lærer til lærer

Nedenstående er kun en forkortet version af artiklen om vejen fra medieplan til medieguide. à

Læs meget mere og find gode link og videoklip i Lærer til lærer på folkeskolen.dk

Fra it- og medieplan til medieguide

Hvordan er det muligt fortsat at tale om en medieplan, når den kontinuerlige forandringshastighed og elevernes uformelle omgang med medier i fritiden udfordrer, hvad der egentlig skal stå i en medieplan?

3

gODe råD

TeksT BrITT ALSTrøM, PæDAgOgISk IT-kOnSuLenT I SOLrøD kOMMune, Og PIA BAjLuM eSBenSen, ITVejLeDer På engeLSBOrgSkOLen, kgS. LYngBY

Omkring årtusindskiftet blev vi begge færdiguddannede lærere. Allerede det første år blev vi tilbudt det pædagogiske it-kørekort. I dette forløb var der tydeligt fokus på progression inden for helt bestemte programtyper. Programmerne var enten obligatoriske eller valgt ud fra en liste af forudbestemte muligheder. Samtidig med at vi skulle lære nogle it-færdigheder og -kompetencer, skulle vi også indtænke programmerne i en undervisningssammenhæng. På den måde blev vi tvunget til at tænke it sammen med pædagogik og didaktik. Det var vores og skolernes spæde start på at gøre it til mere end et eksotisk valgfag og til noget, der skulle integreres i flere fag.

Alene udviklingen fra årtusindskiftet til nu beskriver fint det paradigmeskift, som samfundet har gennemgået. Vi er gået fra at være et industrisamfund til at være et hyperkomplekst og foranderligt vidensamfund. I dette samfund anvendes medierne af børn og unge uden for skolen som kulturformer, hvor de er online i nye kommunikations- og samværsformer på for eksempel web 2.0, Facebook, Twitter, chat og sms, og hvor de arbejder brugergenereret og som »produsers« (producer og user) på for eksempel YouTube, blogs og Wikipedia. For børn og unge er medier blevet så naturlige, at man taler om et »usynligt mediebrug«.

Vender vi blikket mod brug af medier inden for skolen, forholder det sig imidlertid anderledes. Som beskrevet har der været fokus på it, kørekort, beviser, teknik og udstyr, men undersøgelser viser, at det ikke har ændret lærernes praksis. Lærerne taler stadig om it som noget, der skal integreres i undervisningen.

Ovenstående har fået os til at tænke over følgende: Hvordan er det muligt fortsat at tale om en medieplan, når den kontinuerlige forandringshastighed og elevernes uformelle omgang med medier i fritiden udfordrer, hvad der egentlig skal stå i en medieplan?

Medieguide

Mange skolers it- og medieplaner har hidtil bygget på det gamle junior-pc-kørekort og progressionstanken. Det har været op til lærerteamene og/eller lærerne at omsætte it- og medieplanerne i praksis. It-vejlederne er blevet brugt som hjælp og sparring for både lærerkollegaer og elever – og har også forestået it-undervisning. Der er blevet postet penge i it-kurser og digitalt udstyr. Der har nødvendigvis været fokus på digitalisering og it som integration og supplement og ikke på it, dannelse og læring og it som kultur. Vi mener dog, at det nu er vigtigt at forholde sig til disse områder.

Med Fælles Mål 2009 og Faghæfte 48 er der igen blevet sat fokus på, hvordan it og medier skal indgå i undervisningen. Fælles Mål 2009 foreskriver, at it skal integreres i alle fag, og Faghæfte 48 (FH48) definerer en ny digital kompetence/ dannelse, hvor it ikke længere kan ses som et isoleret værktøj med sin egen faglighed, og hvor digitale færdigheder ikke kun er lig med betjening af it. FH48 rummer endvidere nogle kulturteknikker, som eleverne skal kunne som borger i samfundet i dag. Dannelse er dermed igen blevet sat på skemaet. 1 Tal med lederen på din skole.

Det er vigtigt, at han/hun er deltagende og engageret. 2 Overvej, om det vil være en god ide at flytte mere tid til møder i fagudvalgene, hvor det er nemmere at sparre fagligt og at videndele forløb. 3 Tag stilling til den virkelighed, som dine elever lever i.

Under Lærer til lærer på folkeskolen.dk kan du fortælle om gode undervisningsforløb og dele viden, råd og billeder.