AALBORG SATSER STORT PÅ CO-TEACHING

ORD Henrik Stanek

Alle 52 skoler i Aalborg Kommune får uddannet resurselærere, som skal hjælpe med at indføre co-teaching. Samtidig ansætter kommunen 100 ekstra lærere.

Behovet for specialundervisning stiger i Aalborg. Den udvikling vil politikerne ændre med en massiv investering i co-teaching, hvor to lærere planlægger, underviser og evaluerer sammen. Den nordjyske kommune er ved at uddanne 100 lærere til resursepersoner i coteaching. Derudover ansættes 95 ekstra lærere til kommunens 52 skoler. Det giver flere øjne på eleverne.

“Forskere har fundet ud af, at co-teaching gavner elevernes læring og trivsel, og samtidig får tilgangen alle med i fællesskabet. Både forberedelse og evaluering er vigtigt i coteaching – det er ikke kun selve undervisningen. Derfor skal skolerne planlægge, hvordan to lærere kan forberede sig sammen”, siger skolechef Mads Jørgensen.

I alt investerer Aalborg Kommune over 56 millioner kroner årligt i co-teaching. Knap 30 millioner kommer fra statens midler til flere lærere i folkeskolen, mens kommunen selv tilfører resten. Ud over uddannelsen af resurselærere og de mange nyansatte lærere bliver der samlet set tid til tre ledere mere og til tre ekstra medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som skal understøtte arbejdet med co-teaching.

Skolerne har selv valgt, hvem de vil have uddannet til resurselærere, men det er typisk inklusions- og læringsvejledere. Kommunen klæder dem på med viden om co-teaching. Derefter skal de sammen med ledelsen planlægge, hvordan de vil anvende co-teaching på lige netop deres skole.

“Resurselærerne skal vejlede ledelsen i, hvordan de bedst strukturerer co-teaching, og når det kører efter sommerferien, skal de vejlede deres kolleger, for eksempel om de bruger stationerne i co-teaching rigtigt. På den måde får vi både et ledelses- og et medarbejderperspektiv. Det bliver hverken et topstyret ledelsesprojekt eller en vejleder, som kommer hjem fra et kursus og synes, at co-teaching er en fantastisk ide. Skolebestyrelserne har også fået til opgave at udarbejde principper for, hvordan skolen skal arbejde med co-teaching, for det implementeres bedst, når vi er sammen om det”, siger Mads Jørgensen.

Lige før sommerferien vil alle lærere på skolerne få et oplæg om co-teaching, så de er fagligt klædt på til at gå i gang.

“Det er ikke et projekt, som slutter på et tidspunkt. Det er en kulturskabende professionalisering”, siger skolechefen og peger på, at kendskab til principperne i co-teaching også vil styrke det eksisterende samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen.

SKOLE SER FREM TIL FLERE INDSATSER I KLASSERNE

De 27 millioner kroner, som Aalborg Kommune skyder ind, går til ekstra lærertimer i indskolingen, mens skolerne selv beslutter, hvordan de vil anvende deres andel af de knap 30 millioner fra staten. Pengene bliver fordelt efter skolernes størrelse og antal elever i klasserne.

“Hvis en skole mener, det er bedst at satse på co-teaching i 4. og 7. klasse, fordi færre elever trives der, eller fordi skolen indstiller flere til specialundervisning på de to årgange, så gør skolen det. Der kan også være skoler, som har 19 elever i nogle klasser og 27 i andre, hvor de så vil prioritere co-teaching i de store klasser. Vi har også en stor skole, som får tilført fem lærere, og som vil anvende coteaching i dansk og matematik hele vejen op”, fortæller Mads Jørgensen.

På Klarup Skole ser afdelingsleder Kristine Kusk Schmelling frem til at få tilført tre lærere, som udelukkende skal arbejde med co-teaching sammen med en kollega, skolen ansatte til opgaven for to år siden.

“Tre af lærerne skal arbejde med coteaching i dansk og matematik på 1., 4. og 7. årgang, fordi vi oplever, at flere elever bliver udfordret i skiftet fra et trin til et andet. I dag tager vi elever ud på hold i nogle fag og timer, men vi vil have flere indsatser i klasserne, så eleverne føler sig inkluderet både fagligt og socialt”, siger Kristine Kusk Schmelling.

I første omgang skal de tre co-teachere fordele deres tid ligeligt mellem klasserne på deres årgang. Siden kan det justeres til efter behov. Den fjerde co-teacher skal arbejde med ad hoc-opgaver og får desuden en koordinerende rolle.

Klarup Skole har gode erfaringer med coteaching fra de seneste to år.

“Vi har ikke målbare resultater, men eleverne siger, at de lærer mere i timerne med co-teaching, fordi de føler sig set og hørt,

KOMMUNEN VIL MÅLE PÅ INDSATSEN

Aalborg Kommune vil følge med i skolernes kvalitetsrapporter for at se, om satsningen på co-teaching gør en forskel i det faglige niveau, i trivslen og i antal indstillinger til specialundervisning. Derudover vil kommunen evaluere indsatsen med co-teaching og holde øje med, om nogle skoler gør det bedre end andre. Første nedslag foretager kommunen i efteråret 2023, og et år senere gør den det igen.

folkeskolen@folkeskolen.dk

“Eleverne siger, at de lærer mere i timerne med co-teaching, fordi de føler sig set og hørt, og fordi det er nemmere at få hjælp”.

Kristine Kusk Schmelling, afdelingsleder Klarup Skole.

HVAD ER CO-TEACHING?

Co-teaching adskiller sig fra tolærerordninger. En af de væsentligste forskelle er, at to undervisere planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammene.

DET ER IKKE CO-TEACHING:

• hvis én er "hovedlærer", og en kollega kommer "på besøg" i undervisningen.

• hvis en "går til hånde" med det, den anden har planlagt.

• hvis én underviser en gruppe elever et andet sted, uden at makkerparret har planlagt undervisningen sammen.

I CO-TEACHING:

• underviser makkerparret klassen på samme tid.

• har de afklaret deres forskelligheder og bruger aktivt hinandens forskelligheder og styrker.

• ser de elevernes forskellighed som en styrke og skaber sammen en undervisning, som både fagligt og socialt udfordrer alle elever i fællesskabet tilpas.

• skaber de læring både for alle elever og sig selv. CO-TEACHINGS 6 STRUKTURER:

1 Én underviser, én assisterer. 2 Én underviser, én observerer.

3 Stationsundervisning.

4 Teamundervisning.

5 Parallelundervisning.

6 Alternativ undervisning.

Kilde: emu.dk

Hiv ohøj!

ORD Henrik Stanek FOTO Tobias Nicolai

Sølystskolen i Egå har en årelang tradition med at opføre musical på 5. årgang. Det intense arbejde står på i to uger og giver eleverne et værdifuldt indblik i, at alle spiller en vigtig rolle. For lærerne er musicalen et krydderi på den daglige undervisning.

”Jeg elsker at være i fokus”, siger en pige til sin veninde, da de drejer ind i deres klasse for at spise frokost.

De kommer fra skolens festsal, hvor de er i gang med at få timingen på plads i scener fra ”Skatteøen”. Andre steder på skolen syr elever kostumer, forbereder musik, sang og dans, maler kulisser og rekvisitter eller planlægger lys og lyd. Der er en ivrig trafik af elever på gangene, for det kræver kommunikation at få det hele til at hænge sammen.

I to uger hvert år sætter 5. årgang på Sølystskolen alle kræfter ind på en musical. Den første uge går med forberedelser, og i uge to opfører de fire forestillinger for forældre, søskende og skolens andre elever.

”Eleverne glæder sig til musicalen, længe inden de skal i 5. klasse, og bagefter tænker mange på forløbet som de to fedeste uger af deres skoletid. Vi stiller krav til eleverne, som til gengæld oplever en proces med et synligt resultat”, siger Ingeborg Kristensen. Hun har 5.a i dansk og musik og er tovholder på musicalen.

Hvor andre skoler måske har sparet skoleforestillingen væk, holder Sølystskolen i Egå ved Aarhus fast. Den er dog gået på kompromis på et enkelt punkt. Tidligere skrev lærere musicalen, men for at spare tid snuser Ingeborg Kristensen og hendes kolleger lidt rundt efter et stykke, som er børnevenligt, indeholder mange roller og har musik, som appellerer til aldersgruppen.

“Jeg kan blive helt høj af at se, hvordan de blomstrer”

Beslutningen om, at det skal være musical frem for traditionelt teater, og at det skal foregå på 5. årgang, blev truffet, længe inden Ingeborg Kristensen begyndte på skolen. Men hun værdsætter valget. ”Vi kan fange flest muligt, fordi en musical består af både musik, sang, dans, teater, kostumer, teknik og kulisser. Samtidig kan eleverne meget på 5. årgang, og de er ikke kommet i puberteten og er blevet generte. Så det er en god alder for en musical”.

OPLEVER AT VÆRE EN DEL AF NOGET STØRRE

”Vil du have kameraet på stativ?” spørger en elev sin lærer.

Teknikholdet sørger for lyd og lys til forestillingen, layouter billetter og optager videoer, som skal vises på et lærred i overgangen mellem scenerne. Optagelserne foregår foran et grønt lærred, hvorefter de skaber miljøet omkring skuespillerne på deres computere. ”Jeg giver eleverne fripas til at prøve green screen-teknikken af, så de har erfaringer, når de om lidt skal optage mrs. Hawkins fra 'Skatteøen'. Det er også vigtigt, at de oplever, at de er en del af noget større. Under forestillingen skal de køre lærredet til filmene ned ved sceneskift og tænde for lys og mikrofoner på de rigtige tidspunkter. Alt er vigtigt i en musical”, siger lærer Tomas Sandegaard og tager imod fire piger i sømandskostumer.

De skal stå foran den grønne skærm og vinke farvel til deres venner, som sejler af sted, og de får at vide, at de skal holde hånden, så man kan se deres ansigt. ”Så optager vi”, proklamerer Tomas Sandegaard, men et øjeblik efter spørger han skuespillerne, om de er glade i situationen. ”Nej, vi er kede af, at de rejser”, svarer mrs. Hawkins.

Tomas Sandegaard giver pigerne et stykke køkkenrulle til at tørre øjnene med. ”Det er svært både at vinke og tørre øjne. Jeg kan ikke multitaske”, lyder det med selvindsigt fra mrs. Hawkins.

Ikke desto mindre konkluderer Tomas Sandegaard, at det bliver et kongeklip, og sekvensen med mrs. Hawkins får kameramanden til at grine, da han ser optagelsen på sin computer.

Tomas Sandegaard har kun drenge på teknikholdet. Han tør næsten ikke sige det, men de fleste er af den nørdede type, og han nyder at se dem fra andre sider end til hverdag.

”Jeg kan blive helt høj af at se, hvordan de blomstrer, når de arbejder koncentreret med billetternes layout og graver sig ned i de små videoklip”, siger han.

Billedkunstlærer Helle Damgaard oplever, at elever, som kan have det svært til hverdag, har succes med at kreere kulisser og rekvisitter. ”Eleverne er fælles om opgaven, og de er meget produktive. De har selv lavet udkast til kulisserne, for det er vigtigt, at det er deres musical, og de kommer til at opleve, at en musical ikke fungerer uden rekvisitter, for publikum skal kunne se universet”, siger Helle Damgaard.

I kælderen klipper en pige strimler i et stykke lyseblåt stof, så det kan blive til vandkostumer. ”Danserne skulle have været havfruer, men det dur ikke med en hale. I stedet får vi en bølgeeffekt”, forklarer Maria Sommer, lærer i håndværk og design.

Det er kreative piger, som vælger kostumeholdet. De er med til at designe kostumerne, og hvis de ikke kan sy, lærer de det.

”Nogle bliver overraskede over, hvor meget vi skal lave, men uden kostumer falder forestillingen til jorden. Nogle af skuespillerne har to-tre roller, og vi skal hjælpe dem med at skifte tøj. Vi skal også lægge sminke, så hver elev skal styre fire-fem skuespillere”, siger Maria Sommer med en nål i munden.

ELEVER SKAL VÆRE MED PÅ SCENEN AF LYST

I festsalen finpudser skuespillere scenen, hvor de når frem til skatteøen. Det sker under ledelse af en teaterpædagog fra børneteatret Filuren. ”Vi tager scene seks fra toppen. I skal være stille ude bagved, så vi kan høre skuespillerne på scenen”, lyder en af hendes instruktioner.

En pige spiller død, og to andre tager en nøgle af hendes hals og låser skattekisten op.

Oprindeligt instruerede tovholder Ingeborg Kristensen og en kollega skuespillerne. For nogle år siden fik de tilknyttet Filuren, så de kunne lære mere om teater. Filuren

vendte tilbage i de to uger, lærere og elever skulle arbejde med forestillingen. ”Jeg tænkte, at jeg kunne blive bedre til at instruere, men teaterpædagogen tog ligesom over, og det har holdt ved. Det er fint, for så ved jeg, at skuespillet er i sikre hænder, og jeg brænder alligevel mest for musikken”, siger Ingeborg Krsitensen.

Det er stadig hende, der får puslespillet til at gå op, når eleverne skal fordeles ud på opgaver. Eleverne skal vælge første-, anden- og tredjeprioritet, og de, der vil spille skuespil, skal angive, om de vil have en stor, en mellem eller en lille rolle. ”En hovedrolle kræver, at de øver replikkerne derhjemme. så hvis de har travlt med fritidsinteresser, skal de måske have en mindre rolle”, siger tovholderen om sine anbefalinger.

Elever, der lægger billet ind på en hovedrolle, kommer til audition, så lærerne kan vurdere, om de vil være stabile på scenen. Også sangerne kommer til audition. ”Vi opfylder så vidt muligt elevernes førsteprioritet, men et år havde vi svært ved at finde sangere, så jeg spurgte nogle med sang som tredjeprioritet, om det ikke var noget for dem at synge. Men jeg presser ikke nogen, for det skal være af lyst”, siger Ingeborg Kristensen.

ELEVER FÅR NYE VENNER – OG LÆRER AT VENTE

”Vil du ikke interviewe os?” spørger Freja og Camilla, som begge spiller flere roller i ”Skatteøen”. ”Det er sjovt at lære at udtrykke sig på en anden måde, og det er fedt, at der kommer mange for at se os. Men jeg gør det mest for min egen skyld”, fortæller Freja.

Pigerne skal mest optræde i baggrunden. Til gengæld er de på scenen en stor del af tiden. ”Vi skal blandt andet sidde på kroen og spille kort”, fortæller Camilla. ”Og drikke rom”, tilføjer Freja.

De to piger går i hver sin klasse, og takket være musicalen er de blevet gode venner. Det er ikke usædvanligt, for det styrker sammenholdet blandt eleverne at være med i en skabende proces, oplever Ingeborg Kristensen. ”De får øje på hinanden og knytter varige venskaber på kryds og tværs af klasserne, og det åbner for andre resurser, når de synger, spiller bas eller laver noget andet, de vildt godt kan lide. De lærer også at vente. Især i næste uge, når vi skal sætte det hele sammen. Det kan være kedeligt, men igen: Det er et fælles projekt, og nogle gange handler det hele ikke om mig”, siger hun.

Musicalen er ikke kun et krydderi på elevernes skolegang. Den løfter også lærerne. ”Vi prioriterer musicalen, fordi den skaber glæde for alle. Det koster selvfølgelig en ekstra indsats af os lærere, men vi får så meget igen ved at gøre det”, siger Ingeborg Kristensen.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Bevægelse i dansk og matematik

Sæt bevægelse og fællesskab på skemaet i 12 dansk-, matematik- og bevægelseslektioner.

Prøv Diggi – et aktivt forløb, som kobler bevægelse og læring i dansk og matematik gennem sjove og udfordrende lege og opgaver via historien om den søde dinosaurus Diggi. Diggi har et forløb målrettet elever i 0.-2. klasse og 3.-4. klasse. Forløbet indeholder en komplet undervisningsmanual med tilhørende materialepakke. Om Diggi:  Trivsel og fællesskab er i fokus.  Undervisningen giver lyst og mod til at lære mere.  Undervisningsmaterialet opfylder de alderssvarende læringsmål.

Se mere på dgi.dk/diggi

Dansk Teater: Mange skoler udsulter drama i hverdagen

ORD Henrik Stanek

Øget fokus på læsning og skrivning i dansk og kravet om daglig bevægelse har været med til at skubbe skoleforestillinger ud af undervisningen, beklager brancheorganisationen Dansk Teater.

Drama byder på fordybelse, udfordrer elevernes evne til at sætte sig i andres sted og bringer dem i en situation, hvor de arbejder sammen. Det giver så værdifuld læring, at drama bør have højere prioritet i skolen, anbefaler Peter Mark Lundberg, direktør i branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater. ”Som vi hører det, kan skoler med tradition for at arrangere forestillinger godt finde penge og ildsjæle. Det er ærgerligt, at det ikke sker alle steder, for drama giver mulighed for at få stort set alle fag i spil. Samtidig er en forestilling noget af det, eleverne husker fra deres skoletid”, siger Peter Mark Lundberg.

Der er flere årsager til, at drama bliver nedprioriteret, både i den almindelige undervisning og i form af skoleforestillinger, vurderer han. ”Drama er traditionelt knyttet til danskfaget, men her er øget fokus på, at eleverne skal lære at læse og skrive, og så er det at lære at udtrykke sig røget ud. Kravet om 45 minutters daglig bevægelse har også været med til at skubbe det at blive bevæget væk. Ikke alle lærere har tid til gennem drama at dyrke, at eleverne kommer i kontakt med deres følelser og lærer at sætte sig i andres sted gennem en rolle. Derfor får eleverne ikke den oplevelse, at de kan lykkes i drama, selv om de måske ikke er dygtige i de boglige fag”.

Drama er godt for elevernes trivsel og gavner derfor inklusion, påpeger direktøren. ”Forskning viser, at det højner elevernes trivsel og læring i andre fag at arbejde med drama. Hvor man i idræt lærer at løbe hurtigt, lærer man i drama at løbe langsomt, og det er måske grunden til, at det er så effektfuldt, især i en tid med mange forjagede børn”.

En af udfordringerne er, at drama er blevet nedprioriteret på læreruddannelsen, så interessen bliver ikke vakt for at undervise i det. Samtidig mangler der tilbud om efteruddannelse til lærere. ”Det er let at sige, at staten skal investere i børn og unges praktiske møde med kunst og kultur, for vi kan se, at det lykkes at arrangere teaterforestillinger på skoler, hvor der er vilje til det. Men hvis vi skal have flere til at arbejde med drama, skal der et kompetenceløft til blandt lærere og også blandt skuespillere. De vil ofte have tid til at undervise om dagen, men de skal klædes pædagogisk på til at møde børn”, siger Peter Mark Lundberg.