Kun to kommuner bruger ny lov om undervisning af flygtninge

Hedensted og Varde er foreløbig de eneste to kommuner, der har valgt at oprette særlige tilbud, som efter en lovændring giver kommunerne mulighed for at oprette undervisningstilbud til de ældste flygtningebørn uden om folkeskoleloven. DLF er skeptisk over for isolerede tilbud, for flygtningebørnene har brug for folkeskolens fællesskab, mener Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i DLF.

TEKST: CATHRINE BANGILD

LOVEN OM SÆRLIGE tilbud til flygtningebørn trådte i kraft den 1. august i år, men indtil videre har kommunerne ikke stået i kø for at oprette tilbud, som giver mulighed for at placere undervisningen uden for folkeskolen.

Hedensted og Varde Kommuner er indtil videre de eneste kommuner, som har valgt at gøre brug af loven. De to kommuners tilbud minder overordnet om hinanden. Kommunerne har begge oprettet tilbud for de ældste flygtningebørn. I Varde og Hedensted har man oprettet hold for de 14-17-årige. Hedensted lader dog flygtningebørn på 13 år være med, hvis de for eksempel har haft meget lidt skolegang.

Da lovforslaget om særlige tilbud til flygtningebørn blev fremlagt, argumenterede KL for, at kommunerne havde brug for mere fleksibilitet i deres planlægning af undervisningen af de nyankomne elever.

De to kommuner har samme begrundelse for, hvorfor de har oprettet tilbuddene. Det vigtigste er, mener de, at loven giver underviserne på ungeholdene mulighed for at tilpasse undervisningen specifikt til de flygtningebørn, de modtager. Hvis tilbuddet var oprettet under folkeskoleloven, som Hørsholm-modellen og modtageklasser er, skulle man følge folkeskolens fagrække. I de to kommuner mener man, at man på den nye måde kan give mere af det, som børnene har mest brug for. I Varde er målet også at lave en kobling til praktik. »Vi kan se, at en stor del af de sent ankomne flygtningebørn tilegner sig danskkundskaDa lovforslaget om særlige tilbud til flygtningebørn blev fremlagt, argumenterede KL for, at kommunerne havde brug for mere fleksibilitet i deres planlægning af undervisningen af de nyankomne elever. »Men den fleksibilitet er allerede mulig med folkeskoleloven«, siger Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i DLF. ber langsommere, end de yngre børn. Der, hvor de tilegner sig sproget, er der, hvor de bruger det. Derfor vil vi gerne have dem i praktik, så de kommer ud og bruger sproget i livet uden for skolen. Så vi fokuserer på det dansksproglige, det personlige, det kulturelle og de arbejdsmarkedsmæssige kompetencer«, siger skolechef i Varde Kommune Karen Mortensen.

Men i Danmarks Lærerforening frygter man, at flygtningebørnene bliver sat uden for fællesskabet.

DLF imod isoleret tilbud

»Vi mener, at tilknytningen til folkeskolen, som flygtningebørnene kan få gennem modtageklasserne, er vigtig for børnene. De kommer hurtigere ind i det fællesskab, som folkeskolen er, og det er vigtigt for både deres faglige og sociale udvikling. De udvikler sig hurtigere i folkeskolen, end hvis de kommer ud i et isoleret særtilbud«, siger Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Han glæder sig dog over, at der indtil videre kun er tale om to kommuner: »Vi synes, det er godt, at kommunerne tilsyneladende også ser, at undervisningen i folkeskolens regi for disse elever er vigtigt, og det er det, man gerne vil bruge. Det handler også om, at børnene bliver undervist af fagligt og didaktisk dygtige, læreruddannede lærere. Man kan tænke, at oprettes undervisningen i et særtilbud, så bliver den ikke givet af en læreruddannet, hvilket ikke vil være til gavn for barnet«, siger han.