Fritidsjob%20for%20fremtiden%20m%20bilag by Foreningen Nydansker

FRITIDSJOB FOR FREMTIDEN EN UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF TIDLIGE ERHVERVSERFARINGER PÅ UDDANNELSE, BESKÆFTIGELSE OG KRIMINALITET BLANDT UNGE

FORENINGEN NYDANSKER SANKT PEDERS STRÆDE 28C, 4. SAL 1453 KØBENHAVN K TELEFON 3393 4383 INFO@FORENINGEN-NYDANSKER.DK WWW.FORENINGEN-NYDANSKER.DK

Fritidsjob for fremtiden En undersøgelse af effekten af tidlige erhvervserfaringer på uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet blandt unge Sofie Havn Poulsen, projektleder Agnethe Overgaard, projektassistent Helle Thorbøl Møller, layout Foto: Jonas Fredskov Jensen Medvirkende på fotos indgår ikke i undersøgelsen ©2013 Foreningen Nydansker Sankt Peders Stræde 28 C, 4. sal 1453 København K. Telefon: 33 93 43 83 Mail: info@foreningen-nydansker.dk WWW.FORENINGEN-NYDANSKER.DK Vores motivation: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: “Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet”. Og det er det, der er vores mission: At nedbryde barrierer mellem nydanskere og arbejdsmarkedet og gøre mangfoldighedsledelse til et naturligt og værdsat element i dansk erhvervsliv.

INDHOLD Sammenfatning og konklusioner................ 4 Baggrund........................................................ 6 Anvendte metoder......................................... 7 Det er populært at arbejde........................... 9 Effekter på uddannelse............................... 11 Effekter på aktuel beskæftigelse................. 16 Effekter på kriminalitet............................... 21 Personligt og alment udbytte..................... 25 Litteratur....................................................... 27 Bilag............................................................... 28

SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER Dette er en undersøgelse af effekterne af tidlige erhvervserfaringer på uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet hos unge i Danmark. På baggrund af en analyse af registerdata samt interview med unge i målgruppen, konkluderes det, at fritidsjob og anden beskæftigelse i ungdomsårene har en tydelig positiv effekt på senere uddannelse og beskæftigelse, mens det forbliver usikkert, hvorvidt erhvervserfaring kan forventes at have en kriminalpræventiv effekt.

Denne undersøgelses population er endnu for unge til, at vi kan konkludere noget om, i hvilket omfang de unge afslutter en videregående uddannelse. Men det iagttages, at den gruppe unge, som havde lidt arbejde som 13-18-årige, er den gruppe, hvor den største andel i dag er under uddannelse. Det er de unge, som arbejdede meget i ungdomsårene, der i lavest grad er under uddannelse i dag, men det skal ses i sammenhæng med, at denne gruppe i markant højere grad end deres jævnaldrende aktuelt er i beskæftigelse.

ERHVERVSAKTIVITET I UNGDOMSÅRENE Det er populært for unge at arbejde, og undersøgelsen viser, at samlet set har 92 % af danskere født i 1990 haft en eller anden form for erhvervsarbejde i perioden fra de var 13 til 18 år gamle. 83 % har haft en erhvervsindkomst over 10.000 kr. årligt i mindst ét år i perioden.

Den foretagne interviewundersøgelse viser, at de unge tilegner sig almene færdigheder og udvikles personligt gennem de første oplevelser på arbejdsmarkedet, og at det har en positiv effekt på deres skolegang og uddannelsesvalg. Det giver de unge selvtillid og uafhængighed at gøre sig erfaringer på en arbejdsplads, mens de endnu er mindreårige, og det lærer dem stresshåndtering, samarbejde, disciplin og struktur. For en stor del betyder det, at de klarer sig bedre i skolen og bliver mere målrettede og afklarede om deres karrierevalg.

Der kan iagttages en klar social forskel på adgangen til fritidsjob, idet kun 81 % af unge fra familier med lav arbejdsmarkedstilknytning har arbejdet i ungdomsårene mod 93 % af de unge, hvis forældre har høj arbejdsmarkedstilknytning. Ligeledes halter unge med indvandrerbaggrund lidt efter, da kun 85 % af denne gruppe har arbejdet som 13-18-årige. Der påvises mindre forskelle på kønnene, således at etnisk danske piger er den gruppe, hvor flest har haft ungdomsarbejde, mens piger med indvandrerbaggrund i lavest grad har arbejdet i ungdomsårene. EFFEKTER PÅ UDDANNELSE Analysen af registerdata viser, at unge, der har arbejdet meget som 13-18-årige, i højere grad end deres jævnaldrende får en ungdomsuddannelse. 67 % af de unge, som havde meget arbejde i ungdomsårene, har i dag afsluttet en ungdomsuddannelse. Hvorimod det gælder for 57 % af de unge, der kun arbejdede lidt i samme periode, og 44 % af de unge, som slet ikke arbejdede. De unge med meget ungdomsarbejde har endvidere i højere grad taget erhvervsfaglige og erhvervsgymnasiale uddannelser, mens unge, der kun har haft lidt arbejde som 13-18-årige, er den gruppe, der i højest grad har færdiggjort almengymnasiale uddannelser.

EFFEKT PÅ BESKÆFTIGELSE Det er i forhold til aktuel primær beskæftigelse, at vi kan se de største forskelle på personer, som har haft arbejde i ungdomsårene og personer, der ikke har. 84 % af de unge, som har arbejdet meget som 13-18-årige, er i dag enten under uddannelse eller i beskæftigelse. Det gælder for 69 % af de unge, som kun har arbejdet lidt og 54 % af de unge, som slet ikke har arbejdet. 43 % af gruppen, der ingen erhvervserfaring havde, da de fyldte 18, er i dag uden for arbejdsstyrken. Det gælder for 28 % af gruppen med lidt erhvervserfaring og 12 % af gruppen med meget erhvervserfaring fra ungdomsårene. Der kan desuden påvises en lille, men signifikant forskel i materialet, der indikerer, at de unge med meget ungdomsarbejde i højere grad end deres jævnaldrende er selvstændige erhvervsdrivende i dag. Personer, der har haft meget arbejde som 13-18-årige, er i langt højere grad i beskæftigelse i dag end de øvrige grupper. Det kan formodes, at det først og fremmest skyldes, at erhvervserfaring stiller dem stærkere på arbejdsmarkedet. Derudover viser undersøgelsen, at tidlige erfaringer med arbejdslivet giver de unge viden og kompe-

tencer, som de har stor gavn af i deres videre liv. De får mere realistiske forventninger til arbejdsmarkedet, bliver bevidste om egne evner og modnes af at opleve at kunne varetage et job. Interviewundersøgelsen viser endvidere, at det for mere skrøbelige unge kan have helt afgørende betydning, at de får nogle succesoplevelser på en arbejdsplads, hvor kravene er nogle andre end i skolen.

på, at fritidsjob og anden beskæftigelse i ungdomsårene kan bidrage til at bryde social arv for unge af forældre med lav arbejdsmarkedstilknytning og unge med indvandrerbaggrund. Der kan dog fortsat iagttages social ulighed i adgangen til fritidsjob, hvorfor der kan være behov for at iværksætte indsatser, der sikrer disse grupper lige muligheder for tidligt at gøre sig erfaringer på arbejdsmarkedet.

EFFEKTER PÅ KRIMINALITET Vi kan ikke på baggrund af analysen af registerdata sige noget om sammenhæng mellem tidlige erhvervserfaringer og kriminalitet. Korrelationerne er ikke entydige og synes langt mere komplekse end for uddannelse og beskæftigelse, og derfor kan vi kun opfordre til, at yderligere undersøgelser foretages. Til gengæld indikerer interviewundersøgelsen, at ungdomsarbejde kan have en kriminalpræventiv effekt, da et job modvirker kedsomhed og giver den unge nye indsigter og bekendtskaber samt perspektiver på fremtidsdrømmene. For en del unge virker det disciplinerende at skulle indfinde sig på en arbejdsplads, og de lærer nye omgangsformer, hvilket kan påvirke deres adfærd positivt. SELVSIKRE, UAFHÆNGIGE OG ANSVARSBEVIDSTE UNGE Tidlige erhvervserfaringer synes således at have en klar effekt på senere uddannelse og beskæftigelse og giver endvidere de unge viden og kompetencer, som udvikler dem personligt, og generelt styrker dem senere i livet. De unge, der har deltaget i denne undersøgelse, udtrykker stolthed over at varetage et arbejde og giver udtryk for, at oplevelserne i de første job har givet dem større uafhængighed, ansvarsbevidsthed og tillid til egne evner. At prøve kræfter med opgaver og udfordringer på en arbejdsplads styrker desuden de unges sociale kompetencer, udvider deres horisont og bidrager til økonomisk bevidsthed og selvstændighed. På den baggrund forekommer det at være af stor betydning, at unge tidligt i livet oplever at få og fastholde et job. Det giver dem modet og selvtilliden til også som voksne at kunne lykkes på arbejdsmarkedet. Analysen viser klare indikationer

BAGGRUND Der har de seneste år været stadig større fokus på, at tidlige erfaringer med arbejdslivet styrker unges chancer for at lykkes på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Især er det blevet pointeret, at det har en god effekt at hjælpe unge med svag hjemmebaggrund til at finde sig det første job, og der er på den baggrund iværksat fritidsjobindsatser landet over. Tidligere analyser har vist, at fritidsjob har klare positive effekter både på kort og længere sigt for såvel unge med indvandrerbaggrund som unge fra udsatte boligområder (Rambøll 2009, Aner & Toft-Jensen 2012). Det er på den baggrund interessant at undersøge, hvorvidt der kan iagttages en gavnlig effekt af tidlige erhvervserfaringer generelt hos alle danske unge.

Denne rapport er det endelige produkt af projektet ”Hvad er fritidsjob værd – for den unge og for samfundet?”, der er iværksat af et konsortium bestående af Københavns Kommune, Center for Socialt Ansvar, værestedet Fisken og Foreningen Nydansker. Formålet med projektet har været at tilvejebringe grundige analyser af værdien af fritidsjob og dermed styrke vidensgrundlaget for fortsat at arbejde aktivt med at hjælpe unge i arbejde. Projektet har modtaget støtte fra Det Kriminalpræventive Råd.

ANVENDTE METODER Denne undersøgelse er foretaget med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet: Hvilke effekter har tidlige erhvervserfaringer på uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet hos unge danskere? Undersøgelsen af dette er opdelt i henholdsvis en kvantitativ analyse baseret på registerdata og en kvalitativ interviewundersøgelse. Vi vil her præsentere de anvendte metoder i begge analyser. I den kvantitative analyse undersøges det statistisk, hvorvidt der kan iagttages en forskel i uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen samt kriminalitetsraten hos henholdsvis unge, der har haft job i teenageårene og unge, der ikke har. Denne del af undersøgelsen er baseret på registerdata for alle danskere født i 1990 hentet fra Danmarks Statistik. Den samlede population tæller således 71.793 personer. Vi har opdelt denne population i tre grupper alt efter deres erhvervsindkomst i årene 2003-2008; det vil sige i den periode, hvor de var 13 til 18 år gamle: • MEGET JOB Personer der har haft en erhvervsindkomst mellem 10.000 kr. og 110.000 kr. årligt i mindst ét år i perioden. Det svarer til, at de som minimum har arbejdet 3-5 timer ugentligt i et helt år eller 15-20 timer ugentligt i tre måneder. • LIDT JOB Personer der havde en erhvervsindkomst mellem 2.000 kr. og 10.000 kr. i mindst ét år i perioden, men hvis indkomst samtidig ikke på noget tidspunkt i perioden oversteg 10.000 kr. årligt. Det svarer til, at de som minimum har arbejdet tre timer ugentligt i tre måneder, men aldrig i længere perioder eller af større omfang. • INTET JOB Personer der havde en erhvervsindkomst under 2.000 kr. årligt i alle årene i perioden, og derfor kun har meget begrænset erhvervserfaring.

Grupperingerne er inspireret af fremgangsmåden i CFBU’s undersøgelse (Aner og Toft-Jensen 2012). Den øvre grænse for de unges erhvervsindkomst er sat til 110.000 kr. årligt, hvilket betyder, at vi ikke afgrænser os til udelukkende at se på fritidsjob, som de unge har haft ved siden af skolegang, men medtager forskellige former for erhvervsarbejde. For langt de fleste unge vil det dreje sig om fritids- eller deltidsjob, men for nogle vil der indgå perioder med fuldtidsarbejde, ligesom personer, der modtager elev- eller lærlingeløn, også i de fleste tilfælde vil placeres i gruppen ”meget job”. Vi har valgt denne brede definition, da vi forventer, at disse former for erhvervserfaring er lige så betydningsfulde for den unges fremtidige uddannelse og beskæftigelse, som et fritidsjob måtte være. Vi har undersøgt, hvordan disse tre grupper fordeler sig forskelligt i forhold til henholdsvis senest afsluttede uddannelse, aktuel primær beskæftigelse og kriminalitet. Hvor tidligere studier har set på effekten af fritidsjob i forhold til særligt afgrænsede målgrupper, har vi valgt i denne undersøgelse at se på alle danske unge i én bestemt årgang og har dermed en langt større population, hvilket styrker konklusionerne. Vi har dog samtidig kontrolleret for etnicitet og forældres arbejdsmarkedstilknytning, da de nævnte tidligere undersøgelser har vist, at disse faktorer har betydning for adgangen til og udbyttet af fritidsjob (Rambøll 2009: 22, Aner & Toft-Jensen 2012: 9). For at kunne belyse forældres arbejdsmarkedstilknytning har vi med inspiration fra CFBU’s undersøgelse (Aner & Toft-Jensen 2012: 6-7) valgt at skelne mellem unge af forældre, hvis samlede erhvervsindkomst var under 120.000 kr. årligt i 2011, og unge af forældre hvis erhvervsindkomst oversteg 120.000 kr. samme år. De præcise definitioner og anvendte registre fremgår af bilag 1. De unge, som vælger at arbejde tidligt, er sandsynligvis også dem, der generelt er mest ambitiøse og motiverede. Det er således ikke givet, at der er en kausal sammenhæng mellem ungdomsarbejde og de effekter på arbejde og uddannelse, som viser sig i den kvantitative analyse. Derfor har vi suppleret registerundersøgelsen med en kvalitativ interview-

undersøgelse for på den måde at sandsynliggøre, hvilke specifikke kompetencer og erfaringer de unge gør sig i de første job, som kan forventes at have betydning for deres senere liv. Med det afsæt har vi foretaget kvalitative interview med 24 unge i alderen 17-26 år, ti kvinder og fjorten mænd, som alle har haft ét eller flere job af minimum seks måneders varighed for mindst to år siden. Vi har bedt om de unges egne vurderinger af udbytte og læring af de første erhvervserfaringer, samt hvad de oplever, dette efterfølgende har betydet for deres adfærd, fremtidsplaner og tilknytning til arbejdsmarkedet. Den anvendte interviewguide er vedlagt som bilag 2. Størstedelen af de unge, som har deltaget i interviewundersøgelsen, har fået hjælp til at skaffe det

første job gennem en af fritidsjobindsatserne i København. Disse unge kommer ofte fra familier med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og har ofte anden etnisk oprindelse end dansk. Dermed har vi i det kvalitative studie overvejende fokus på unge, der tilhører disse målgrupper, om end der også har deltaget unge med dansk oprindelse og fra socialt stærke familier. Det har vi valgt, da tidligere undersøgelser har vist, at det er disse unge, der oplever de største effekter af fritidsjob, og vi forventede dermed at få den mest udtømmende og nuancerede afdækning af betydningen af tidlige erhvervserfaringer fra dem. Tak til Dea Petersen fra Fritidsjobkonsulenterne, Lars Bovbjerg fra Ung-i-Job og Muneeza Rosendahl fra Fritidsjobformidlingen Fisken for at have bistået os i kontakten til de unge, der har deltaget i interview.

DET ER POPULÆRT AT ARBEJDE Undersøgelsen af registerdata viser, at langt størstedelen af de unge født i 1990 har haft arbejde som 13-18-årige. Samlet set har 92 % af de unge, der indgår i undersøgelsen, arbejdet. Vores undersøgelse viser endvidere, at de fleste unge født i 1990 har arbejdet relativt meget. 83 % af de unge hører til i vores kategori ”meget job”, fordi de har haft en indkomst på over 10.000 kr. årligt i mindst ét år i perioden. Dette er visualiseret i figur 1. Udbredelsen af fritidsjob forekommer at være stigende, da Rambølls tidligere undersøgelse blandt danskere, der var teenagere i 1990’erne, viste, at 76 % af alle havde haft fritidsjob (Rambøll 2009: 21). Bemærk dog, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, men blot giver en indikation.

arbejdet meget. 19 % af disse unge har slet ikke arbejdet som 13-18-årige, hvilket kun gælder for 7 % af de unge, hvis forældre har en høj tilknytning til arbejdsmarkedet. FIGUR 3: FORÆLDRES ÅRSINDKOMST

FIGUR 1: ERHVERVSAKTIVITET - ALLE

FIGUR 2: ERHVERVSAKTIVITET - ETNICITET

Som det kan ses i figur 2, er der en lille forskel i etnicitet, idet 92 % af unge med dansk oprindelse har haft arbejde modsat kun 85 % af indvandrere/ efterkommere. Dette kan til dels skyldes, at der i denne gruppe indgår unge, som kun havde været i Danmark i kort tid, da de var teenagere. Der ses en større forskel, når vi krydser med forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, jf. figur 3. Af de unge, hvis forældre har en årlig erhvervsindkomst under 120.000 kr., har 81 % arbejdet og 69 % har

Der er endvidere forskel mellem kønnene, som er mest tydelig blandt indvandrere og efterkommere, da 88 % af mændene i denne gruppe har arbejdet, mens det kun gælder for 83 % af kvinder med indvandrerbaggrund. Blandt etniske danskere er det kvinderne, der arbejder mest. 93 % af de danske kvinder har haft arbejde som 13-18-årige mod 92 % af de danske mænd. Forskellen er således lille, men dog signifikant grundet den store population. At det er populært blandt unge at gøre sig erfaringer på arbejdsmarkedet underbygges i vores interviewundersøgelse. De adspurgte unge fortæller, at langt de fleste af deres venner arbejder eller har arbejdet, og at resten ønsker sig et job. Det forekommer således at være en del af ungdomskulturen i dag at have et job og tjene sine egne penge. Det styrker de unges motivation for at få et job tidligt, at det er normalt, da de ellers oplever at blive koblet af, hvilket følgende citat af en ung kvinde er et eksempel på: ”Jeg er glad for, at jeg har haft et job, for så kan jeg tale med i skolen, når de andre snakker om deres job. Det ville være lidt pinligt, hvis jeg var den eneste, der ikke havde prøvet at arbejde.” Størstedelen af de unge, der har deltaget i interview, nævner indtægten, når vi spørger til deres motivation for at få det første job. De ønskede at have deres egen indtægt, som de selv kan dispo-

nere over og dermed i højere grad være uafhængige af deres forældre. En del af de adspurgte unge kommer fra familier med begrænsede ressourcer, og flere fortæller således, at de desuden ønskede at hjælpe deres forældre økonomisk. De unge, vi har talt med, er generelt bevidste om, at erhvervserfaring er gavnligt og vil hjælpe dem senere hen, og men kun få nævner dette som den primære motivation for at få et fritidsjob. For de fleste er det først og fremmest pengene, der trækker. Nogle af de unge havde dog desuden lyst til at udfordre sig selv og opleve noget nyt. De oplevede at have noget tid til overs og ønskede at bruge den fornuftigt. Det fortæller en ung mand i dette citat: ”Jeg ville gerne have et fritidsjob, så jeg kunne prøve at arbejde. Det vil hjælpe mig senere hen. Desuden havde jeg noget ekstra tid, som jeg gerne ville fylde ud.”

EFFEKTER PÅ UDDANNELSE Når vi ser på alle i årgang 1990, så har omkring 67 % af de unge, der har arbejdet meget, fået en ungdomsuddannelse, hvor det gælder for 57 % af de unge, der kun har arbejdet lidt og 44 % af de unge, som slet ikke har arbejdet. Det er vist i figur 4. Der synes således at være en positiv sammenhæng mellem arbejde i ungdomsårene, og hvorvidt de unge kommer videre efter folkeskolen.

”intet job” er ikke signifikant, og dette aspekt er derfor behæftet med usikkerhed. FIGUR 5: UDDANNELSE EFTER GRUNDSKOLEN - ETNICITET

FIGUR 4: UDDANNELSE EFTER GRUNDSKOLEN - ALLE

FIGUR 6: UDDANNELSE EFTER GRUNDSKOLEN - FORÆLDRES INDKOMST

Denne sammenhæng ses også for unge med anden etnisk baggrund, om end de ligger efter etnisk danske unge, jf. figur 5. 54 % af unge indvandrere og efterkommere, der har arbejdet meget som 13-18-årige, har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det gælder for 41 % af de unge i denne gruppe, der kun har arbejdet lidt, og 36 % af de unge, der slet ikke har arbejdet. Ikke overraskende hænger forældrenes arbejdsmarkedstilknytning tydeligt sammen med børnenes uddannelsesniveau. Vores data viser, at markant færre af de unge, hvis forældre har en meget begrænset erhvervsindkomst, får en uddannelse efter folkeskolen, hvilket kan ses af figur 6. Her kan vi dog også se en sammenhæng mellem tidlige erhvervserfaringer og afsluttet ungdomsuddannelse. Af de unge i denne gruppe har 46 % af de, der har arbejdet meget, taget en ungdomsuddannelse mod 32 % af de unge, der har arbejdet lidt. 35 % af de unge, som ikke har haft arbejde, og hvis forældre har lav tilknytning til arbejdsmarkedet, har fået en ungdomsuddannelse. Dette tal er altså højere end for unge, der har arbejdet lidt, hvilket kunne tyde på, at arbejde kun har en effekt, hvis det er af et vist omfang. Men forskellen mellem grupperne ”lidt job” og

Tallene tyder således på, at erhvervsarbejde i ungdomsårene har en positiv effekt på ungdomsuddannelse. Dette formodes til dels at være et udtryk for, at de unge, der har fritidsjob, også er de unge, der er mest ambitiøse og motiverede, hvilket afspejles i deres uddannelsesforløb, og sammenhængen er derfor ikke nødvendigvis kausal. For at belyse dette yderligere, har vi forsøgt gennem interview at undersøge tidlige erhvervserfaringers effekt på skolegang og uddannelsesvalg. Flere af de unge, som har deltaget i interview, nævner eksempler på konkrete færdigheder, som de har lært gennem fritidsarbejde, og som de har direkte glæde af i skolen. Det drejer sig om engelsk, hovedregning og samarbejde, som trænes i mange fritidsjob og dermed styrker de unges præstationer i skolen. En ung mand mener, at

hans erfaringer fra at deltage i projektarbejde på en arbejdsplads har været til gavn for hans skolearbejde:

FIGUR 7: SENEST AFSLUTTEDE UDDANNELSE - ALLE

”Jeg har lært en hel masse af mit job, som har hjulpet mig. For eksempel havde de projekter på mit arbejde, og jeg lærte derfor, hvordan man sætter et godt projekt sammen. Jeg er også blevet bedre til at fremlægge og præsentere mig selv. Faktisk tror jeg, at mine karakterer er blevet bedre på grund af det.” Derudover giver mange af de unge udtryk for, at de gennem fritidsarbejde har tillært sig mere almene færdigheder, som er dem til gavn både i skolen og mere generelt i tilværelsen. De giver eksempler på, at de er blevet bedre til at håndtere stress og travlhed og til at strukturere og planlægge forskellige opgaver, hvilket også er til nytte i skolearbejdet. Andre har oplevet at den øgede selvtillid og modenhed, som fritidsjobbet har givet dem, smitter af på skolegangen, og giver dem mod på at starte på en ny uddannelse. For de fleste af de unge i interviewundersøgelsen har fritidsarbejde ikke haft en direkte indflydelse på hvilken ungdomsuddannelse, de har valgt. Men for nogle har erhvervserfaringer været afgørende for, at de overhovedet har valgt at tage en uddannelse, hvilket underbygger de sammenhænge, som viste sig i den kvantitative analyse. En ung mand, der havde fuldtidsarbejde i et supermarked efter 10. klasse, fortæller eksempelvis, at disse erhvervserfaringer overbeviste ham om, at han havde brug for en uddannelse: ”Før tog jeg aldrig skolen seriøst, og jeg troede, at jeg bare kunne gå ud og få et arbejde, og så var det godt nok. Men nu har jeg fundet ud af, hvor hårdt det er at arbejde fuldtid i et supermarked, og det har helt sikkert vist mig, at uddannelse er vejen frem.” Hvis vi kigger nærmere på, hvilke uddannelser, de unge født i 1990 har afsluttet på nuværende tidspunkt, viser der sig også nogle forskelle på de unge, der har arbejdet henholdsvis meget, lidt og slet ikke, som vist i figur 7.

Langt flere af de unge, der har arbejdet meget som 13-18-årige, har færdiggjort erhvervsfaglige uddannelser end deres jævnaldrende. 14 % af de unge i kategorien ”meget job” har taget en erhvervsuddannelse mod 2 % af de unge i grupperne ”lidt job” og ”intet job”. Denne forskel må forventes i overvejende grad at tilskrives, at de unge, der har været i lære eller haft elevplads, før de fyldte 18, har modtaget løn i denne periode, og at dette placerer dem i gruppen ”meget job”. Dog kan det også delvist være udtryk for, at de unge i højere grad har stiftet bekendtskab med erhvervslivet og dermed bliver inspireret til at tage en uddannelse, der er direkte erhvervsrettet. Der er klart flere unge, der har arbejdet meget, som har valgt erhvervsgymnasiale uddannelser end blandt de øvrige grupper, hvilket kan være en indikator på dette. Det underbygges endvidere af interviewundersøgelsen, hvor flere af de deltagende giver udtryk for, at deres fritidsjob har haft indflydelse på valget af uddannelse.

For enkelte af de unge, vi har talt med, har det første job været helt afgørende for, hvordan deres fremtid former sig. En ung mand, der tidligere ikke vidste, hvad han ville og ikke var motiveret for at tage en ungdomsuddannelse, blev eksempelvis så glad for sit fritidsjob i et supermarked, at han har valgt at fortsætte som butikselev. Han har svært ved at forestille sig, hvad der var sket, hvis han ikke havde fået arbejde umiddelbart efter folkeskolen:

”Jeg tør ikke engang tænke på, hvordan mit liv havde været, hvis jeg ikke havde fået jobbet. Jeg er ikke særlig glad for at gå i skole, så jeg tror bare jeg havde været på kontanthjælp og ikke havde lavet noget overhovedet.”

Som det fremgår af af figur 7, har de unge, der har arbejdet meget, også i høj grad taget gymnasiale uddannelser – 52 % mod 41 % af de unge, der slet ikke har haft arbejde. Flest studenter finder vi blandt de unge, der har arbejdet lidt: her har 55 % af de unge afsluttet gymnasiet. Dette kan måske skyldes, at det kan være svært at få tid til et omfattende fritidsjob, når man samtidig går i gymnasiet. Interviewundersøgelsen viser, at fritidsarbejde ved siden af skolen træner de unges evne til at disponere over egen tid, og sætter dem i stand til selvstændigt at strukturere hverdagen, så de når det hele: evner der er gavnlige i fremtidigt uddannelse- og arbejdsliv. Det illustreres af følgende citat af en ung kvinde:

fortsat er signifikante. Af vores tre grupper er det de unge, som har arbejdet lidt i ungdomsårene, der i højest grad var under uddannelse i 2012. De unge, der slet ikke har arbejdet, ligger ganske tæt på, mens de unge, der har arbejdet meget ligger lavest. At de unge i gruppen med ”lidt job” i højest grad er under uddannelse i dag, kan hænge sammen med, at det også er denne gruppe, hvor flest har taget gymnasiale uddannelser, som kvalificerer til at tage en videregående uddannelse.

”Man kan sige, at de unge, der ikke har arbejde, spilder deres tid mere og bliver hængende på skolen, mens de, der har arbejde, altid skal skynde sig. Hvis man har et job, er man nødt til at have mere system og planlægge ugen, så man kan nå det hele.” Rambølls undersøgelse fra 2009 viser i lighed hermed, at unge er mere tilbøjelige til at tage en uddannelse, når de har haft et fritidsjob. Det begrundes med, at unge med fritidsjob er mere motiverede for at uddanne sig end andre, har større tro på egne evner til at gennemføre en uddannelse, og mener, at de har de nødvendige kompetencer til at tage en uddannelse, hvilket ligger i tråd med ovenstående konklusioner (Rambøll 2009: 13-17). Ligeledes konkluderede CFBU i deres studie, at unge fra udsatte boligområder, der havde arbejde som 15-årige, var mere tilbøjelige til at være i uddannelse både som 17-årige og som 19-årige (Aner & Toft-Jensen 2012: 10). Kun ganske få af de unge født i 1990 har nået at færdiggøre en videregående uddannelse som 22-årige, hvorfor det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt ungdomsarbejde har en effekt på de unges uddannelsesforløb efter gennemført ungdomsuddannelse. Vi har dog tal på, hvor mange der er i gang med en uddannelse netop nu, hvilket er vist i figur 8. Her er forskellene ikke lige så markante som for afsluttede ungdomsuddannelser, om end de

FIGUR 8: UNDER UDDANNELSE - ALLE At de unge, der har arbejdet meget som 13-18-årige, i lavere grad end andre unge er under uddannelse, skal tilsvarende ses i sammenhæng med, at langt flere unge i denne gruppe var i beskæftigelse i 2012. Det kan skyldes, at de i højere grad har taget erhvervsuddannelser, og derfor i dag er færdiguddannede og i arbejde. Dette uddybes yderligere i afsnittet om beskæftigelse nedenfor. Tendensen med at de unge, som har arbejdet meget, i laveste grad er under uddannelse i dag, gør sig gældende for alle vores undergrupper, men er mest markant blandt etnisk danske unge. Der er altså en større andel af de unge med indvandrerbaggrund end danske unge i gruppen ”meget job”, der er under uddannelse i dag, jf. figur 9. Når vi krydser med forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, som vist i figur 10, er det bemærkelsesværdigt, at der ingen forskel er på unge fra svage familier og andre unge i gruppen ”meget job”, hvorimod der er markante forskelle i de øvrige grupper. Det kan være en indikator på, at erhvervserfaring kan bidrage til at reducere social arv.

FIGUR 9: UNDER UDDANNELSE - ETNICITET

FIGUR 10: UNDER UDDANNELSE FORÆLDRES ÅRSINDKOMST

Størstedelen af de interviewede unge oplever ikke, at de første erhvervserfaringer har haft en direkte indflydelse på hvilken branche og uddannelse, de har valgt eller vil vælge efter endt ungdomsuddannelse. En mindre gruppe giver dog udtryk for, at jobbet har haft en indvirkning på deres overvejelse om fremtidsplaner og bidraget til afklaring af uddannelsesvalg. De oplever, at fritidsjob har givet dem mulighed for at prøve nogle brancher og arbejdspladser af, hvilket betyder, at de har et mere virkelighedsnært indtryk af arbejdsmarkedet og de muligheder, det rummer. En ung kvinde fortæller, at de forskellige job, hun har haft som teenager, har hjulpet hende til at vælge en karrierevej: ”Det har i hvert fald hjulpet mig til, hvilken retning jeg vil i efter gymnasiet. Før var jeg meget i tvivl om, hvad jeg ville, men så kunne jeg se, at der var en rød tråd i det, jeg godt kunne lide ved mine fritidsjob. Derfor har jeg nu valgt, at jeg gerne vil arbejde med mennesker.”

EFFEKTER PÅ AKTUEL BESKÆFTIGELSE Når vi kigger på, hvad de unge født i 1990 laver i dag, synes der at være klare forskelle på de unge, der har haft henholdsvis meget, lidt og intet arbejde i ungdomsårene. Aktuel beskæftigelse er visualiseret i figur 11. Unge, der arbejdede meget som 13-18-årige, er i langt højere grad i beskæftigelse i dag end de øvrige grupper. 66 % af de unge i gruppen ”meget job” har arbejde som den primære beskæftigelse i 2012. Af de unge i gruppen ”lidt job” er 40 % lønmodtagere, mens det gælder for 26 % af de unge i gruppen ”intet job”. Den store forskel kan delvist afspejle, at flere af de unge i gruppen ”meget job” har taget en erhvervsuddannelse og derfor i dag må formodes at være færdiguddannede og i arbejde. Derudover kan det afspejle, at det er lettere at få et job, når man allerede har erhvervserfaring.

FIGUR 11: AKTUEL PRIMÆR BESKÆFTIGELSE - ALLE

Der er ingen forskel at se i forhold til arbejdsløshed; her ligger de tre grupper næsten lige på henholdsvis 3,7 %, 3,9 % og 3,2 %. Det er de unge, der ikke har arbejdet som 13-18-årige, der har den laveste ledighedsprocent, men dette skal ses i sammenhæng med, at en meget stor andel af disse unge (43 %) kategoriseres som ”uden for arbejdsstyrken”. Hermed menes, at de af forskellige årsager hverken er i arbejde, uddannelse eller står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det dækker bl.a. over unge på førtidspension samt unge, der afsoner, er selvforsørgende eller forsørges af forældrene. Af de unge, der har arbejdet lidt, er det 28 %, der er uden for arbejdsstyrken, mens det kun gælder for 12 % af de unge, der har arbejdet meget som 13-18-årige.

Der er en lille forskel at se på hvem af de tre grupper, der i dag er selvstændige erhvervsdrivende. 0,7 % af de unge, der har arbejdet meget, er selvstændige mod 0,6 % af dem med lidt job og 0,4 % af de unge uden erhvervserfaring. Forskellen er lille, men dog signifikant i mellem grupperne ”meget job” og ”intet job”, hvorfor fritidsjob kan formodes at have en effekt. Der er da også flere af de unge, der har deltaget i interview, som overvejer at bruge erfaringerne fra deres job til at

blive selvstændige og eksempelvis starte egen butik. Der kan således iagttages en stor forskel på, i hvor høj grad unge, som har haft arbejde i ungdomsårene, i dag er enten i beskæftigelse eller under uddannelse. Det gælder for 84 % af de unge i gruppen ”meget job” mod 69 % af de unge i gruppen ”lidt job” og 54 % af de unge i gruppen ”intet job”.

Forskellene gør sig også gældende, når vi ser nærmere på etnisk oprindelse og de unges socioøkonomiske baggrund, jf. figur 12 og 13, om end unge fra familier med lav arbejdsmarkedstilknytning samt indvandrere/efterkommere fortsat ligger lavere end majoriteten. 78 % af de unge med indvandrerbaggrund, som har arbejdet meget, er i dag enten i beskæftigelse eller under uddannelse. Det ligger relativt tæt på de danske unge med samme mængde erhvervserfaring, hvoraf 84 % aktuelt er i arbejde eller under uddannelse. Forskellen mellem danskere og indvandrere/ efterkommere er større for de unge, der kun har arbejdet lidt i ungdomsårene. I denne gruppe er 70 % af de danske unge i dag i arbejde eller uddannelse. Det gælder kun for 59 % af de unge med indvandrerbaggrund. Af de unge, der ikke har haft ungdomsarbejde, er 55 % af de danske unge i arbejde eller under uddannelse mod FIGUR 12: UNDER UDDANNELSE OG I BESKÆFTIGELSE I 2013 - ETNICITET

48 % af de unge indvandrere og efterkommere. Det kan tyde på, at tidlige erhvervserfaringer kan medvirke til at reducere forskellene mellem danske unge og unge med indvandrerbaggrund. De samme forskelle gør sig gældende, når vi krydser data om erhvervsindkomst i ungdomsårene med oplysninger om forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, om end der fortsat kan iagttages en høj grad af social arv i de unges beskæftigelse og uddannelse. Tallene kan tyde på, at tidlige erhvervserfaringer kan medvirke til at øge chancerne for, at unge fra familier med lav tilknytning til arbejdsmarkedet lykkes i arbejdslivet. Således er 71 % af de unge fra disse familier, som har haft meget ungdomsarbejde, i dag i arbejde eller under uddannelse mod 49 % af de unge med lidt arbejde og 41 % af de unge uden arbejde i samme socioøkonomiske gruppe. Tal-

lene for de unge af forældre med høj tilknytning til arbejdsmarkedet er 86 % (meget job), 63 % (lidt job) og 58 % (intet job). Undersøgelsen af registerdata for de unge født i 1990 synes således at vise, at tidlige erhvervserfaringer betyder en højere grad af beskæftigelse på længere sigt; en tendens der gør sig gældende for alle uanset etnisk oprindelse og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning. Denne konklusion stemmer overens med resultaterne af tidligere undersøgelser. Således konkluderede CFBU i 2012, at unge, der havde fritidsjob som 15-årige, i langt højere grad var under uddannelse eller i beskæftigelse som 19-årige (Aner & Toft-Jensen 2012: 26). Rambøll påviste ligeledes i 2009, at personer med fritidsjob har mellem to og tre FIGUR 13: UNDER UDDANNELSE OG I BESKÆFTIGELSE I 2013 - FORÆLDRES ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING

gange så stor sandsynlighed for at være i arbejde som 25-29-årige som personer, der ikke havde haft fritidsjob (2009: 6). Dette må forventes delvist at afspejle, at erhvervserfaring i dag efterspørges af arbejdsgiverne, og tidlige erfaringer derfor stiller de unge bedre på arbejdsmarkedet. De unge, der har deltaget i interview, er enige om, at den største fordel ved at prøve kræfter med arbejdslivet tidligt er, at det gør det lettere at søge et nyt job. Alle de unge er meget bevidste om, at arbejdsgivere søger erfarne folk også til ufaglærte job, og at det er af stor betydning ”at få noget på cv’et” i en tidlig alder. ”Altså når man går til jobsamtale, så spørger de altid, om man har haft arbejde før. For selvom det ikke er de samme opgaver, så betyder det noget, at man har oplevet det ansvar, det er, at have et arbejde.”

Mange af de unge har oplevet, at konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård, og at det er svært at få arbejde. De fortæller, at selvom man har erfaring fra andre job, skal man ofte have en personlig kontakt for at komme i betragtning til et job. Og mange mener, at arbejde er den mest direkte vej til at opbygge et netværk. Flere af de deltagende unge har oplevet, at en chef eller kollega fra et fritidsjob har hjulpet dem videre i det næste job. De første erfaringer med erhvervslivet og arbejdsmarkedet giver endvidere de unge en viden og nogle kompetencer, som har stor betydning for deres senere arbejdsliv. De unge oplever, at deres første job har givet dem et indblik i kravene på en arbejdsplads, og det betyder, at de nu har mere realistiske forventninger til arbejdsmarkedet. De unge, som har prøvet flere forskellige arbejdspladser, fortæller, at de også har oplevet, at det varierer meget, hvad der kræves i de enkelte job. En ung mand har eksempelvis oplevet, at han i ét job fik meget præcise beskeder og blot skulle gøre, som der blev sagt, mens han i et andet job i høj grad selv skulle udpege arbejdsopgaverne og løse dem på egen hånd. Han oplever, at disse erfaringer har hjulpet ham til at kende sine egne styrker og kompetencer: ”Det, at jeg allerede nu har haft forskellige job, betyder, at jeg har en fornemmelse af, hvad en arbejdsgiver kræver, og hvad jeg selv kan bidrage med på en arbejdsplads. Det har på en måde forberedt mig til på et tidspunkt at få et rigtigt arbejde.” Heri ligger også, at de unge får større selvtillid og tro på egne evner, når de oplever at kunne varetage et job og bliver anerkendt af chefen og kollegaerne. Det bidrager til at afmystificere arbejdslivet og giver de unge troen på, at de også vil kunne udfylde andre stillinger. Flere af de unge oplevede at være meget nervøse og generte, da de startede i fritidsjob som 15-16-årige, men i takt med at de lærte arbejdspladsen og kollegerne at kende, blev de modigere, mere udadvendte og selvsikre. Det giver dem tillid til, at de kan nå deres mål. En ung kvinde fortæller, at hun har oplevet en markant personlig udvikling, i den tid hun har arbejdet i en butik. Hun er især stolt af at blive tildelt ansvar og varetage nye opgaver på arbejdspladsen.

”Da jeg startede med at arbejde, var jeg meget nervøs og bange for at lave fejl. Jeg blev let stresset, fordi jeg ikke troede, at kunderne havde så meget tålmodighed. Nu har jeg lært at tale med kunderne. Jeg er mere afslappet og tør mere. Jeg er også blevet kasseansvarlig, så jeg føler, at jeg er kommet længere op på arbejdspladsen.” For unge med indvandrerbaggrund kan det have endnu større betydning, da oplevelserne på en arbejdsplads bidrager til integration og tilhørsforhold. En ung mand, der ikke er født i Danmark, fortæller, at hans oplevelse med at få et fritidsjob havde stor betydning for hans følelse af at være faldet til: ”Når man får et arbejde, så oplever man at blive en del af et fællesskab og blive anerkendt på arbejdsmarkedet. Det giver den første selvtillid til, at man kan finde sig til rette i samfundet.” Det synes således tydeligt, at erhvervsarbejde i ungdomsårene ruster de unge til senere at lykkes på arbejdsmarkedet. Tallene viser tydeligt, at unge, der har erhvervserfaring, i langt højere grad er i beskæftigelse eller under uddannelse i dag, og vores interviewundersøgelse indikerer, at dette skyldes, at ungdomsarbejde ikke blot giver erfaring og netværk, men også giver de unge selvtillid og bidrager til positiv personlig udvikling.

EFFEKTER PÅ KRIMINALITET Endelig har vi ønsket at undersøge de tidlige erhvervserfaringers kriminalpræventive effekt. Vi har derfor set på, hvor mange af de unge fra årgang 1990, der i dag er straffede, samt hvilke domme de har fået, for hvilke forseelser, og hvor mange gange de har været sigtet. Billedet, der tegner sig på baggrund af disse data, er dog langt fra entydigt, og det har vist sig vanskeligt ved hjælp af kvantitativ analyse at påvise en effekt af tidlige erhvervserfaringer på kriminalitet. I figur 14 har vi vist, hvor store andele af de unge i de tre grupper, der i dag er ustraffede. Der er markante forskelle på mænd og kvinder, hvilket er synliggjort i figuren. For kvindernes vedkommende er der stort set ingen forskel på i hvor høj grad, de i dag er straffet, forbundet med deres erhvervsindkomst i ungdomsårene. Der er flest straffede blandt unge kvinder, der har arbejdet lidt som 13-18årige, men forskellen er ikke signifikant. For unge mænd viser tallene dog en sammenhæng mellem erhvervsarbejde og kriminalitet, således at de mænd, som har haft arbejde i ungdomsårene i højere grad har en plet på straffeattesten i dag. Dette er overraskende, da tidligere undersøgelser af kriminalitet blandt danskere har vist en klar sammenhæng mellem arbejdsløshed og sigtelser (Geerdsen & Tranæs 2008: 67), samt at kriminalitet stiger med faldende indkomst (Glavind 2007: 6). Som det ses af figur 14, viser vores data i modstrid hermed, at når vi ser på mændene født i 1990 samlet, så er de mænd, der ikke har haft ungdomsarbejde, den gruppe der i lavest grad er straffet.

Graver vi lidt dybere i tallene er billedet meget broget. Vi har visualiseret kriminaliteten hos de to køn i figurerne 15-18, hvor der endvidere er kontrolleret for etnicitet og forældres arbejdsmarkedstilknytning. Det er tydeligt, at kriminalitetsraten er langt højere blandt unge mænd end kvinder, samt at der er højere andele af straffede blandt unge af forældre med lav arbejdsmarkedstilknytning samt blandt unge indvandrere og efterkommere. Dette stemmer overens med konklusionerne i andre undersøgelser af kriminalitet (Glavind 2007). Men tallene viser ingen tydelige sammenhænge mellem erhvervsaktivitet i ungdomsårene og kriminalitet. Alt efter om vi kigger på antal sigtelser, hvilke typer forseelser, der er tale om eller hvilke domme, de har modtaget, får vi forskellige sammenhænge. I flest tilfælde er det de unge, som har arbejdet lidt som 13-18-årige, der klarer sig dårligst i kriminalitetsstatistikkerne. Det gør sig eksempelvis gældende, når vi ser på hvor mange unge, der har fået en hårdere dom end bødestraf (dvs. betinget eller ubetinget frihedsstraf), og tendensen er mest udtalt for mænd med indvandrerbaggrund, jf. figur 15. Men da det ikke er et gennemgående billede, kan vi ikke konkludere noget på den baggrund. FIGUR 15: MÆND STRAFFET MED MERE END BØDE - ETNICITET

FIGUR 14: USTRAFFEDE - ALLE

FIGUR 16: KVINDER STRAFFET MED MERE END BØDE - ETNICITET

FIGUR 17 MÆND STRAFFET MED MERE END BØDE - FORÆLDRES ÅRSINDKOMST

FIGUR 18 - KVINDER STRAFFET MED MERE END BØDE - FORÆLDRES ÅRSINDKOMST

kelige faktorer samt, at en eventuel effekt af ungdomsarbejde først viser sig senere i livet. En undersøgelse af kriminalitet blandt danskere foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderede, at den suverænt mest betydende faktor for kriminalitet syntes at være, hvorvidt personen som barn har været omfattet af en børnesag (Glavind 2007: 11). Dette tyder på, at opvækstvilkår er meget betydende for senere kriminalitet, og her kommer et fritidsjob muligvis for sent til at kunne påvirke dette mærkbart. Samme undersøgelse påpeger, at en anden væsentlig risikofaktor for kriminalitet er, hvorvidt barnet har boet sammen med begge forældre under opvæksten (ibid. 9). Disse faktorer i barndommen har vi ikke kontrolleret for i denne undersøgelse, hvilket må forventes at svække tallene. Vi har kontrolleret for, hvornår kriminaliteten er begået, men heller ikke her viser der sig tydelige sammenhænge med erhvervsindkomst. Vores interviewundersøgelse synes dog at indikere en positiv effekt af erhvervserfaringer på kriminalitet. En stor andel af de unge, der har deltaget i interview, mener, at det generelt påvirker adfærden positivt at få et job. Nogle oplever, at blot den indtægt, et fritidsjob giver, har en kriminalpræventiv effekt, da materielle goder er vigtige i ungdomskulturen, og de unge, der kommer fra fattige familier, kan blive presset til at begå kriminalitet for at få råd til de samme ting, som deres jævnaldrende har: ”Der er rigtig stor forskel på unge, som har fritidsjob, og de, der ikke har. Jeg tjener mine egne penge og bruger dem fornuftigt. Jeg kender andre, som ikke har arbejde, og som gør dumme ting for at få penge, såsom at stjæle. Når du har et job, så tjener du penge på en god måde, men hvis ikke du har et job og har brug for penge, så skaffer du dem måske på en dårlig måde.”

Det vil kræve yderligere undersøgelser at finde forklaringer på, hvorfor tallene ser ud, som de gør. Her vil vi holde os til at konkludere, at der med udgangspunkt i disse data ikke synes at være en klar sammenhæng mellem kriminalitet og tidlige erhvervserfaringer. Det kan skyldes, at vi ikke har medtaget tilstræk-

Flere af de adspurgte unge fremhæver kedsomhed som en risikofaktor for kriminalitet, og her har fritidsjob en positiv effekt. Et arbejde fylder op i fritiden og betyder, at der er mindre tid til at kede sig. De fleste af de unge, som vi har talt med, har ikke selv erfaringer med kriminalitet, men flere af dem er bevidste om, at det er vigtigt at

bruge sin tid fornuftigt, da de oplever, at det gør det lettere at holde sig fra ballade: ”Jeg valgte blandt andet at få et job, fordi jeg ville fylde den tid, jeg havde til overs. Mange unge har for meget tid, og så hænger de bare på gaden, hvor det er let at blive rodet ud i noget ballade. Hvis man har et arbejde, så har man ikke så meget tid, og man prøver også at have ansvar, og det tror jeg betyder, at man lettere kan holde sig væk fra at gøre noget dumt.”

Et arbejde giver de unge mulighed for at komme væk fra det vante miljø og deres eventuelt dårlige omgangskreds. Vores interview tyder på, at det kan være en vigtig øjenåbner at opleve virkeligheden på en arbejdsplads, da det giver de unge perspektiv på uddannelse og fremtidsdrømme. Samtidig kan det give dem nye venner, som har andre baggrunde og tilgange og derved udvide deres horisont, hvilket kan have en kriminalpræventiv effekt:

”Det har helt klart en betydning. Altså hvis folk er i et dårligt miljø, så kan et arbejde få dem lidt væk og gøre, at de pludselig ser ting anderledes. Jeg kender selv mange, som har fået arbejde, og så har de pludselig totalt ændret deres personlighed, fordi de er kommet væk fra miljøet. Det kan virkelig gøre en stor forskel, at man oplever en anden virkelighed og møder nogle andre mennesker.” Nogle af de unge, vi har talt med, oplever, at erfaringer på en arbejdsplads kan have direkte effekt på adfærd og attitude hos deres jævnaldrende. Når man har et arbejde, lærer man at gøre, hvad man bliver bedt om og at overholde aftaler. Den høflighed og disciplin, som er nødvendig for at varetage et arbejde, kan smitte af på adfærden generelt og påvirke de unge til at ændre indstilling og attitude. Det fortæller en ung kvinde: ”Du kan ikke beholde et arbejde, hvis du bare har den samme facade og holdning, som du har sammen med dine venner. Når du er på arbejde, så bliver du nødt til at underlægge dig nogle regler og opføre dig på en bestemt måde. Derfor tror jeg, at et job kan have en indvirkning på dem, der laver ballade.” En enkelt ung mand beretter om sine egne erfaringer med kriminalitet. Han fik bevidst et job som teenager for at komme væk fra den kriminelle løbebane, han var kommet ud på. Og han oplevede, at det ganske rigtig hjalp ham at have et arbejde, mest af alt fordi han kom væk fra vennerne og udfyldte tiden: ”Mens jeg var i beskæftigelse, lavede jeg ikke noget ballade. Jeg kom væk fra miljøet og brugte tiden, så der var ikke plads til at rode mig ud i noget.” Dog fortæller samme unge mand, at den positive effekt af jobbet kun varede, så længe han var i arbejde. Efter han stoppede på arbejdspladsen og igen havde meget fritid, kom han ud i kriminalitet igen. Dette rejser spørgsmålet om, hvor omfattende og langvarig en effekt man kan forvente, at et arbejde har for unge, der allerede har udvist kriminel adfærd, samt vigtigheden af, at fritidsjobindsatser for udsatte unge følges op med initiativer til at skaffe dem i arbejde eller uddannelse efterfølgende.

Enkelte af de unge, vi har talt med, tilkendegiver i tråd hermed, at de ikke mener, at et arbejde har den store betydning for kriminalitet. De mener, at hvis man har en skidt karakter eller ”er dårligt opdraget”, kan et job ikke ændre afgørende på dette. Gennem interviewene er vi blevet opmærksomme på en anden faktor, der kan formodes at komplicere sammenhængen mellem tidlige erhvervserfaringer og kriminalitet. Mange unge har oplevet at blive fyret som ungarbejdere, når de fylder 18, da arbejdsgiverne foretrækker de billigere mindreårige. De unge giver udtryk for, at det er langt sværere at få et job, når man er myndig, da de så skal konkurrere med mere erfarne voksne om jobbene. Det gør dem modløse og frustrerede at opleve, at de alligevel ikke kan få et job som voksne, og samtidig står de pludselig og mangler den indtægt, som de har vænnet sig til at have gennem ungdomsårene. Dette kan formodes at medvirke til kriminel adfærd hos nogen. Sammenhængen mellem tidlige erhvervserfaringer og kriminalitet hos danskere er så vidt vides ikke undersøgt tidligere. Vores interviewundersøgelse indikerer, at ungdomsarbejde kan have en kriminalpræventiv effekt, men det er vanskeligt på baggrund af denne undersøgelse at sige, i hvor høj grad og under hvilke omstændigheder. Effekten synes ikke at komme til udtryk i det statistiske materiale, vi har anvendt her. Korrelationerne er ikke entydige og synes langt mere komplekse end for uddannelse og beskæftigelse, og derfor kan vi kun opfordre til, at yderligere undersøgelser foretages.

PERSONLIGT OG ALMENT UDBYTTE I det foregående har vi på baggrund af såvel kvantitativ data som interviewmateriale set på effekterne af tidlige erhvervserfaringer på uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet. De foretagne interview indikerer endvidere, at arbejde giver de unge et mere alment udbytte, som ikke til fulde lader sig belyse gennem brug af registerdata, og hvis betydning rækker udover disse tre kategorier. Dette uddybes i det følgende.

Størstedelen af de unge lægger vægt på den uafhængighed, som et arbejde og den indtægt, der følger med, giver dem. Det giver dem den første oplevelse af at være voksne individer, der er i stand til selvstændigt at træffe beslutninger både i det daglige, og når det gælder fremtidsplaner. En ung mand fortæller, at det er befriende at have sine egne penge og ikke skulle spørge sine forældre om lov, når man ønsker sig noget:

Vores interviewundersøgelse viser, at erhvervserfaring bidrager til personlig udvikling og modner de unge. Alle de adspurgte unge giver udtryk for, at de er stolte af at varetage et job, og at de er blevet mere selvstændige, mere ansvarsbevidste og har større mod på egne evner som følge af oplevelserne i de første job. En ung kvinde giver her eksempler på, hvordan hun kan mærke, at jobbet har modnet hende:

”Det er rart ikke at skulle spørge sine forældre om penge. Så slipper man for hovedpinen, når mor siger, at hun ikke har nogen penge lige nu. Når man har et arbejde, føler man, at man har mere ansvar, kan klare sig selv og selv tage stilling til, hvad man vil bruge penge på. Man bliver også mere selvsikker, for det er ikke hvem som helst, som kan tjene penge og fx selv købe en mobiltelefon.”

”Det, at jeg har fået et arbejde og nu kan købe ting selv, har gjort, at jeg er blevet meget mere selvstændig og gerne vil være uafhængig. Jeg har for eksempel selv besluttet, at jeg vil have et kørekort, og jeg sørger selv for at komme på arbejde til tiden. Jeg er ikke længere afhængig af, at andre hjælper mig.”

At have sin egen indtægt giver endvidere de unge en fornemmelse for penge, og giver dem de første erfaringer med at håndtere deres egen privatøkonomi. Flere af de unge mener, at det har en opdragende effekt at gøre sig sine egne erfaringer med sammenhængen mellem arbejde og løn, da det, som en ung mand siger, gør at man ”forstår

værdien af penge”. Derudover betyder ungdomsarbejde, at de unge får øvelse i at strukturere deres egen hverdag og prioritere arbejdsopgaver og gøremål, hvilket dette citat af en ung kvinde indikerer: ”Jobbet har helt sikkert lært mig at stå på egne ben. Både rent økonomisk, men også i forhold til at få styr på hverdagen og føle, at man bruger den på noget fornuftigt.” Endvidere udvikler oplevelser på arbejdsmarkedet de unges sociale kompetencer, hvilket er til gavn for alle aspekter af deres tilværelse. Mange af de unge, vi har interviewet, oplever at være blevet mere åbne, imødekommende og høflige over for fremmede som følge af erhvervserfaringerne. Jobbet lærer dem at omgås mange forskellige mennesker og kommunikere til forskellige grupper. De får udvidet deres netværk, lærer at samarbejde og at kommunikere med kolleger og eventuelle kunder. En ung mand giver her udtryk for, at fritidsjob giver unge erfaringer med at omgås mennesker med andre baggrunde og holdninger end deres egne, hvilket bidrager til at udvide deres horisont: ”Det er et krav, når man arbejder, at man kan omgås andre mennesker. Selvom du måske ikke synes om dem, skal du lære at samarbejde med dem alligevel. Hvis du ikke har haft arbejde, omgås du måske de samme mennesker hele tiden, og så har du heller ikke nogen sans for, hvem andre typer er, og hvad de tænker.” Den anerkendelse, som unge får af arbejdsgivere, kolleger og eventuelle kunder, når de varetager et arbejde, har stor betydning for deres selvfølelse og tro på egne evner. For de svageste unge, som har problemer med selvværdet og de sociale normer i andre sammenhænge, kan succesoplevelser på en arbejdsplads, hvor kravene og strukturerne er anderledes end for eksempel i skolen, være helt afgørende. En ung mand fortæller eksempelvis, at han var meget stille og genert, før han fik job i et supermarked, men jobbet har bidraget til en markant personlig udvikling: ”Når man arbejder, lærer man at folde sig lidt mere ud. Hvis man er genert og indelukket, ligesom jeg var, så kan det hjælpe til, at man åbner sig mere op. I butikken er man nødt til at snakke med kunder, så man kan ikke være så stille. Jeg har fået at vide, at jeg har ændret mig meget, efter jeg begyndte at arbejde”

Det følger af ovenstående, at det kan have tilsvarende negativ effekt, hvis de unge ikke får et fritidsjob i ungdomsårene, selvom de ønsker det, da det giver dem en følelse af afmagt, som kan præge deres tilgang til arbejdsmarkedet senere hen. Flere af de unge, der har deltaget i interview påpeger, at det er vigtigt at få et job tidligt, så man oplever, at det kan lade sig gøre at få og beholde et arbejde. Samtidigt er de unge dog meget bevidste om, at konkurrencen på arbejdsmarkedet i dag er hård, og alle de adspurgte har oplevet at få afslag på jobansøgninger. De fortæller, at hvis man som ung oplever mange afslag, kan det resultere i, at man giver op og ikke tror på, at det kan lykkes. En ung mand giver i følgende citat udtryk for, at det har afgørende betydning, at unge får det første job tidligt; ikke bare fordi, det giver den nødvendige erhvervserfaring, men også fordi det giver de succesoplevelser, som betyder, at de tør prøve igen senere hen: ”At få et arbejde er en modningsproces, men hvis man ikke får det lille skub, det er, at man kan få et job som 13-årig, men bliver 14 og 15 og får nogle afvisninger, så giver man måske helt op og siger: ”Jeg får alligevel aldrig et arbejde.” Når man har fået det første job, så lærer man, at det betaler sig at kæmpe for det. Og selvom månedslønnen ikke er særlig god, når man går med aviser, så kan man være stolt af at have tjent sine egne penge. Og så er det nemmere at få det næste job.” Som nævnt tidligere i rapporten er beskæftigelse i dag vidt udbredt blandt unge mellem 13 og 18 år, og det er oplevelsen, at langt størstedelen af unge i dag ønsker sig et fritidsjob. Men samtidig er der fortsat tydelige sociale forskelle på, hvem der formår at få et fritidsjob, således at unge fra familier med lav arbejdsmarkedstilknytning samt med indvandrerbaggrund i markant lavere grad har arbejde som 13-18-årige. Dermed synes der at være belæg for at iværksætte fritidsjobindsatser, der kan bistå unge fra svage familier med jobsøgning, da det kan bidrage til at bryde social arv og forbedre disse unges fremtidsmuligheder markant. Næsten alle de unge, der har deltaget i denne interviewundersøgelse, har fået hjælp af en af de københavnske fritidsjobindsatser til at få et eller flere job, og de oplever alle, at hjælpen har været af stor betydning.

LITTERATUR Aner, Louise Glerup & Jon Toft-Jensen (2012): Godt på vej – Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder, Center for Boligsocialudvikling. Geerdsen, Lars Pico & Torben Tranæs (2008): Forbryderen og samfundet, Gyldendal. Glavind, Niels (2007): Kriminalitet og social baggrund, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Poulsen, Sofie Havn (2013): Historien om en succes – Evaluering af Fritidsjobkonsulenterne, KAB. Rambøll (2009): Fra fritid til job – analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation, Rambøll Management Consulting.

Dokumentation af serviceopgave

29-07-2013 Journalnummer/CRM nummer

Kontraktdato

2013:0354/Data om unges beskæftigelse Kundekontakt:

Databearbejdning af JUR

Julia Reenberg Kundeoplysninger

Sofie Havn Poulsen/Foreningen Nydansker

Datagrundlag Anvendte registre

Datakonstruktion

Befolkningsstatistikken pr. 1. januar 2012 Kriminalitetsregistre 2005-2012 RAS 2012 Indkomstregistre 2003- 2008, 2011 Befolknings Uddannelse 2012 Fra befolkningsstatistikken 2012 udtrækkes alle personer, som var født i 1990 og pr. 1. januar 2012 står tilmeldt folkeregistret (CPR). • Denne population kobles til Indkomstristret (2003-2008). Populationen inddeles i forhold til erhvervsindkomst i perioden 20032008: a. Intet job: Personer med en erhvervsindkomst på 0-1.999 kr. årligt i mindst ét år i perioden. b. Lidt job: Personer med en erhvervsindkomst på 2.000-9.999 kr. årligt i mindst ét år i perioden. c. Meget job: Personer med en erhvervsindkomst på 10.000-110.000 kr. årligt i mindst ét år i perioden. Personer vil bliver placeret i grupperne ud fra deres højeste opnåede indkomst i løbet af de 6 år. Hvis en person i bare ét af årene har tjent over 10.000 kr. vil denne person blive betegnet som havende ”meget job”, hvorimod en person, som højst har haft en indkomst på 1.999 kr. per år bliver betegnet som havende ”intet job”, selv hvis han/hun har haft denne indkomst alle årene. Erhvervsindkomsten består af løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.).

Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag. •

Oplysninger om ’Senest afsluttede uddannelse’ stammer fra

Registret ’Befolknings Uddannelse’ 2012 (opgørelsestidspunkt oktober 2011). Populationen opdeles efter højst fuldført uddannelse via variabel HFAUDD. Mere information om variabeln kan findes her: http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkval itetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/hfaudd.aspx • Oplysninger om den aktuelle primær beskæftigelse kommer fra RAS Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik 2012 (opgørelsestidspunkt november 2011). Populationen vil grupperes efter dens tilknytning til arbejdsmarked pr. den 1 november 2011. Gruppering er: a. Studerende b. Selvstændig c. Lønmodtager d. Arbejdsløse e. Uden for abejdsstyrken Mere information om variablen kan læses her: http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkval itetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/socstilkode.aspx • Opgørelse om kriminalitet stammer fra kriminalitetsregistre med sigtelser afgørelser/domme for 2006- 2011. Der bliver lavet en variabel som indikation over kriminalitet: a. Straffet b. Ikke straffet Data er afgrænset via afgørelsestype: 1. Dom til frihedsstaf 2. Bødeafgørelse 3. Tiltalefrafald • Oplysninger om etnicitet findes i Befolkningsstatistik via variabel ’IE_TYPE’. Mere information om variablens definition kan læses her: http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/cpr-oplysninger/ietype.aspx • Oplysninger om forældrenes indkomst stammer fra Indkomstregistret 2011. Forældrenes indkomst er en sum af mors årlige erhvervsindkomst og fars årlige erhvervsindkomst. Hvis der ikke nogle oplysninger om både mors og fars indkomst vil forældrenes indkomst være lige med 0.

Der er ikke taget højde om families type, om barnet bopæl (bor derhjemme eller ej), eller om forældrene er skilt eller ej. Populationen inddeles i forhold til forældrenes erhvervsindkomst i 2011: 1. Samlet årlig erhvervsindkomst under 120.000 kr. 2. Samlet årlig erhvervsindkomst på eller over 120.000 kr.

Mere information Yderlig information

Data er leveret som: via Excel

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med denne serviceopgave, er du velkommen til at kontakte Julia Reenberg på e-post jur@dst.dk eller på tlf.: 38173545

Generel information

Danmarks Statistiks Kundecenter www.dst.dk/kundecenter udfører statistik- og analyseopgaver mod betaling og er den centrale indgang til servicemedarbejdere i Danmarks Statistik. Hent information eller rådgivning i forbindelse med skræddersyede opgaver ved henvendelse til Kundecenter på tlf.: 39 17 35 44 eller e-post kundecenter@dst.dk Statistikbanken www.statistikbanken.dk indeholder gratis detaljeret officiel statistik, som beskriver det danske samfund. Danmarks Statistiks produktion dækker over ca. 250 emneområder eller produkter. Disse produkter er organiseret i 17 emnegrupper. Hvert statistikprodukt er beskrevet i varedeklarationer. Find mere information på www.dst.dk/varedeklarationer

Interviewguide: Kvalitative interview Det er vigtigt, at vi får afdækket betydningen af fritidsjob for: 1) Uddannelse, 2) Senere beskæftigelse og 3) Kriminalitet. Hvad laver du nu? Har du et (fritids)job nu? Hvad vil du gerne senere/efter skolen? Hvilke(t) fritidsjob har du haft? Hvad lavede du der? Hvor længe var du der? Hvordan fik du jobbet? Hvorfor ville du gerne have et fritidsjob? (Opfølgende: Var der andre grunde?) Hvad synes du, du lærte på dit job? Hvordan har du kunnet bruge det, du lærte på jobbet bagefter? Hvad betød det for dig at have et job dengang? Hvad betyder det nu, at du har haft job? Har det betydet noget for din skole/uddannelse? Hvad tror du, havde været anderledes i dit liv, hvis du stadig ikke havde prøvet at arbejde? Hvad laver dine forældre? Hvad mener dine forældre om dit fritidsjob? Har dine venner også (haft) fritidsjob? Oplever du, at der er forskel på de unge, der har haft job og dem der ikke har? Synes du generelt, det er godt, at unge får fritidsjob? Hvad er godt ved det? Tror du fritidsjob har en betydning for kriminalitet? Hvorfor/hvorfor ikke? Kender du nogen, hvor et job har hjulpet dem væk fra kriminalitet?

RAPPORTEN ER UDARBEJDET AF FORENINGEN NYDANSKER MED BIDRAG FRA EN RÆKKE ORGANISATIONER: