3 minute read
DLF mener
Vi skal klare opgaven
DLF MENER
AF DORTE LANGE, NÆSTFORMAND FOR DLF
Millioner af mennesker er på flugt. Billederne og beretningerne skærer os i hjertet – og der sås tvivl om, hvorvidt Europa kan klare de mange nye medborgere, som kommer hertil.
Ud over de 60 millioner mennesker, der i øjeblikket er på flugt fra konflikter, så forudser Verdensbanken, at medmindre vi som verdenssamfund gør noget ved klimaforandringer og fattigdom i verden, vil op til 120 millioner mennesker i årene frem til 2030 blive tvunget bort fra deres hjem.
I den sammenhæng virker den danske debat om åbne eller lukkede grænser lidt omsonst. Europa og Danmark vil før eller siden være nødt til at hjælpe, og det er blandt andre lærere, som kommer til at møde de nye medlemmer af vores samfund.
DLF har derfor taget initiativ til at udvikle et kursustilbud, så der på alle skoler, der modtager flygtningebørn, kan være medarbejdere med kompetencer, der gør, at disse børn får en god skolegang.
Vi vil forsøge at gøre vores til, at medlemmer af DLF ikke står magtesløse med opgaven. Magtesløshed og frygt forstærker hinanden. Når vi ikke er magtesløse, så får frygt og usikkerhed ikke så let magten.
Det er et problem i den nuværende debat, at man enten bliver kaldt naiv eller kynisk. Der er brug for nuancer i debatten, og vi skal forholde os konkret til, hvor der er grund til at være bekymret, og hvor der ikke er det. Vi skal have proportionerne på plads for at kunne handle rigtigt.
I sidste måned fremlagde Verdensbanken og IMF dokumentation for, at migration er en forudsætning for fortsat økonomisk fremgang i verden. Men for at det kan lykkes skal borgere, der får asyl, finde en aktiv plads i samfundet – også for at undgå, at der graves grøfter og opstår modpoler mellem »dem og os«.
Her hjælper regeringens nuværende politik desværre ikke. I forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte integrationsydelse udtalte generalsekretæren i Red Barnet: »Fattigdommen kan få varige konsekvenser for børnene. De vil få kortere skolegang end jævnaldrende og tidligere falde ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet«.
FTF har på sin kongres udtalt følgende: »Den nye lave integrationsydelse, tre års ventetid på familiesammenføring og tilbageholdelse på ubestemt tid er eksempler på tiltag, der direkte modarbejder en god integration i det danske samfund og skaber fattigdom«.
Der ligger store opgaver foran os. Men i stedet for regeringens signaler, som styrker følelsen af frygt og magtesløshed, så kan vi som fagbevægelse gå foran og vise, at vi ikke behøver at være magtesløse. Vi kan godt løse opgaven, hvis vi gør de rigtige ting.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
} Ikke alle børn mistrives
Maud Pedersen: »Ikke alle børn mistrives … endnu, er det eneste, der med sikkerhed kan siges. Ellers er der ikke meget sikkerhed at spore oven i skolereformen. Jeg kunne tænke mig at vide, hvem der ændrede den udmærkede idé om en længere og mere varieret skoledag fra at være et forsøg med 100 frivillige skoler i tre-fire år til den urimelige og dystopiske idé, at samtlige landets 1.308 folkeskoler skulle underkastes et skoleforsøg uden rod, mening eller midler? Hvem vil tage æren for det enorme benspænd? (…) Alle skoler har ikke misforstået reformen. Alle kommuner giver ikke børnene alt for lange skoledage. Men flertallet af børnene synes, at skoledagene er for lange. Flertallet af børnene oplever ikke, at skolen er ny og anderledes. Flertallet af forældrene oplever, at deres børn er udmattede og slidte, når de kommer fra skole. (…) Ikke alle børn mistrives. Men som kanariefuglen i minen er mit barn første bevis på, at noget er galt. Helt galt. Der lægges vældigt i ovnen til et storopgør, når man presser sin eneste resurse så betingelsesløst. Vores børn er vores fremtid. Lad os håbe, at de husker, at der var nogen, der kæmpede for dem. Og at disse ’nogen’ var helt almindelige mennesker. Mennesker, der stadig tør tænke selv. Mit barn skal være et menneske, der både tør og kan tænke selv«.