2 minute read
Læserbreve
Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@folkeskolen.dk. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 22 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 30. november klokken 9.00.
Finn Gunst, forhenværende skolelærer og vejleder
PASSIV REGERING
Forleden dokumenterede DR’s sundhedsmagasin, at der fortsat er alarmerende problemer med skolernes indeklima, som medfører ringere indlæring. Danmark halter i den sammenhæng langt efter Norge og Sverige. Hvor længe skal vi vente på, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby giver kommunerne pålæg om og økonomisk mulighed for at ændre dette til det bedre?
Måske ministeren kunne kigge på Sverige, hvor ventilation i skolelokaler er – et lovkrav!
Lærernes endeløse arbejde og manglende fleksibilitet resulterer i, at de ikke kan levere den vare, de er kvalificerede til at levere. Den arbejdstidsaftale (København, redaktionen), der nu er indgået om lærernes arbejdstid, er et skridt på vejen. Aftalen giver mulighed for at planlægge en mere varieret og spændende undervisning.
Men hvorfor holder lærerne hårdnakket fast i, at det ikke er optimalt at blive på matriklen?
Når man har været på i otte lektioner, er muligheden for at restituere og reflektere over dagen en essentiel energikilde til at planlægge den gode undervisning. Behovet for at kunne trække sig tilbage og med nyt overskud forberede er omdrejningspunktet for en vellykket undervisning.
Den høje undervisningstid og mange ufokuserede arbejdsopgaver er det næste, vi skal revurdere. Kvantiteten hæmmer kvaliteten. Den tid, der er til at forberede timerne, er ikke nok.
Stemningen i vores branche er trykke. Lærerne er pressede, og mange går ned med stress.
Det er misvisende at kalde epidemien for stress, da den pålægger læreren et ansvar. Beskrivelsen bivirkningerne af en forkert, uhensigtsmæssig arbejdsbyrde, der ikke stemmer overens med den tid og de rammer, personalet får til at løse opgaven, er mere fyldestgørende.
Vi har et af verdens vigtigste job, som er at møde den enkelte elev på dennes præmisser og videreudvikle dennes potentialer. Vi elsker vores job, men vi vil gerne have lov til at gøre vores job. Så min appel er, at man skal stoppe med at sende os på kurser, hvor teorier, vi i forvejen bruger, har fået nye navne. Stop med at spilde vores tid ved at holde på os for tilstedeværelsens skyld.
Folkeskolen er drænet, giv os folkeskolen tilbage. Det er demotiverende ikke at have tid til at gøre sit arbejdet og må nøjes med en middelmådig undervisning. Vi har brug for professionel tilfredsstillelse.
Arbejdstidsaftalen er en fin åbning til, at vi genindgår i et samarbejde. Lad os, som kender til undervisning, skabe rammerne for folkeskolen.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
} Fra kommentarerne til temaet om Synlig læring
Peter Albrechtsen: »Vi skal opstille mål og impactcirkler, feedbacke og mægtig meget mere, men for hvis skyld? Noget, vi faktisk altid har gjort i en skolevirkelighed, som nu er ret så forandret. Tiden kommer ikke til dette projekt, den er som så meget andet taget fra undervisningsopgaven, og så nytter det nada. Projektet er presset ned over lærerne med en til tider svulstig retorik, der ikke levner plads til modsigelse. Her i Norddjurs er nogen sågar begyndt at kalde kommunen for Nordkorea, og det siger en del. Hvis man vil have noget til at gro, skal det komme fra neden og ikke fra smarte engelske konsulentfirmaer«.
Dhurata Emini, lærer på Grøndalsvængets Skole i København
Læs også
Dette indlæg er forkortet – du kan læse den fulde version af »Indgået aftale om arbejdstid løser ikke problemerne« på folkeskolen.dk.