Pengene mangler til praktikken

ORD Caroline Schrøder

“At have lærerstuderende i udstrakt praktik er klart en større opgave for skolerne end tidligere. Men det er virkelig også nødvendigt, at vi investerer tid til den gode praktik”. Sådan siger skoleleder på Skolen på Nyelandsvej Maike Raahauge, som det seneste halve år har haft lærerstuderende på skolen på ugentlig basis. Som nabo til læreruddannelsen på Frederiksberg, Københavns Professionshøjskole, har hendes skole deltaget i et pilotprojekt om udstrakt praktik og fremtidens uddannelsesskoler.

Netop den udstrakte praktik får Maike Raahauge til at kalde aftalen om den nye læreruddannelse for “den bedste uddannelse, jeg længe har set”.

“Vores studerende har været igennem deres første sammenhængende praktik, hvor de var på skolen alle dage i to uger. Det var fantastisk at mærke, hvordan de bare gik i gang med undervisningen. De skulle ikke bruge tid på at lære elever og lærere at kende først”, siger hun.

Men hun understreger også, at den udstrakte praktik kræver mere tid og arbejde:

“Dén ene undervisningslektion er ikke nok til at kunne løfte opgaven. Men vi kan ikke gøre mere, da vi selv betaler for det”, siger hun.

KL: FINANSIERINGEN ER MALURT I BÆGERET

For at kunne realisere og løfte praktikken har partierne på Christiansborg afsat 75 millioner kroner fra kommunernes bloktilskud til opgaven fra 2024.

Det betyder, at der ikke er sat penge af til et løft af praktikken i 2023. Og at de penge, kommunerne skal bruge til at finansiere praktikken i 2024, skal tages andre steder fra i skolernes økonomi.

Til fagbladet Folkeskolen har Børne- og Undervisningsministeriet tidligere oplyst, at de 75 millioner kroner skal omprioriteres fra den pulje, som skolerne fik til at løfte den understøttende undervisning i 2019.

“Jeg fungerer i langt højere grad som de studerendes arbejdsgiver. Det er mig, de skal spørge, hvis de vil have tidligere fri eller melder sig syge”, fortæller skoleleder Maike Raahauge om den udstrakte praktik”.

Foto: Bo Børresen/FrederiksbergLIV

“Der er mange flere lavpraktiske ting, vi skal have styr på. De studerende skal blandt andet have et sted, de kan forberede sig, de skal have adgang til Aula, indgå i gårdvagtsskemaet, og vi skal finde plads til flere vejledningstimer i skemaet”.

Maike Raahauge har ladet praktiklæreren og praktikkoordinatoren undervise en lektion mindre om ugen, så de har tid til praktikopgaven.

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal kalder problemerne med finansieringen af praktikken for “malurt i bægeret” i en ellers rigtig god og ambitiøs aftale om den nye læreruddannelse.

“Politikerne på Christiansborg har skabt en løsning, hvor kommunerne selv skal finansiere praktikken. Det er en uskik, og det skal vi have gjort dem opmærksomme på”, siger han.

Derfor skal økonomien til praktikken diskuteres, når KL skal til økonomiforhandlinger i Finansministeriet til foråret.

“Vi står samme sted som resten af parterne og mener, at det er det helt rigtige at opruste læreruddannelsen ved at styrke praktikken. Men vi mangler mulighed for at gøre det, uden at man skal omprioritere resurserne ude på den enkelte skole, der i forvejen kæmper med en stram økonomi”.

DLF: VI ER OPMÆRKSOMME PÅ ØKONOMIEN

Regitze Flannov, der er formand for Danmarks Lærerforenings uddannelsesudvalg, understreger også vigtigheden af, at den nye læreruddannelse får en god start.

Hun kalder aftalen omkring praktikken for en af “nøglerne til succes” for den nye læreruddannelse.

“Professionshøjskolerne og uddannelsesskolerne kommer i højere grad til at skulle arbejde sammen for at løfte opgaven. Det betyder, at teori og praksis bliver knyttet meget tættere sammen, end det er i dag på læreruddannelsen”, siger hun.

Der er dog ingen tvivl om, at den udstrakte praktik også bliver en udfordring for skolerne, påpeger hun.

“I den udstrakte praktik skal de lærerstuderende have et liv på skolen og indgå i skolens hverdag på en helt anden måde. Der skal bruges mere tid på rådgivning, vejledning og på samarbejdet med professionshøjskolerne”.

Derfor skal den ambitiøse aftale for praktikken også løftes økonomisk.

“Problemet med finansieringen til praktikken er vi meget opmærksomme på”, siger hun

Det Kan Blive En For Stor Opgave For Skolerne

Maike Raahauge fra Skolen på Nyelandsvej er bekymret for, om skolerne får råd til at være med til at uddanne de nye lærerstuderende.

“Vi kan ikke skabe en ny praktikform, der skal bæres af ildsjæle og pilotprojekter. Men det er udsigten lige nu. Hvis vi igen ender med en løsning, der er underfinansieret, er jeg bekymret for, at skolerne ikke gider have førsteårsstuderende. Så er det nemmere at vælge studerende på tredje eller fjerde årgang, der er i sammenhængende praktik”.

På Skolen på Nyelandsvej kan det mærkes, at den udstrakte praktik stadig er en uprøvet praktikform.

“Vores studerende kom allerede hos os, to uger efter at de var startet på læreruddannel-

Formand for DLF’s undervisningsudvalg Regitze Flannov

sen. Det tror jeg var for tidligt både for dem og for os”, siger hun.

“De studerende havde ikke nået at lære deres medstuderende eller studielivet at kende, før de også skulle forholde sig til deres praktikskole. Og hos os havde vi lynende travlt med at starte nye klasser op og byde velkommen til nye kolleger”.

Hvis den udstrakte praktik skal bredes ud til hele landet, er der også behov for at uddanne en masse praktiklærere i en fart, mener Maike Raahauge.

“Det er en helt anden og større opgave at have praktikanter i udstrakt praktik. Derfor er der brug for efteruddannelse”.

De Studerende Bliver T T Knyttet Til Skolen

I sidste ende er der dog flest fordele at hente ved den nye læreruddannelse, mener Maike Raahauge. Hun oplever, at de lærerstuderende meget bedre kan koble praksis og teori sammen, når de skifter mellem at være på læreruddannelsen og ude på skolerne.

“Vi valgte at være med i projektet, fordi vi kan se, at vi står på en brændende platform i forhold til rekrutteringen af nye lærere. Vi har brug for den nye læreruddannelse, hvor de studerende i højere grad oplever hverdagen som lærer”, fortæller hun. csc@folkeskolen.dk

Maike Raahauge ser det også som en fordel, at skolen kan være med til at vise nogle af de små fag frem, som de studerende måske ellers ikke ville have overvejet som linjefag på læreruddannelsen.

“Jeg har prøvet at tilbyde dem alle sammen en ukulele. For vi kunne godt bruge nogle flere musiklærere. Men de har ikke bidt på indtil videre”, griner hun.

“Men vi har snakket med dem om, at de skal udnytte, at der er plads i praktikken til at prøve de fag af, som de kunne være interesserede i at vælge på læreruddannelsen. De kan også prøve at snakke med lærere med forskellige fagkombinationer for at høre, hvad der passer sammen”.

Og fordi de studerende kommer på skolen over så lang tid, bliver de mere opfattet som kolleger, end de gjorde tidligere.

“Når de skal være her i to år, bliver det vigtigt, at hele skolen er med til at løfte opgaven. Vores skole har en stor rolle i deres uddannelse. De må ikke droppe læreruddannelsen, fordi de ikke bryder sig om at være her”.