Den borgerlige orden

HVORFOR VI HAR SKREVET DENNE BOG Vi mødte hinanden første gang i vinteren 2007. Det var en sen eftermiddag i humanioras gamle barakker på Københavns Universitet Amager, hvor vi begge læste filosofi. I dag er de revet ned, men de, der kan huske dem, vil kunne genkalde sig lysstoflampernes skær, klinkegulvene, de grå institutionslofter og den generelt trykkede stemning af 70’er-tidslomme. Der lugtede altid lidt hengemt.

Måske fordi nogen havde glemt en makrelmad et sted, eller fordi hashrygningen inde fra filosofis studentercafé ‘Alkvantor’ sivede rundt om betonhjørnerne. Men alt det trådte i baggrunden den mørke februardag. Vi gik på forskellige hold, men genkendte hinanden fra billeder. Ugen efter mødtes vi i det nye KUAs larmende kantine og spiste en elendig tomatsuppe. Rune var politisk aktiv i Venstre; Eva var bare træt af at være det eneste borgerlige menneske på sin årgang. På studiet læste vi tænkerne fra antikken og frem til i dag, og det slog os begge, hvor stor en indflydelse mange af den nyere tids filosoffer havde haft på samfundet – selvom deres umiddelbare virkefelt var begrænset til akademiske cirkler. Men fordi deres bøger og tanker var og er svært tilgængelige for de fleste, var dybden og bredden i deres samfundspåvirkning ikke noget, folk sædvanligvis var bekendt med.

Vi så en forbindelse til nogle af de spørgsmål, der optog os mest: Hvorfor går almindelige mennesker rundt og skammer sig over at være almindelige? Hvorfor ligger det i tiden, at vi skal være kede af vores historie, traditioner og opfattelse af ret og vrang? Hvorfor 7