4 minute read

Mellem dyr og overmenneske

Next Article
Noter

Noter

gerligt projekt De borgerlige normer var fjenden Det kan måske umiddelbart lyde mærkeligt, for hvordan kan man se filosofiske idéer udfolde sig i et maleri eller et digt? Var Da Vincis sfumato ikke mest af alt en teknik, ligesom impressionismen i øvrigt er det? Jo, det vi vil ikke anfægte Men avantgardekunsten i det 20 århundrede handlede i meget ringe grad om teknik og i meget stor grad om idéerne bag Den var faktisk så teoretisk, at det er let at vise en direkte sammenhæng mellem kunsten og idéerne Kunstnerne var intellektuelle, der skrev store manifester om bevæggrundene bag deres værker De opfattede selv deres værker som en idékamp Nogle blot som en del af en kulturkamp mod det borgerlige samfund De fleste til fordel for en revolution Mange ønskede at trænge dybt ind i menneskets sind og sjæl Ændre deres grundlæggende forestillinger om rigtigt og forkert Opløse menneskets forhold til virkeligheden Med andre ord var avantgardekunstnerne ikke bare ureflekterede popularisatorer af hadets filosofi De troede selv på kunstens magt og på idéernes betydning Deres mål var det samme som de revolutionære tænkeres

Mellem dyr og overmenneske

I begyndelsen af 2021 besøgte vi en udstilling på Statens Museum for Kunst med de to tyske ekspressionister Ernst Kirchner og Emil Nolde Ved indgangen til udstillingen hang en advarselstavle om, at herinde risikerede man at blive udsat for racisme Det viste sig også at være udstillingens tema De to kunstnere var nemlig begge inspireret af primitive kulturer, og udstillingen var en samling af deres afbildninger af mennesker fra Afrika og Oceanien Farverige billeder med karikerede portrætter og primitive virkemidler Udstillingen var ledsaget af fordømmende udsagn fra identitetspolitiske eksperter og aktivister og handlede i ringe grad om de udstillede kunstnere, og mere om deres angivelige racisme og koloniale blik på verden

Et pudsigt eksempel på revolutionen, der æder sine egne børn Nolde og især Kirchner var begge repræsentanter for den tyske

ekspressionisme og tilhørte bevægelsens vigtigste gruppering Die Brücke (Broen) Den blev stiftet i 1905 i et Tyskland, der dengang var verdens førende kulturnation, og var direkte inspireret af Nietzsches filosofi Broen henviser (siges det) til den passage i Nietzsches hovedværk, hvor Zarathustra udtaler, at mennesket er en line spændt ud over en afgrund mellem dyr og overmenneske

195 Mennesket kan være en bro til enten en overgang eller en undergang 196 Ingen tvivl om, at Die Brücke så sig selv som overgangen til noget nyt, og det var oplagt at finde inspiration hos Nietzsche, der flere steder eksplicit udpegede kunstnere som nogle, der kunne være med til at skabe en ny livskraftig kultur – altså overmennesker 197 I deres program forfattet af Ernst Kirchner (som blev hugget i træ og derfor var ret kort!) kaldte de på fremskridtet og den skabende ungdom Som ungdom bærer vi fremtiden, og vi vil skabe frihed til livet for os selv og en bevægelse mod de etablerede gamle kræfter.198

Som billedkunst var ekspressionismen et opgør med den naturalistiske kunst og idéen om skønhed Den brugte i stedet abstrakte figurer, gerne med et primitivt udtryk ligesom Picassos berømte Damerne fra Avignon I Kirchners maleri Gaden, Dresden, ser man en række udtværede masseskikkelser på en gade, der fremstår nervøst, uvelkomment og fremmedgørende Sådan så stort set alle Kirchners malerier ud, og der er noget latterligt over at læse racisme ind i teknikken Det var alle slags mennesker, der blev afbildet primitivt, inklusive hans selvportræt som soldat

Det ekspressionistiske maleri med stærke farve og karikerede menneskefremstillinger skulle selvfølgelig også forstås langt mere radikalt end blot en ny maleteknik Formålet var først og fremmest en kritik af det borgerlige samfunds herskende idealer De udtværede skikkelser var et forsøg på at vise et mere sandt menneske Et menneske, der ikke var ødelagt af borgerskabets kultur Det var netop af den grund, at Kirchner og Nolde var fascinerede af den ikke-europæiske kultur De håbede at finde en mere sand måde at leve på Die Brücke kan da også beskrives som en tidlig hippie-bevægelse med nøgenhed, tilfældig sex og et generelt forsøg på et

opgør med den borgerlige livsform Som datidens nietzscheanere var de dog ikke pacifister og Kirchner meldte sig frivilligt til Første Verdenskrig, mens Nolde senere blev nazist Nazisterne kunne dog ikke fordrage hans kunst

Ekspressionismen blev udtryk for en langt bredere bevægelse end de unge tyskere, og man kan ikke rent adskille dem fra andre kunstretninger i begyndelsen af det 20 århundrede Men inspirationen fra Nietzsche delte de med andre Eksempelvis det klart ekspressionistiske maleri Skriget af Edvard Munch, der handlede om et menneske på en bro i dyb rædsel over konsekvenserne af Guds død 199 At der var tale om en radikal ændring af billedkunsten, kan man forvisse sig om ved at læse Wilhelm Worringers kunsthistoriske fremstilling Abstraktion og Empati fra 1908 200 Det er rimeligvis den første fremstilling af modernismen i billedkunsten, men i første omgang den tyske ekspressionisme Worringer introducerede to poler i menneskets æstetiske behov, nemlig på den ene side behovet for menneskelig medfølelse og på den anden side behovet for abstraktion I Vestens kunsttradition siden renæssancen har kunsten med dens objektive skønhed tilfredsstillet menneskets behov for medfølelse, og Worringers indflydelsesrige pointe er, at den moderne kunst modsat tilfredsstiller behovet for abstraktion Det livsfornægtende og det uorganiske, som Worringer så i tidens kunst, var med andre ord ikke dårligere kunst end den klassiske, men tilfredsstillede et andet behov Behovet for abstrakt kunst var et produkt af menneskets indre uro og uafklarede forhold til dets omverden Når mennesket føler sig fortabt og oplever verden som obskur, søger det fremmedgørelsen i de abstrakte former Det kunne man tro var en kritik af den moderne kunst, men det var tværtimod tænkt som et forsvar for den, og Worringers tanker har været en væsentlig inspiration for modernistiske kunstnere siden Dog ikke til at begynde med Her handlede den modernistiske kunst bestemt ikke om at tale til fortabte mennesker i en stadig mere meningsløs tilværelse Kunsterne ville lave mennesket om

This article is from: