3 minute read
Flest elever er inkluderet i børnehaveklassen
Flest elever er inkluderet i børnehave klassen TEKST : MARIA BECHER TRIER
PIGER ER MERE INKLUDERET END DRENGE
Inklusionsgrad opdelt på drenge og piger i skoleåret 2017/18.
98 procent af eleverne, der begynder i skole, begynder i en normalklasse. Men igennem skolegangen bliver flere og flere udskilt til specialtilbud, og i 9. klasse er 93 procent af eleverne inkluderet. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for It og Læring.
Opgørelsen af inklusionsgraden gælder frem til skoleåret 2017/18. Siden skoleåret 2010/11 er der cirka 6.000 færre elever, der modtager deres undervisning i et specialtilbud. I samme periode er det samlede elevtal faldet. Flere drenge end piger kommer igennem skolegangen i specialtilbud.
Flest elever er inkluderet ved skolestart, og gennem skolegangen bliver flere og flere udskilt til specialtilbud. Formand for Børnehaveklasseforeningen Pia Jessen mener, at en af årsagerne er, at børnehaveklasselederne med den pædagogiske baggrund har gode forudsætninger for at rumme flere elever. »Vi ser måske mere det hele barn og sørger for at få de sociale kompetencer indarbejdet i dagligdagen. Men vi er også udfordret. Det mærkes tydeligt, at inklusionen også har ramt børnehaveklassen«, siger Pia Jessen og fortæller, at børnehaveklasselederne i forbindelse med inklusionsdagsordenen er begyndt at bruge mere tid på elever, der skal udredes. »Derfor er det naturligt nok først senere, at man begynder at flytte børnene. Der går noget tid, før man sætter systemet i gang. Vi skal lære børnene at kende for at se, hvilke problemstillinger der er. Og så går der tid med den psykologiske udredning«.
Hun oplever i sin egen børnehaveklasse, at det er meget sjældent, at der er to voksne til stede i lektionerne, selv om behovet er der: »Jeg synes generelt, der skal flere resurser til med de små børn. Der er meget snot og snørebånd, samtidig med at vi skal tage os af ADHD og almindelig dannelse, som også fylder rigtig meget i dag«.
Christian Quvang er ekspert i specialpædagogik, folkeskole og inklusion og docent ved professionshøjskolen UC Syd. Han mener, at den faldende grad af inklusion fra 0. til 9. klasse kan hænge sammen med, at pædagogerne i højere grad arbejder sammen med lærerne i indskolingen. »En af grundene til, at det lykkes godt i indskolingen, er, at pædagoger og lærere arbejder godt sammen«, siger han og peger ligesom Pia Jessen på, at der mangler resurser til at løse opgaven: »Nogle af problemerne handler om, at de resurser, der skulle være fulgt med inklusionen, ikke altid er fulgt med, men er brugt til noget andet. Men alternativet til inklusion er meget værre. Det er eksklusion, og så får vi endnu mere utilpassede unge, fordi de ikke kan være med i klasserne«, siger han.
Det synspunkt er Pia Jessen ikke helt enig i. Hun mener, at nogle elever vil få det bedre, hvis de kommer i et specialtilbud: »Der er børn, der er bedre stillet i andre tilbud, hvor der er større viden og flere resurser. Og så er der de børn, der ligger på grænsen – med flere resurser ville vi sagtens kunne rumme dem«.
mbt@folkeskolen.dk
Piger i segregerede tilbud:
2,8 %
Piger i den almene undervisning
97,2 %
Drenge i segregerede tilbud:
7,1 %
Drenge i den almene undervisning
92,9 %
Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring baseret på Danmarks Statistiks registre
