6 minute read
Forfatteren bag lockoutbog: Frie mennesker vil ikke kontrolleres hele tiden«
FORFATTEREN BAG LOCKOUTBOG:
»Frie mennesker vil ikke kontrolleres hele tiden«
I bogen »Søren og Mette i benlås« afdækker Anders-Peter Mathiasen, hvordan regeringen lagde planer for både lockout og lovindgreb i 2013. Han er dybt bekymret over, hvordan politikerne og Finansministeriets embedsmænd kuppede lærernes frie forhandlinger.
»Frie mennesker vil ikke kontrolleres hele tiden«
februar 2013 er en mærkedag for journalist Anders-Peter Mathiasen. Det var den tirsdag, hvor finansminister Bjarne Corydon fik grønt lys til at sælge en del af Dong. Og den 26. februar var også dagen, hvor der blev erklæret sammenbrud i forhandlingerne mellem kommunerne og lærerne om en ny overenskomst.
Den dobbelte cavlingprisvinder har først skrevet »Det bedste bud« om Dong-salget, og for nylig udkom han med bogen »Søren og Mette i benlås«, der handler om lockouten af lærerne, som blev annonceret efter den 26. februar 2013. »Jeg fik en henvendelse fra Anders Bondo Christensen, der gerne ville have en dokumentation af, hvad der var sket. Samtidig var jeg nysgerrig efter at undersøge new public management. Derfor kunne jeg se, at man kunne slå det sammen og skrive en bog om new public management med lærerkonflikten som motor. Fokus i bogen er på lærerne – men den handler om os alle sammen«, siger Anders-Peter Mathiasen.
Finansministeriet tromler af sted
En vigtig pointe for Anders-Peter Mathiasen er, at systemerne bliver indrettet på en uhensigtsmæssig måde, at en enkelt profession koloniserer resten af samfundets professioner. »Finansministeriet er det stærkeste ministerium lige nu. Sygehusene og DR var der, hvor de første slag stod. Bagefter kom politireformen og medførte totalt kaos – uden at det fik nogen til at
26. TEKST: ESBEN CHRISTENSEN FOTO: LARS JUST overveje, om reformen skulle laves om. De tromlede af sted. Domstolsreformen medførte også totalt kaos. Det er dybest set en meget voldsom centralisering, der har ramt det lokale selvstyre og i denne sag også den danske model«, siger forfatteren og uddyber: »Jeg er overrasket over, hvor dumt de opfører sig – nogle mennesker elsker at arbejde efter skabelon og i et helt fast system. Andre mennesker afskyr det. De ødelægger menneskers mulighed for at gøre deres arbejde ordentligt, når det bliver metoden for alle. Det er den økonomiske tankegang, der udspringer af Finansministeriet, der har sat sig på det hele. Forskelligt arbejde har forskellige logikker, men det overser man«, siger Anders-Peter Mathiasen. Han henviser i øvrigt til et forslag, som blev stillet i foråret i Folketinget. Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet ville have mere demokratisk kontrol med Finansministeriet: »Folketinget konstaterer, at der igennem de seneste år er sket en betydelig centralisering af de politiske beslutninger, specielt i Finansministeriet frem for i de enkelte ressortministerier, og at dette udfordrer både udviklingen af de politiske løsninger og den demokratiske legitimitet i beslutningerne«, hed det blandt andet i beslutningsforslaget, der ikke blev vedtaget.
30 timer, der forandrede skolen
Lockouten af lærerne havde varet i næsten fire uger i 2013, da regeringen greb ind. Lov 409 ændrede fuldstændig den måde, lærerne arbejder på. Her følger otte nedslag i de 16 / FOLKESKOLEN / 17 / 2017 højdramatiske forhandlinger. Foto: Thomas Arnbo
Spiller hasard med den danske model
Men hvornår har vi egentlig besluttet, at det
BOGEN OG FORFATTEREN:
Anders-Peter Mathiasen (født 1959) er uddannet historiker og journalist. Han er forfatter til bogen »Det bedste bud« (2015) om Dongsagen og medforfatter til »Hvem ligger hvor« (2001), »Dan Lynge: Mit dobbeltliv« (2005), »Blekingegadebetjenten« (2007), »Politiets hemmeligheder« (2009) og »Fra Edderkoppen til Makrellen: Den danske underverden 1944-2004« (2011).
Har modtaget Victorprisen og Kristian Dahls Mindelegat og er dobbelt vinder af Cavlingprisen, den mest prestigefyldte danske journalistpris.
»Søren og Mette i benlås« er blevet til på opfordring fra Danmarks Lærerforening (DLF). Lærerforeningen har støttet bogen, på den måde at DLF har købt 3.000 eksemplarer på forhånd. De fleste af bøgerne er sendt til foreningens kredse, herfra bliver de distribueret videre til tillidsrepræsentanter og kongresdelegerede. Anders-Peter Mathiasen understreger, at han har kunnet skrive det, han ville, i bogen – DLF har ikke haft redigeringsret.
TORSDAG DEN 25. APRIL KLOKKEN 10
Pressemøde i Statsministeriets spejlsal
Allerede tidligt om morgenen svirrede rygterne: Lærerlockouten skal afblæses. DR kunne som første medie »erfare«, at regeringen ville foretage et hurtigt indgreb, og historien ændrede karakter fra rygte til sikker nyhed, da Statsministeriet inviterede til pressemøde klokken 10: »Konflikten på lærerområdet har nu varet i næsten fire uger. Situationen er, at der i lang tid ikke har været nogen reel forhandling mellem parterne: Og der er ingen tegn på, at det vil ændre sig fremadrettet. Samtidig har vores børn og vores unge ikke fået undervisning i næsten fire uger. Vi er nu nået til det punkt, hvor regeringen finder, at det er nødvendigt at gribe ind, så vores børn og unge kan komme i skole igen«. Sådan indledte statsminister Helle Thorning-Schmidt pressemødet. Også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og børne- og undervisningsminister Christine Antorini var til stede.
offentlige skal ændres med en new public management-kultur? spørger Anders-Peter Mathiasen. »Det danske system og den danske model er dybest set ret intelligent skruet sammen. Man har fået mange forskellige interesser til at afrette sig efter hinanden. Der er en balance i det. Det ruller lidt frem og lidt tilbage, og man har fundet en måde, så det fungerer rimeligt gelinde. Det har man ophævet administrativt uden at kalde det ved det rette navn«, siger Anders-Peter Mathiasen.
Han har hæftet sig ved, at vi for eksempel har haft folkeafstemning om en perifer ændring af tronfølgeloven uden at have demokratisk kontrol med de forandringer, der bredt har indflydelse på folks liv. »Hvorfor har vi ikke afstemninger om, hvordan tingene skal ændres? New public management var tænkt som en meget hurtig og meget radikal ændring af samfundet i 90’erne. Hvordan kan man gennemføre en hurtig, radikal ændring af samfundet, uden at befolkningen skal vide, at det er det, der sker«, siger forfatteren og opremser nogle af de professioner, der har oplevet den centrale styring på egen krop: »Politiet siger, at det har dræbt arbejdsglæden og korpsånden, efterretningstjenesten og lægerne siger det samme, lærerne siger det. De tror i den økonomiske profession, at de kan gøre mennesker til matematik. Vi er alle sammen produktionselementer i det system. Men frie mennesker vil ikke kontrolleres hele tiden«, siger Anders-Peter Mathiasen.
esc@folkeskolen.dk
KLOKKEN 14.00-18.17
Hvert partis ordfører fik i en ordførertale mulighed for at fortælle, hvordan deres parti forholdt sig til lovforslaget. Det største oppositionsparti, Venstre, var for af tre grunde: Børnene kan komme i skole igen, det er vigtigt at få ændret lærernes arbejdstid, med et indgreb kan man komme videre med forhandlingerne om folkeskolereformen, der er økonomisk afhængig af mere undervisning fra den enkelte lærer.
Alle partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance støttede forslaget. Dansk Folkeparti havde et ændringsforslag, hvor de ville sikre et loft over, hvor meget den enkelte lærer kan komme til at undervise, men ordfører Alex Ahrendtsen fortalte, at han ville stemme ja under alle omstændigheder.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen forsvarede lovforslaget i knap en time: »Det her lovforslag er regeringens lovforslag, og lovforslaget er ikke alene udarbejdet i Beskæftigelsesministeriet. Det er klart, at Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet, som har et meget, meget stort ansvar på det her område, er en central aktør også i tilblivelsen af det her lovforslag. Som jeg sagde det før, er det mig oplyst, at lovforslaget er udarbejdet på helt sædvanlig vis, og at der har været en teknisk afklaring med både KL og regionerne«. »Fokus i bogen er på lærerne, men den handler om os alle sammen«, siger journalist og forfatter Anders-Peter Mathiasen.
KLOKKEN 16
Christiansborg Slotsplads
Samtidig med førstebehandlingen holdt lærernes formand, Anders Bondo Christensen, tale på slotspladsen uden for Christiansborg: »Det, de sidder og behandler derinde, det har Moderniseringsstyrelsen skrevet. Dem, vi har forhandlet imod, de har skrevet lovforslaget. Vi er end ikke taget med på råd. Han fortalte derefter, at det ikke var et indgreb, men et overgreb, som regeringen var ved at gennemføre.
