Invester i fællesskabet

formand for Danmarks

Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Der er politisk fokus på, at alt for mange børn og unge ikke trives. Manglende trivsel går ud over børns og unges livskvalitet, og det er på længere sigt et problem for hele samfundet. Som lærere kender vi det alt for godt fra vores hverdag. Allerede ved skolestart er der mange elever, der har problemer. Hvert sjette barn under ti år har alvorlige mentale helbredsproblemer, og hvert syvende barn får en diagnose, inden det fylder 18 år. Det trækker spor videre i livet.

Der er mange komplekse forklaringer på, at en stor gruppe unge ikke trives, og dermed er der heller ikke nogen nemme løsninger. Men folkeskolen kan og skal spille en vigtig rolle for at medvirke til at løse problemet. For mig at se afspejler den såkaldte “trivselskrise”, at vores grundlæggende fællesskaber i samfundet er i krise. Det gælder vores lokalsamfund, kultur- og fritidslivet – og det gælder folkeskolen. Når fællesskaber svækkes, er det de mest udsatte, der rammes først.

Folkeskolens og undervisningens fællesskab er blevet nedprioriteret til fordel for den enkelte elevs præstationer. Udhulingen af klasselærerfunktionen, afskaffelsen af klassens time og øget fokus på test er bare et par eksempler. Hvis vi skal vende den udvikling, er det afgørende at investere i en markant styrkelse af skolens fællesskab.

Folkeskolen skal rumme alle elever uanset deres baggrund og forudsætninger. Når de unge forlader skolen, skal det være med en oplevelse af, at de har et eget værd, og at de kan. Et velfungerende, forpligtende fællesskab i folkeskolen er simpelthen afgørende for, at alle unge kommer godt videre i deres liv. Derfor er jeg glad for, at vi for tiden oplever en helt ny politisk vilje til at prioritere folkeskolens fællesskab.

Til foråret kommer regeringens “Reformkommission” med en rapport om den store gruppe af unge, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Vi følger deres arbejde tæt og giver vores input. For de unge, der har svært ved at finde fodfæste, risikerer at havne uden for samfundets fællesskab hele livet. Og en del af løsningerne skal findes i folkeskolen.

Dansk Arbejdsgiverforening har fremlagt beregninger, der viser, at hvis man kunne flytte bare én procent fra at være udenfor, uden uddannelse og job over til at være en del af fællesskabet i job eller uddannelse som 25-årige, ville det give en samfundsøkonomisk gevinst på 13,7 milliarder om året. Selv for dem, hvor den økonomiske bundlinje er den vigtigste målestok, er bedre økonomi til folkeskolen en forbandet god investering. Hvad venter vi på?

Rettelse

Lars Nørgaard Andersen kritiserede i Folkeskolen nummer 1 pensionsselskabet

Lærernes Pensions investeringer i Kina. Ved en fejl stod der imidlertid de fleste steder i indlægget LB, altså Lærerstandens Brandforsikring, som ikke har noget med den sag at gøre.

Læs den korrekte version på folkeskolen.dk/4695352

Redaktionen

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

”Pampervælde”

Den grå leverpostejsmad var peppet op med et grønt indslag i form af agurk, da vi over madpakken i sidste uge talte om de stigende priser og om, hvorvidt Danmarks Lærerforenings lønpolitik var udtryk for ægte pampervælde, og om, hvorvidt de politisk valgte også mærkede kollegaernes virkelighed.

En kollega mente, at også vores forening var afkoblet menige medlemmers virkelighed, idet man både kunne dobbelt- og trippeljobbe for kollegaernes penge, hvis man var rigtig smart, og henviste til at for eksempel formand og kasserer i Lærerstandens Brandforsikring (LB) var formand og hovedstyrelsesmedlem og årligt kunne putte 550.000 kroner og 200.000 kroner i lommen. Ud over aflønning fra medlemmerne.

Det troede jeg naturligvis ikke på, men en hurtig googlesøgning på årsrapporten fra LB

Forsikring viste, at der årligt betales så store beløb. Mit argument og min sunde fornuft sagde mig, at man naturligvis i et eller andet omfang modregner så store indtægter i lønnen, men det kan jeg ikke finde ud af, om er tilfældet.

I en tid hvor inflationen presser mange af kollegaernes husholdninger, kunne jeg som betalende DLF-medlem godt ønske mig at vide, om vores forening forgylder sine egne og tillader dobbelt aflønning, og hvordan man herudover aflønner de politisk valgte.

Mine forudsætninger for at kunne gennemskue foreningens regnskab er desværre ikke tilstrækkelige, så hvis en regnskabskyndig eller måske ligefrem en af dem, vi aflønner i hovedstyrelsen, måske kunne kaste lys over sagen, ville jeg være glad og tilfreds, så jeg ved, om vi er en ansvarlig og ordentlig forening.

Svar fra Danmarks Lærerforening

Som politisk valgte i en medlemsorganisation skal vi altid kunne stå på mål for den løn, vi får for vores arbejde. Det gælder også i Danmarks Lærerforening.

Vi aflønnes efter de regler, der er besluttet af foreningens kongres og vedtægter. Som medlem skal man ikke have et særligt indblik i økonomi for at kunne se, hvad ens politisk valgte får i løn. Derfor ligger hovedstyrelsens honorarer frit tilgængeligt på foreningens hjemmeside under vilkår for politisk valgte.

Honoraret fra foreningen har været det samme i en årrække og er reguleret som andre løntrin. Størstedelen af det eksterne arbejde, hvor hovedstyrelsen repræsenterer medlemmernes interesser, er ulønnet.

Nogle organisationer lønner dog deres bestyrelser, og her mener jeg, at det samlede ni- veau for eksterne honorarer er blevet for højt. Det gælder også mig som formand, og derfor har jeg frasagt mig honoraret som bestyrelsesformand i Lærernes Pension.

Samtidig har jeg sidste år sammen med hovedstyrelsen sat gang i en proces, der til kongressen i november skal komme med forslag til et loft over honorarer. De nye principper vil omfatte alle eksterne poster, foreningen udpeger til.

Det gælder naturligvis kun de poster, som vi i DLF udpeger repræsentanter til – ikke poster i eksempelvis LB Forsikring, som Torben Hansen nævner. LB er et selvstændigt forsikringsselskab, hvor bestyrelsen vælges blandt forsikringstagere af forsikringstagere, og DLF har ingen indflydelse på opstilling, valg eller honorarer i LB.

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere og ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller e-mail: jmejlgaard@mail.tele.dk eller søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. indmeldelse.

Der kan tegnes forsikringer på op til 25.000 kr. Sidste årspræmie betales det kalenderår, hvor man fylder 70 år.

Meld dig ind i DLB, så du på denne måde kan sikre dine nærmeste en økonomisk hjælp til dækning af de ret betydelige udgifter, der altid vil være i forbindelse med død og begravelse. Indmeldelsen skal som nævnt ske, inden man fylder 50 år. – Jo yngre, man er ved indmeldelsen, des lavere er præmien.

Der blev i året 2022 for 27 afdøde medlemmer udbetalt en begravelseshjælp på 578.015,00 kr. – heraf udgjorde bonus 197.515,00 kr.

Jørgen Mejlgaard

Birkevej 11, Lem

7860 Spøttrup

Telefon 9756 8057