Ny læreruddannelse i høring med mangler

Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds spillede en stor rolle som del af den udviklingsgruppe, der kom med anbefalinger til en ny læreruddannelse. Nu er bekendtgørelsen bag den nye uddannelse, der skal åbne dørene til sommerens studiestart, sendt i høring, og spørgsmålet er, om parterne kan genfinde deres anbefalinger.

”Overordnet set kan vi godt se udviklingsarbejdet afspejlet i denne her bekendtgørelse, og vi er også rigtig glade for, at der nu er oprettet et forum for læreruddannelsens interessenter, som skal følge op på implementeringen”, siger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov.

De lærerstuderendes forperson, Anneline Larsen, er også generelt tilfreds med det udkast, der nu er i høring. Men hun savner særligt to centrale elementer i udkastet.

”Vi var rigtig stolte af, at det i den politiske aftale fremgår, at der skal være mulighed for, at uddannelsesstederne får et mere lokalt særpræg. Men det kommer ikke nok til udtryk i det her udkast”, siger hun.

Dansklærerforening: Er der plads til begejstring?

Anneline Larsen peger på, at ”der er rigtig stor forskel på at være studerende i Skive og i Aarhus”, selv om begge uddannelsessteder hører under Via. Og den forskel skal uddannelsessteder i højere grad kunne dyrke, mener hun.

Forpersonen savner desuden fokus på, at fremtidens lærere kan se frem til mere feedback på uddannelsen.

”Det er rigtig vigtigt for os, at der bliver ret til feedback. Det kan vi sikre ved, at det bliver skrevet ind i bekendtgørelsen”, siger Anneline Larsen.

seb@folkeskolen.dk

Det vækker glæde hos formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Ida Geertz-Jensen, at målstyringen er skrevet ud af danskfaget i den nye læreruddannelse. Men hun advarer mod, at faget bliver for akademisk og teknisk.

”Det danskfag, der er brug for ude på skolerne, er ét, som dyrker det langsomme danskfag, hvor fordybelse og kundskabstilegnelse er mindst lige så vigtig som den tekniske del af faget. Det vil være ønskeligt, hvis dette fremgår tydeligere”, skriver Dansklærerforeningen i sit høringssvar til den nye bekendtgørelse for læreruddannelsen.

Foreningen understreger, at der gerne skal være rum og frihed til, at underviserne kan tone og præge deres undervisning, fordi det er der, de kommende dansklærere skal grundlægge en professionel fagidentitet.

”Sådan som fagbeskrivelsen ser ud nu, er vi i tvivl om, hvorvidt der er plads til dette”, lyder det, og Ida Geertz-Jensen forklarer: pai@folkeskolen.dk

”Det er ikke alle, der vælger dansk, fordi de er klar til at blive dansklærere med stort D. For nogle er valget mellem dansk og matematik pest eller kolera. Men dansk er et stort fag, som fylder meget timemæssigt og i forhold til resten af børnenes liv, så man bliver nødt til at tænde dansklærerflammen på seminariet. Det er vigtigt, at man går derfra og tænker, at det er det fedeste fag i hele verden”, siger hun.

Sundbyøster Skole i København.

Nadina Jakobsen, ukrainsktalende underviser i modtageklasser

Speciallærer Sofie Schou om hverdagen for mange lærere i folkeskolen.

Børneog undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) til Information.

“Lærerne siver stille og roligt derhen, hvor de kan få stabile og rolige arbejdsforhold, mens børnene i rabarberkvartererne må leve med ustabile lærerforhold”.

“Det er meget normalt, at børn fra krigsramte lande har humørsvingninger”.

10 ÅR EFTER LÆRERLOCKOUTEN

HUSKER DU?

På Arbejdermuseet kan du opleve lockoutens ”Bayeaux-tapet” - en 13 meter lang perleplade skabt af 150 lærere fra hele landet. Igennem billedfortællinger og refleksioner får vi mulighed for at genopleve konflikten.

Tag familien med og lav din egen protestperleplade.

Alene i årets første to måneder har 89 lærere fået et fyringsvarsel. Danmarks Lærerforening frygter, at kommunernes pressede økonomi betyder, at lærerne kan se ind i et år med et meget højt antal fyringer.