Den gode lærer og skoleleder kan gøre en forskel

»Jeg vil tillade mig at kippe med flaget for de nye resultater og for lærerne. Efter lockouten var det svært, og vi ved alle godt, at det er svært at levere på arbejde i en periode, hvor betingelserne ikke er gode. Alligevel har lærerne altså leveret«, sagde hun, før hun gav ordet til forskerne, som fremlagde resultaterne.

De nordiske lande er jævnbyrdige

»Alt i alt betyder social baggrund generelt mindre i de nordiske lande end i OECD som gennemsnit«, sammenfattede seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen fra analyseinstituttet Kora.

»I Sverige betyder social baggrund noget mere og på Island noget mindre end i Danmark«, sagde hun.

Tallene for betydningen af social baggrund i læsning og matematik – som er de øvrige to områder, som er blevet undersøgt – adskiller sig ikke ret meget fra scoren i naturfag.

Den sociale ulighed slår stadig igennem

Men formand for Rådet for Børns Læring, forskeren Agi Csonka, der er direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er langtfra tilfreds: »Vi er ret gode til at mindske betydningen af social baggrund. Vi ligger pænt, og vi blevet bedre til det hen over årene. Så det er en god historie«, sagde hun først. Men hun sagde, at der også er noget andet, der træder frem, når man zoomer ind på resultaterne. »Den sociale ulighed i familierne slår igennem som det, vi i rådet kalder læringsulighed for børnene«, sagde hun.

Hun henviser til, at det trods alle gode intentioner stadig er sådan, at eleverne gennemsnitligt bliver ved med at ligge på nogenlunde samme niveau gennem hele skoletiden.

hjo@folkeskolen.dk

Lærerne skal samarbejde, have høje forventninger til eleverne og være gode til didaktik og klasseledelse, hvis de svageste elever skal løftes.

TEKST: HANNE BIRGITTE JØRGENSEN

»Højtuddannede bruger dobbelt så meget tid på deres børn som lavtuddannede forældre.

Et treårigt barn med højtuddannede forældre har hørt 30 millioner flere ord end en treårig fra et lavtuddannet hjem. Og vi ved, at børns faglige resultater i ni-tiårsalderen kan henføres til, hvor meget tale de har hørt, da de var nul-tre år«.

Det sagde Agi Csonka, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og formand for Rådet for Børns Læring, på en høring om social arv, da hun skulle fortælle, hvad man ved om, hvad der virker i forhold til at løfte svage elever.

Hun skyndte sig at tage forbehold for, at der naturligvis er højtuddannede, som alligevel ikke stimulerer deres børn – og lavtuddannede, som gør. Tallene er gennemsnit, sagde hun. »Undersøgelser og tidligere forsøg har vist, at det ikke kun handler om børnenes kognitive udvikling, men i lige så høj grad om børnenes evner til selvregulering og samarbejde«, fortalte hun. »I Danmark har vi et godt højt niveau i udgangspunktet, når det gælder lighed, men forskellene fastholdes hele vejen op gennem skolen – der sker stort set ingen ændringer. Niveauet flytter sig lidt, men ikke rigtigt«, sagde hun.

»Men vi ved faktisk meget om, hvad man skal gøre«, fortsatte hun.

I forhold til at løfte de svageste elever lyder anbefalingerne fra forskeren: • Man bør arbejde med børns udvikling i vuggestuer og børnehaver. Det skal ikke ligne skole, men det skal ske via pædagoger, som ved meget om børns udvikling. • Forældresamarbejdet skal ændres fra at være fortrinsvist socialt, »hvor man sidder på alt for små stole og bager kager og hygger sig«, til at man taler om, hvordan man stimulerer børn, og sørger for at lege med rim og remser. • I skolen skal der være en skoleledelse, som stimulerer »professionelle læringsfællesskaber«, involverer sig i pædagogisk praksis, bruger mål og resultatstyring og giver lærerne indflydelse. • Lærerne skal være gode til didaktik, have høje forventninger til eleverne og være gode til klasseledelse. SFI har desuden selv undersøgt effekten af forskellige lærerindsatser i forhold til at løfte de fagligt svageste elever. »De vigtigste indsater er cooperative learning, lærerstyret samarbejde, tutorer, feedback og monitorering«, fortalte Agi Csonka.

Pisa og social baggrund

Pisa måler elevernes socioøkonomiske baggrund i alle lande. Eleverne udfylder spørgeskemaer, som sammenfattes til et såkaldt indeks for økonomisk, social og kulturel status (ESCS). Det er sammensat af: • Forældrenes højeste uddannelsesniveau (målt i antal år) • Forældrenes højeste erhvervsmæssige stillingskategori • Familiens velstandsniveau • Familiens kulturelle besiddelser • Uddannelsesmæssige resurser i hjemmet • Antallet af bøger i hjemmet.

Der er kritik af, om elever på 15 år er i stand til at svare på spørgsmålene. Leder af Pisa Danmark, analyse- og forskningschef i Kora Hans Hummelgaard, siger til Folkeskolen, at det er en helt gængs måde at opgøre den socioøkonomiske baggrund på både i Danmark og i udlandet. I Pisa stilles de samme spørgsmål over hele verden, og det er muligt at sammenligne indekset i de forskellige runder. Bag indekset ligger cirka 30 spørgsmål. Det er foruden forældrenes uddannelse også spørgsmål som, om der findes computere, telefoner, tv i hjemmet. Og om der er gode forhold til elevens hjemmearbejde. »Der er en usikkerhed, som der altid vil være med spørgeskemaer. Men det er stabile resultater over tid. Hvis eleverne det ene år svarede i øst og det andet i vest, kunne man slet ikke bruge resultaterne. Det er ikke tilfældet«, siger Hans Hummelgaard.