Lærere vil beskyttes bedre i klagesager

Emilie Palm Olesen

Maria Becher Trier

I efteråret 2017 blev lærer Johnny Pedersen bortvist fra Damagerskolen i Greve, fordi flere piger havde anklaget ham for grænseoverskridende adfærd i klassen. Politiet afviste sagen, og en voldgift afgjorde, at Greve Kommunes fyring og bortvisning af Johnny Pedersen var uberettiget.

Sagen førte i 2020 til, at Greve Kommune indførte retningslinjer for, hvordan medarbejdere skal beskyttes i sager om anklager om vold eller upassende adfærd. Johnny Pedersen mener selv, at retningslinjerne ville have gjort en stor forskel i hans sag.

Greves nye vejledning inkluderer blandt andet, at den anklagede medarbejder skal have lov til at fortælle sin side af historien, og at forklaringen skal tages i betragtning af leder og kommune. Medarbejderen skal tilbydes psykologhjælp, og det er også skrevet ind, at

Thomas Arnbo

medarbejderen kan få lov til at være med til at beslutte, hvad der skal kommunikeres ud til kolleger og forældre.

“Man fik taget en måske lidt hurtig beslutning i sagen mod Johnny, så det endte med en bortvisning i stedet for en hjemsendelse, mens man undersøgte sagen. Vejledningen forhindrer ikke, at man bortviser eller afskediger medarbejdere, men retningslinjerne skulle gerne føre til, at det bliver gjort ordentligt", siger formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson.

Den Anklagede F R Mere At Skulle Have Sagt

Kun i få andre kommuner har man lignende hensyn til medarbejderen skrevet ind i de vejledninger, der bliver taget i brug ved sager om beskyldninger og anklager mod ansatte. Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at det burde gælde alle steder:

“I langt de fleste tilfælde sætter parterne sig ned sammen og retter misforståelserne, inden kommunen overhovedet bliver involveret. Men der er desværre flere og flere lærere, der oplever, at de aldrig får lov til at forklare deres side af sagen, hvis der kommer en klage. Eller at der ikke bliver lyttet. De oplever, at der både fra kommunens og i nogle tilfælde også lederens side er en mangel på interesse i, hvordan de har oplevet den pågældende situation”, siger Gordon Ørskov Madsen.

SKOLELEDERNE: RETNINGSLINJER VIL IKKE GØRE EN FORSKEL

Mens Johnny Pedersen og Danmarks Lærerforening altså er tilhængere af, at alle kommuner får retningslinjer som dem i Greve, mener KL ikke, at det vil gøre en forskel. For kommunerne håndterer allerede sagerne godt, lyder det fra KL.

“Generelt handler kommunerne altid professionelt, sagligt og ordentligt i personalesager. Det gælder ikke mindst i de sager, der er særligt vanskelige og følsomme, fordi de eksempelvis handler om beskyldninger om vold eller krænkelser”, lyder det fra juridisk chef i KL Pernille Christensen.

Heller ikke formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at det er løsningen. Hans vurdering er, at det kun er yderst sjældent, at kommuner og ledere forsømmer at høre lærerens side af historien. Han mener, at problemet i langt højere grad opstår, efter at sagen er afsluttet på ordentlig vis. For selvom medarbejderen eksempelvis er blevet frifundet eller har fået en advarsel, så er det ikke altid nok til at tilfredsstille forældrenes retfærdighedssans:

“Det er folkedomstolen, der driver rigtig meget. Hvis forældrene brokker sig tilstræk keligt, så bøjer man sig et eller andet sted i systemet. Det kan være en borgmester, en forvaltning eller en skoleleder. Man ønsker ikke en sag. Så fyrer man hellere en lærer eller pædagog og betaler det, som det koster”. emo@folkeskolen.dk

I den forbindelse vil en vejledning som den i Greve ikke gøre den store forskel, mener han.