeanette Sjøberg medvirke til at sætte en ny fælles retning for fremtidens folkeskole. Det nytter nemlig ikke at gribe efter tyve bolde, hvis man ikke har en kurv at »Jeg har mødt mange lærere, som har svært ved at se samle dem i, forklarer hun. »Der bliver talt meget om folkeskolen, men næsten aldrig som en helhed. Dermed får vi sjældent skabt et helhedsbillede af, hvorfor vi sig selv i den skole, driver skole. I stedet tager politikere og debattører ofte vi har nu. Men når de har hørt om folkefat i enkelte aktuelle problemstillinger og forsøger at løse dem med et quickfix«, siger skoleidealet, har de hun og understreger, at både politikere, organisationer og fået lys i øjnene. forvaltninger selvfølgelig både kan og skal have en holdning til folkeskolen. »Problemet er, at for mange af de seneste års tiltag er blevet besluttet, uden at lærernes viden er blevet involveret. Derfor håber vi, at vores samarbejdspartnere vil tage godt imod folkeskoleidealet, og at det bliver muligt at få det ud til drøftelser på lærerværelset, til skolebestyrelsesmøder, i skolelederforsamlinger og mange andre stedet«. Ifølge Jeanette Sjøberg kommer idealet også til at have betydning for Danmarks Lærerforenings skolepolitiske arbejde fremadrettet.

»Arbejdet har gjort os skarpere på, hvad vi som fagforening mener om folkeskolens indhold og lærernes opgave. Idealet er professionens bud på de mange vigtige opgaver, som skolen skal løse. Lærerrollen er ligeledes under forandring, fordi de mange nye indsatser og dagsordener fjerner opmærksomheden væk fra lærernes primære opgaver«. »Jeg har mødt mange lærere, som har svært ved at se sig selv i den skole, vi har nu. Men når de har hørt om folkeskoleidealet, har de fået lys i øjnene. At undervise i fagrækken, danne eleverne, skabe gode fællesskaber og give eleverne en god barndom er alt sammen beskrevet i folkeskoleidealet – og samtidig er det også argumenter, jeg har hørt lærerne bruge, når de skal forklare, hvorfor valget faldt på læreruddannelsen«.

Er der nogle af punkterne i folkeskoleidealet, som du gerne vil fremhæve? »Jeg synes selvfølgelig, at alle punkterne er vigtige. Men jeg er glad for, at vi har fået skrevet folkeskolens demokratiske og sociale ansvar ind i idealet. I Danmark har vi ikke kun demokrati som styreform, men også som livsform. Derfor er det en af skolens vigtigste opgaver at lære eleverne om demokrati gennem undervisning og praksiserfaring. Derudover er folkeskolen der, hvor vi møder mennesker med anderledes kulturer og baggrund end vores egen. På den måde skaber folkeskolen sammenhængskraft i samfundet og lærer os at forstå andre mennesker«.

csc@folkeskolen.dk

»Vi har skrevet den viden ned, som lærerne tager for givet«

Lærer Pia Henriksen har været en del af folkeskoleidealets arbejdsgruppe og har været med til at få de ti idealer ned på papiret. Hun glæder sig til at høre de delegeredes reaktioner, når folkeskoleidealet om en uge præsenteres på Lærerforeningens kongres. »Folkeskoleidealet er blevet et godt, konkret debatredskab, som lærerne med fordel kan bruge til at diskutere deres egen hverdag med kollegaer, skoleledelsen og forældre: Hænger vores skoles retning sammen med idealerne? Og er der noget, der skal ændres?

Hun pointerer, at folkeskolen efter hendes mening befinder sig i en forandringstid – og at man som lærer kan have svært ved ikke at blive suget ind. »Pludselig underviser man måske mod den næste test, selv om man ikke synes, det er sådan, folkeskolen skal være. Jeg håber derfor, at de lærere, som har svært ved at kunne genkende sig selv i folkeskolen lige nu, i stedet kan genkende sig selv i idealerne«. »Lærere har en masse praksisviden, som vi tager for givet. Den viden har vi sørget for at skrive ned i folkeskoleidealet«.

Her fremhæver Pia Henriksen blandt andet det afsnit i folkeskoleidealet, der handler om det gode børneliv. Ifølge hende er netop dette ideal »en smule truet«, fordi skoledebatten lige nu mere handler om læringsoptimering og at ruste eleverne til en videregående uddannelse. »Her kan det for eksempel være svært for lærerne at sparke døren ind til debatten. Men forhåbentlig kan folkeskoleidealets argumenter for, at barndommen også har en værdi i sig selv, være med til at ændre ved det«.

Pia Henriksen er kredsmedlem i Albertslund Lærerkreds og har planer om at holde debataftener, når folkeskoleidealet forhåbentlig er vedtaget på kongressen. Men det er også vigtigt, at folkeskoleidealet kommer ud på andre måder, siger hun: »Jeg har mødt mange lærere, som ikke mener, det nytter at sige noget – der bliver alligevel aldrig lyttet. Men forhåbentlig kan folkeskoleidealet give en række gode, faglige argumenter, som lærerne kan bruge over for ledelsen, forældrene og kommunen til at trække skolen i en anden retning. Det er på tide, at lærerne kommer ud over rampen og deltager i den skolepolitiske debat«.

Ud over idealets beskrivelse af det gode børneliv er Pia Henriksen også særligt glad for den beskrivelse af faglighed, som folkeskoleidealet har fået. »Som lærer skal man kunne meget mere i fagene end at sørge for, at eleverne får gode resultater og karakterer. Fagligheden handler eksempelvis også om at danne eleverne. Det kan virke indlysende, men som lærer glemmer man nogle gange, at vi også har et fagsprog, og at dannelse kan være et svært begreb at forstå. Derfor er jeg så glad for, at vi har gjort folkeskoleidealet så konkret som muligt«, siger hun.

PIA HENRIKSEN

LÆRER PÅ EGELUNDSKOLEN, ALBERTSLUND KOMMUNE »Lærere har en masse praksisviden, som vi tager for givet. Den viden har vi sørget for at skrive ned i folkeskoleidealerne.

csc@folkeskolen.dk