Skolerne får stadig flere elever med særlige behov

Skolerne får flere elever med særlige behov

Antallet af børn med blandt andet angst og autisme vokser og vil presse skolerne til at segregere flere elever, advarer landets skoleledere og professor i specialpædagogik.

TEKST: HENRIK STANEK · ILLUSTRATION: MAIBRITT AMSLER

Nogle børn er så angste, at de ikke kan være i klassen, og der kommer også flere børn med autisme til. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har netop været rundt i landet for at tale med medlemmerne – og budskabet er det samme overalt: Skolelederne fortæller om stadig flere børn med særlige behov.

Derfor er der grund til at være bekymret for, om skolerne fortsat kan blive ved med at inkludere 95 procent af eleverne, som er nivauet i dag, mener Claus Hjortdal. »Før det første har skolerne ikke fået tildelt alle pengene fra de lukkede specialskoler. For det andet indgår en del af de børn, der er blevet ’normaliseret’, i den almindelige tildelingsmodel, og den er blevet beskåret. Det gør det svært for skolerne at give inkluderende undervisningstilbud. Det hænger ikke sammen«, siger Claus Hjortdal, der for to år siden stod i spidsen for regeringens inklusionseftersyn.

Professor i specialpædagogik Niels Egelund fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet bekræfter, at flere børn har det svært i dag end tidligere. »For ti år siden talte vi slet ikke om børn med angst. Ordblinde elever fylder også mere, og der er også mere fokus på, at nogle børn er skrøbelige og ikke trives i et alment klassemiljø. Alt andet lige peger det på et behov for mere specialpædagogisk bistand. Det ses i alle lande i den vestlige verden og i dele af Sydøstasien«, siger han.

Udviklingen skyldes, at samfundet stiller større krav til det enkelte barn, mener nogle. Andre peger på, at new public management med blandt andet nationale test presser eleverne, ligesom de sociale medier er med til at stresse børn i dag.

I Børne- og Kulturchefforeningen er formand Jan Henriksen enig i betragtningerne om, at flere børn i dag mistrives socialt som fagligt, og han forudser, at udviklingen vil fortsætte.

Inklusion begynder at skride

KL ser tegn på, at andelen af børn, som henvises til specialtilbud, er begyndt at stige. I sin seneste budgetvejledning til kommunerne bringer KL en graf over segregeringen hvert år i april fra 2013 til 2017.

I 2013 lå andelen på 5,1 procent, i 2015 på 4,74 procent, mens andelen af børn i specialtilbud i april i år var steget til 4,9 procent. Tallene har fået KL til at indskærpe over for kommunerne, at »arbejdet med inkluderende læringsmiljøer for alle fortsat kræver et stort fokus«.