3 minute read
Læserne mener
Deltag i debatten Du kan selv lægge debatindlæg på folkeskolen.dk/debat. Du kan også sende dit indlæg (højst 1.750 tegn) til fagbladet Folkeskolen på folkeskolen@folkeskolen.dk. Skriv debatindlæg i emnefeltet. Debat fra folkeskolen.dk og indlæg sendt på mail optages i bladet, i det omfang der er plads.
Lærer i Grønland – hvilken oplevelse for livet?
› Esben Skytte Christiansen
Lærer og skoleleder i Grønland 2002-2018
Folkeskolen har bragt mange jubelberetninger om danske læreres liv og virke i Grønland med de herlige oplevelser, et ophold kan give den blanke fremmede. Senest i blad nummer 17 fra østkystbyen Tasiilaq. Men fagbladet Folkeskolen har en sjælden gang fortalt om de grumme udfordringer, som en grønlandsk skoles reelle liv byder på.
Tasiilaq Skole med 450 elever og 60 lærere er blandt de største i landet og er den eneste skole med et flertal af danske lærere. De øvrige skoler har få eller ingen. Mange af skolens lokale lærere er timelærere, det vil sige uden uddannelse. Grønlands egne uddannede lærere vil ikke arbejde på østkysten, hvor sprog og kultur er anderledes. De ringe sociale forhold er afskrækkende. Arbejdsløsheden er det dobbelte af andre steders. Det er skolen med flest specialundervisningselever, cirka 20 procent. Også med flest elever, cirka 50 procent, under sagsbehandling i Nuuk på grund af omsorgssvigt, selvmordstanker, druk og vold i hjemmet, seksuelle krænkelser med mere. Den kommunale sagsbehandling heraf er katastrofal, hvad kommunen, landets rigeste, kun nødtvunget har erkendt.
I en kronik i Weekendavisen i maj gjorde skolens rådgivningslærer for specialundervisning regnebrættet op efter fem år på posten. Her hedder det, at skolen foretager gennemsnitligt fire-fem underretninger om ugen, alle om de nævnte forhold, uden at der handles. Kronikken gav så alarmerende genlyd i de grønlandske medier, at kommunen måtte indrømme, at området sejlede.
Skolelivet i Grønland er ikke så rosenrødt, som man tror, når danske lærere, ofte uprøvede eller utilpassede, folder sig ud i Folkeskolen om de grønlandske lyksaligheder. De har ringe eller ingen indsigt i kultur og samfund og har gerne med sig egne personlige og faglige problemer. Det siger jeg på baggrund af 16 års erfaring som lærer og skoleleder i Grønland.
Grønland er nok en oplevelse for livet for den danske lærer, men for den grønlandske elev er skolelivet ofte en grum prøvelse. Netop det forhold bør Folkeskolen i sin dækning vægte mere.
RETTELSE
I Folkeskolen nummer 18 skrev vi, at OECD blandt andet udvikler Pisa- og Pirls-undersøgelserne. Det er ikke korrekt. OECD står ganske rigtigt bag Pisa-undersøgelserne, men det er den uafhængige forskningsorganisation IEA, som har udviklet den internationale læseundersøgelse Pirls.
Skræddersyede, billige studieture til Tyskland
Køb hos BENNS og få:
55 års erfaring • Lave priser • 24 timers vagttlf. Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen konsulent
Berlin | Bus | 3 dg/2 nt. Berlin | Fly | 4 dg/3 nt. Hamborg| Bus | 3 dg/2 nt. München | Bus | 6 dg/3 nt. München | Fly | 5 dg/4 nt.
665 1.095 795 1.585 2.605
Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.
Ring på 65 65 65 63 | group@benns.dk
Er det farligt?
Har du tjek på de tricks politikere, organisationer, medier og andre benytter for at tale til vores frygt? Opdag dem – og giv det videre.
Book et foredrag på www.farligt.dk
”Det er et fantastisk materiale til samfundsfagsundervisningen. Mange af de mekanismer, bogen peger på, kan bruges i undervisningen, så eleverne får mulighed for at afprøve det og opleve e ekten.”
”Tiltrængt og velgørende opgør med det frygtsamfund, der kan få kommende generationer til at miste troen på fremtiden.”
– Dennis Hornhave, formand for Foreningen af lærere i historie og samfundsfag i folkeskolen.
– Christian Jensen, chefredaktør, Politiken. ”Manual i kritisk tænkning.” – Weekendavisen.