Den borgerlige orden

INDLEDNING Det almindelige menneske er under angreb og har været det i årtier. Uden at vide det. Over hele den vestlige verden går ganske almindelige, ordentlige mennesker rundt og føler sig forkerte. De får at vide, direkte eller indirekte, at de ikke er spændende, unikke, autentiske og normbrydende nok. Ja, faktisk er deres manglende oprør mod det bestående betænkeligt. Er de dumme og provinsielle, eller er de måske farlige, reaktionære typer? I medier, kunst, på uddannelsesinstitutioner og i populærkultur er trafikken ensrettet og går mod stadig større grad af såkaldt progressivitet: normer er til for at blive nedbrudt, og det almindelige menneske er foragteligt normbevarende.

Hvordan blev det sådan?

Vores ærinde er at sandsynliggøre en afgørende, men forsømt del af forklaringen: De vigtigste filosoffer i det 20. århundrede har haft stor indflydelse på os. Meget større end mange måske forestiller sig er muligt. Ikke bare på tænkningen, selvfølgelig, men på hvordan vi alle går til livet. Hvordan vi ser på hinanden. Og hvordan vi opfatter os selv. Familie. Ægteskab. Kærlighed. Troskab.

Pligt. Køn. Sandhed. Der er tale om en skjult og uerkendt indflydelse, hvilket er paradoksalt. Altså: hvordan kan nogen, hvis tanker gennemsyrer stort og småt i samfundet, samtidig være skjulte?

Svaret er det enkle, at de færreste kender til disse filosoffer, fordi deres bøger er utilgængelige og kun bliver læst af (venstreorienterede) akademikere. Men det har ikke forhindret budskaberne i at sive ud i samfundet. Og her er vi så efter lidt mere end et århundrede med en effektiv prægning fra tænkere, der ønskede 11