Old school/New school

Omkring 1900 var det pedellen og hans kone, der tog sig af, at eleverne kom i bad, og kommunale lusetanter hærgede.

Lusetanter

Børn er snavsede. De leger udendørs, elsker mudder, kan ikke altid holde sig selv rene og er måske også mere ligeglade med smuds, end voksne er. Forældre har dog igennem hele folkeskolens historie haft ansvar for, at børn mødte rene, raske og ordentligt påklædt i skolen. I 1800-tallet var hverken de hygiejniske standarder eller de praktiske og økonomiske muligheder for at overholde dem dog særligt store. Særligt i byer, hvor en stor del af befolkningen levede under boligmæssigt og socialt dårlige forhold, var snavsede børn et problem i skolen: Dels fordi de lugtede dårligt, dels fordi renlighed blev betragtet som en del af en god opdragelse, som skolen måtte tage på sig, når forældrene ikke magtede det. Baderum fra ukendt skole på frederiksberg eller i københavn omkring 1900. Det var baggrunden for indførelse af skolebade omkring 1900. De første baderum blev indrettet i baderum anno 1900 skoler på Frederiksberg og i de københavnske gratisskoler og havde rindende vand, brusere, bænke Varmt rindende vand i brusere var noget, de fleste bybørn kun og knager til tøj samt bassiner til at vaske fødder i. stiftede bekendtskab med i skolernes baderum. Når en hel drenge-

Der var diskussioner om, hvorvidt badning klasse skulle bade, foregik det på række og under opsyn. Det skulle være tvunget, og hvilke krav man blev fremhævet som vigtigt, at elevernes tøj blev opbevaret kunne stille til eleverne og forældrenes i hvert sit rum under badningen, for at sygdomssmitte, pengepung. Hvem skulle sørge for utøj eller snavs ikke kunne sprede sig til de andres tøj. (rene) håndklæder, sæbe, kamme til Old sch OO l/new sch OO l Drengene på dette billede omkring 1900 er formentlig pigernes lange hår og de træspåner, Vi graver i historiske gemmer blevet bedt om at sidde pænt og smile til fotografen. som man skulle skrubbe sig med? På og sætter kuriositeterne i perspektiv med Frederiksberg valgte myndighederne nutiden. at betale for alle remedier og samtidig gøre badningen obligatorisk. I København var det ikke tilfældet, og mange forældre bad deres børn fri. Modstanden mod badning skyldtes utilfredshed med, dels at skolen møvede sig ind på et område, der hørte privat- og familielivet til, dels at badningen ikke altid foregik under særligt behagelige forhold. Vandet kunne være koldt, og der var ikke altid ordentligt opsyn. På mange skoler var det pedellen og hans kone, der tog sig af, at eleverne kom i bad, og det skete cirka hver 14. dag.

I København ansatte man også skolesygeplejersker, hvis primære opgave var at undersøge elevernes hår og om nødvendigt kæmme, vaske og afluse Baderum anno 2009, men i 1950’er-stil. dem. Lusetanterne var frygtede, men var overbeviste om vigtigheden af deres opgave. baderum anno 2009

En af de kommunale lusetanter spurgte retorisk i 1913: »Er det ikke ønskeligt at omskabe dem fra I 2009 blev Vadgård Skole i Gladsaxe efter en afstemning blandt små grise til rene og mætte menneskebørn, hvor- elever kåret til Danmarks klammeste skole, særligt på grund af ved deres hjerner gøres modtagelige for lærdom og baderummene fra 1950’erne. I en tid, hvor hver familie har bad, påvirkning?« toilet og måske ligefrem et vel-værelse med spa og lækker duft og Anne Katrine Gjerløff, postdoc-projekt »Dansk Skolehistorie«, indretning, er elevernes krav til en behagelig badeoplevelse forInstitut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. mentlig noget større end i 1800-tallets slutning.

{Old}

f oto: Istock

»Må jeg få en bolle til?« »Nej, du må bede om en bolle til!« Tænk, sådan skulle mange børn lære en omsvøbsteknik indtil for et par årtier siden. De måtte heller ikke sige: »Jeg vil gerne have en bolle til«, men skulle igen gå en omvej: »Må jeg (have lov at) bede om en bolle til?« I nogle familier følger man stadig denne praksis. Børn skal ikke sådan komme og give direkte udtryk for deres behov. Bandeord og kraftudtryk forekom ikke i skolestuen. Hvis det skete, kunne man få en eftersidning eller, hvis det drejede sig om en dreng, kontant afregning i form af en lussing. Mange drenge var håndsky.

(New)

»Giv mig lige en bolle til«, opfattes ikke som en uhøflig formulering. Stryger man ordet »lige«, bliver udtrykket derimod til et krav. Der bandes en del, ikke kun i frikvartererne og ikke kun af eleverne. Og hvor sgu, fandeme og satans var dominerende, er ord knyttet til legemets affaldsstoffer og til seksuallivet vidt udbredt blandt elever, hvad enten de bruger danske eller engelske ord: pissegod, skideærgerligt, røvsygt, shit og fuck. Vi kan vel med tilfredshed sige farvel til småborgerlige høflighedsomsvøb. Men der kan være grund til at slå fast, at eder og kraftudtryk ikke hører hjemme på skolens domæne, og at ordene devalueres, hvis de kan bruges overalt. Emnet egner sig glimrende til en drøftelse med eleverne, hvilket var utænkeligt for et par årtier siden.

Det nye folkeskolen.Dk

- fylDt meD skarp journalistik, ny viDen, Debatter og faglige temaer. Del erfaringer og viDen, billeDer og viDeo meD kolleger

Dugfriske nyheder og reportager om folkeskolen elektronisk kalender med aktiviteter fra hele landet viden via faglige netværk og blogs erfaringer og ideer fra lærer til lærer personlige nyhedsbreve med udvalgte nyheder, artikler og debatindlæg. vigtige skolenyheder og anmeldelser på smartphone