Hvorfor, Jacob Mark?

ORD Sebastian Bjerril

Hvad er det, der gør, at du tror, at det vil styrke folkeskolen, at I opsiger forliget på et tidspunkt, hvor alle er enige om, at der er et historisk godt samarbejde på området?

“Hvis vi får en rød statsminister, har jeg brug for, at vi ikke er bundet af et forlig, når vi sidder og forhandler regering. For så kan vi presse Socialdemokratiet til mere frihed. Det kunne vi ikke sidste gang. Dér kom Finans- og

Statsministeriet i sidste øjeblik og sagde, at det kan vi ikke på grund af forliget. Og uanset om det bliver en rød eller blå regering, tror jeg på, at der vil sidde et flertal, vi kan arbejde med om mere frihed”.

Hvorfor nu?

“Jeg har ikke turdet sprænge forliget før. Både fordi jeg har håbet på, at jeg i forliget kunne give mere frihed til skolerne, hvilket også er lykkedes i nogen grad, og fordi jeg har været nervøs for, at nogle af de borgerlige partier ville sætte sig sammen i et flertal og så bare fortsætte reformen, som vi kender den.

Nu oplever jeg, at et flertal i forligskredsen er klar til at give frihed til skolerne. Og efter at vi har været ude at melde det her, har regeringen nærmest også haft travlt med at kramme meldingen ihjel”.

Så er det et krav fra jer, at der skal indgås en ny skoleaftale, for at I vil gå med i en ny regering?

“Ja, det er et krav”.

Hvad siger du til dem, der siger, at I gør det her for at kunne profilere jer i en valgkamp?

“Vi har brug for at stå stærkt, hvis vi skal få det her igennem over for et parti, som lige nu er halvanden gang større end os. Så det er rigtigt, at vi har brug for en folkelig opbakning”.

Har I benyttet jeres vetoret i den tid, I har siddet i forligskredsen?

“Der har været nogle forslag fra den borgerlige lejr, hvor vi har nedlagt veto. Det er typisk, når det er blevet vildt nok med karakterer og test”.

Frygter du ikke, at du kan ende med at stå uden for forliget, og at de andre så fortsætter uden jer?

“Det skulle undre mig, hvis det ender sådan.

Hvis partierne holder ord om, at de ønsker mere frihed, ender SF ikke med at stå udenfor.

Jeg tror på, at hvis vi sidder og forhandler med

Socialdemokratiet, skal vi nok få vores vilje på det her. Jeg tror ikke, at de vil lade regeringen falde på det her, for de er jo allerede i bevægelse”.

Men det er vel en stor risiko at løbe?

“Der er da selvfølgelig noget i maven, der lige vender sig. For hvad nu hvis, og man kan jo aldrig spå om politik. Men nogle gange skal man satse, og jeg tror også, at jeg er så heldig at være kommet i en position, hvor jeg har fået en så stor stemme, at hvis de smider mig ud af et forlig, vil det ikke blive sjovt for dem. Så vil de få meget at se til”.

bje@folkeskolen.dk

Charles Darwin

opdagede, at vi er i familie me d a be r n e

Galileo Galilei

opdagede , at Mælkevejen består af s tj er n e r

Ole Rømer NY AKTIVITET FRA SKOLEMÆLK

målte lysets hastighed

I samarbejde med Videnskabsår22 sætter Skolemælk fokus på videnskaben fra august – december 2022. Det sker bl.a. på klistermærker på skolemælken, via læringsmaterialer og sjove videoer på Edutainmenthuset.dk – og i en flot bog, som tilbydes gratis til indskolingen.

A n dreas Mogensen

r u mmet

blev f ere centimeter højere, da han v a r i

Mikroskopet

b le v o pf und et omkring år 1590 i Holland

På en sjov og legende måde gøres eleverne nysgerrige på videnskab – bl.a. ved hjælp af spændende opfindere og deres sjove og vilde opdagelser.

Læs mere om aktiviteten på

www.edutainmenthuset.dk

Fulton er en tremastet skonnert bygget i 1915 i Marstal til at sejle klipfisk over Atlanten. I 1970 blev Fulton købt af Nationalmuseet, og efter endt restaurering blev det til lejrskoleskib. Siden har det sejlet både med lejrskoler og med grupper af udsatte unge.

ORD & FOTO Simon Jeppesen

LEJRSKOLE TIL SØS

"Må man spytte i havet?" "Er der toiletter om bord?" Spørgsmålene fra eleverne i 6.b på Stillinge Skole var mange, da de påmønstrede det gode skib Fulton. Med på den ugelange sejlads var også klassens to lærere.

For 6.b på Stillinge Skole i Slagelse Kommune sluttede skoleåret med en uge på åbent hav. De 24 elever og klassens to lærere var i juni på lejrskoletogt med skonnerten Fulton. Sammen med skipper Jakob Jensen og besætning sejlede de det 100 år gamle skib fra Horsens til Aalborg.

Som 13-årig var klasselærer Jonas Jensen selv på lejrskole til søs, og den oplevelse ville han gerne give videre til sine elever, og han fik klassens matematiklærer, Lisa Nielsen, med på ideen.

Straks efter påmønstring fik elever og lærere en smag på livet som matros, da skipper uddelte instrukser og bad eleverne sluge “Fultonpillen”:

“Vi skal turde stole på jer, vi skal sejle med sejl med jer”. Alle følger skippers ordrer – det handler om at konfirmere fællesskabet, som det vigtigste på skibet.

Liva spørger skipper Jakob Jensen, hvorfor der ikke er en havfrue. Det tager lidt tid, før skipper forstår, at hun mener en galionsfigur. Det er der ikke på Fulton, så Liva foreslår sig selv som model til én.

Dækket er af lærketræ. Det må ikke tørre ud, for så sprækker det. Derfor skal det jævnligt spules – hvilket gør det dejligt glat.

Stina var inden turen bekymret: Man kan falde i vandet, drukne. Efter fire dage fortæller hun, at hun er kommet til at kende klassen bedre, især drengene. ”Der sker jo noget hele tiden”.

Efter en dag med nye indtryk og masser af instrukser er der tryg mad. Der er kogt 3,5 kilo spaghetti til pasta med kødsovs. Pastaretten opfylder kravene til måltider på skibet: Masser af langsomme kulhydrater, der fylder maven i lang tid.

Om bord på skonnerten deltager eleverne i de daglige gøremål. "Det er fint at opleve at være på en båd i en hel uge og være med til at få alt om bord til at fungere. Det var fedt at kravle op i masterne! Generelt var det fedt at få nogle oplevelser, som man ikke har prøvet før", siger Nicklas Taywin Khamchaliao Andersen.

På et sejlskib er der hele tiden opgaver, især er der masser af reb, der skal trækkes i, slækkes på, kvejles. Når en opgave skal løses, kalder en fra besætningen ud, og eleverne er meget ivrige for at hænge i.

Banjen er cirka syv gange ti meter. Her skal være hængekøjer til 24 børn, to lærere og en fotograf. Hængekøjerne skal op klokken 19.00, alle skal gå til køjs 21.30, og klokken 22 slukkes lyset, og der skal være stille. Eleverne vækkes klokken 7.00, hvor køjerne skal ned. Eleverne blive delt i grupper (kaldet bakker), hvor de skal stå på række. En af pigerne står forkert, og hun bliver straks kaldt til rette af skipper: ”Nu er det slut med at være mormors kæledægge”. Der er baksmønstring flere gange om dagen, hvor der gives instruktioner.

Hver gruppe elever har en række pligter under togtet, på førstedagen laver gruppe to mad, og gruppe tre vasker op. Børnene skal også holde sig vågne på nattevagterne, to ad gangen i to timer.

Et voksenprivilegium er kaffe. Klasselærer Jonas Jensen og matematiklærer Lisa Nielsen har begge haft 6.b i et skoleår, så for dem er turen også en måde at lære børnene bedre at kende på. Et lejrskoletogt koster cirka 1.500 kroner per elev.

Faglighed og fællesskaber – Den børnevenlige skole

Torsdag den 29. september 2022 · Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

Faglige oplæg og workshopper

Louise Klinge – Skældudfri skole Michael Wahl Andersen – Arbejdshukommelse og læring Manu Saren – Hører du overhovedet efter, Manu?

Workshopper: Deltagelsesmuligheder i undervisningen – Projektbaseret tilgang til undervisningen – Bære- og væredygtige rum i skolen – Hvordan teknologi kan bidrage til den inkluderende skole – Den børnevenlige skole har visuel struktur

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/fællesskaber

2 2 . 5 0 s n e l 6 2 6 1 0

Tour de France inspirerede lærer

Idekatalog til at inddrage cykling i idræt.

IDRÆT ”Cyklen har bare ikke været en del af idrætsundervisningen, men det tænker jeg, at den skal være fremover”. Idrætslærer Pernille Heisel Wad fra Vipperød Skole i Holbæk har fået øjnene op for, hvilke muligheder der er i cykling.

I forbindelse med årets Tour de France-start i Danmark havde kommunen sammen med Holbæk Cykelsport 2022 udsendt et katalog med cyklelege til indskolingen, som Pernille Heisel Wad og hendes elever havde stor glæde af at prøve: ”Det var som stopdans. Når musikken holdt op, skulle eleverne måske parkere med forhjulet i en hulahopring. Næste gang var det med baghjulet. På en anden post skulle de køre slalom, og der var også almindelige lege, som var lavet om til cyklelege. For eksempel cyklede eleverne ud for at vende kort, som de skulle lægge i en bestemt rækkefølge”, fortæller hun.

Fremover vil hun forsøge at gøre det til en tradition på Vipperød Skole, at der står cykling på idrætsskemaet i perioder i både 3. og 4. klasse. ”Eleverne øver både balance og koncentration. Samtidig er de på forholdsvis lige fod i en stafet, for de cykler i nogenlunde samme tempo, hvor der altid er nogle, som løber fra de andre i løb eller er bedre til at spille fodbold. Eleverne kan også være med på cykel, selv om de har et ømt knæ eller noget med hælen”, siger Pernille Heisel Wad.

Find idekataloget på folkeskolen.dk/4641229

Naturfagslærere skal være kønskloge

NATURFAG Naturfagene er ofte fremmed land for pigerne, men med viden om køn og fornemmelse for deres elever kan lærere gøre en forskel, siger professor Dorthe Staunæs fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Hun har sammen med en række kolleger kigget på, hvad man kan gøre for at skabe bedre chancelighed på det naturvidenskabelige område, og det er blevet til rapporten ”Det lovende er kønsklogt og responsivt”. ”Vi har bevidst ikke ledt efter best practice, for forskningen siger ret entydigt, at man er nødt til at kigge på forholdene lokalt og situeret. Det er med andre ord svært at sige noget om, ’hvad alle skal gøre’, hvis man kan sige noget om problemforståelsen, så kan man også sige noget om, hvad der er lovende”, siger Dorthe Staunæs.

Foto: Aarhus Universitet/DPU

folkeskolen.dk/ naturfag

Elever løser rigtige problemer i lokalsamfundet

SAMFUNDSFAG Med støtte fra Kulturministeriet, TrygFonden og Dansk Kommunikation har foreningen Demokratiskolen udviklet forløb på demokratiskolen.dk, der kan tage eleverne med helt ind i det nærdemokratiske maskinrum. ”Undervisning i demokrati handler ofte om principperne og historien. Og det er også vigtigt. Men det her med at understøtte eleverne i at få helt konkrete erfaringer med nærdemokratiet er nok det, der adskiller Demokratiskolen fra andre undervisningstilbud”, siger bestyrelsesformand for Demokratiskolen Jacob Andersen.

Foreningen samarbejder med en række kommuner, der i løbet af skoleåret stiller udskolingseleverne på kommunens skoler over for en autentisk udfordring fra lokalmiljøet, som eleverne udarbejder løsningsforslag til.

folkeskolen.dk/ historieogsamfundsfag

Skriv MGP-sange med dine elever

MUSIK DR Skole har udviklet et nyt undervisningsforløb til 3.-6. klassetrin, hvor eleverne får hjælp til at sætte ord og toner på det, som fylder indeni. Det handler mere om at få fortalt den gode historie end om at kunne spille på instrumenter og synge rent.

Sådan lyder det i lærervejledningen til ”Min sang til MGP”. ”DR ønsker at øge mangfoldigheden blandt deltagerne – i forhold til både geografi, køn og variation i musikgenre og udtryk. Alt sammen for at sikre, at alle børn føler sig repræsenteret, så Børnenes MGP bliver en fest for alle Danmarks børn. Det er dog ikke nogen betingelse, at undervisningsforløbet afsluttes med, at eleverne indsender deres sang”, står der i lærervejledningen.

Kreativitet med mening

Lad dine elever slippe kreativiteten løs i et forløb med udsyn og mening. Du kan bestille gratis tegnekit til hele klassen ved at skrive til camilla.paarup@drc.ngo. Kampagnen kører fra 1. september til 6. november. Læs mere på tegnethjem.dk