1 minute read

Uskolet

Next Article
Spot

Spot

VED MORTEN RIEMANN

Med disse få råd kan du måske gå fra at være privilegieblind til blot privilegie-

svagtseende.

LGBTQIA*? Ved godt, det er lidt mange.

GUIDE: Sådan bliver du mere normkritisk De lærerstuderende kræver, at deres uddannelse skal være mere normkritisk. Men allerede nu kan vi ude på skolerne gøre noget for at komme dem i møde – her er nogle tips.

Sproglærere bør undgå at marginalisere fælleskøn og intetkøn og ikke kun undervise i ciskønnede navneord (det vil sige substantiver, som identificerer sig med det køn, de har fået tildelt af grammatikken).

ARBEJD PÅ AT GØRE NORMKRITIK MERE NORMALT.

Lev med paradokset.

Regnbuer er sociale konstruktioner.

NEJ, det hele kan ikke bare overstås i Uge 6.

Som rollemodel bør du normstorme dine elevers kønsstereotypiske forventninger. Når du Birthe Kjær-nynnende stavrer ind til geografi tirsdag morgen i november iført fjerboa, kunstige øjenvipper og pailletkjole, så sørg for, at begge nuancer er repræsenteret, både lyserød og lyseblå.

Intersektionel feminisme peger på, at man kan være undertrykt ikke blot som kvinde, men også på grund af seksualitet, religion, social herkomst, handicap, etnicitet – eller hvis man underviser på mellemtrinnet.

Undgå forskelsbehandlende opdeling efter idræt. Tag hensyn til den minoritet, der er længe om at klæde om.

Inkludér folk med anden partifarve. Vær tolerant – også over for kolleger, der kalder alt det her for noget populistisk krænkelsesfis. Der er ingen, der har sagt, at det skal være nemt.

En matematikundervisning, der hviler på en queerteoretisk tilgang, vil være opmærksom på, at dikotomien plus/minus repræsenterer en binær tankestruktur. Ret sikker på, at det er det, det hedder.

Og har du kolleger på 52+, kan du glæde dig over, at det heldigvis stadig er accepteret at aldersdiskriminere.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

SÅ KAN DE LÆRER DET / 161

Tegning: Craig Stephens

This article is from: