Verdens sjæl

Vi har gennemgået, hvordan hadets filosofi har svækket den borgerlige orden Først og fremmest med sine ødelæggelsesbudskaber Den borgerlige orden skulle dø for at frigøre det autentiske, uhæmmede, ikke-kristne, mangfoldige menneske Når den bestående verden alligevel var en tyrannisk undertrykkelsesstruktur, kunne man bedre retfærdiggøre ønsket om at smadre det hele Men der har også været et opbyggeligt spor i den tænkning, vi har præsenteret En lovning om lykke gennem autenticitet: ved at afvise det almindelige kan du bygge en autentisk tilværelse som den ægte dig Fri for begrænsende normer, fordomme og forventninger Glem omverdenen og koncentrer dig om dig selv Eller: vi ødelægger omverdenen, så du kan fokusere på dig og på det, der gør dig glad Det skulle være garantien for et godt liv: du bestemmer helt selv, hvad du hælder ind i det, og så kommer lykken og tilfredsheden

Desværre blev denne livsløgn, som fandt sit klimaks i eksistentialismen, hvermandseje Men den har ikke gjort nogen lykkeligere Jo, måske på øjebliksbasis, men heller ikke mere For ingen kan hente livsmening i de flygtige jeg-projekter Man bliver ikke lykkelig eller tilfreds af at spise eksotisk mad eller af at have en affære Eller af at støtte forskellige godhedsprojekter, der først og fremmest skal tegne en som et vældig anstændigt menneske Det er tom selvrealisering, som dog har den fordel, at det ikke kræver noget synderligt af den hjertensgode Hverken det eller de momentane glæder kan man bygge et liv på

Det er et tab hver gang, en af os henter identitet i opløsningen I at være unik og speciel Tag en af de populære nye identiteter,

der blomstrer i akademiske cirkler: identiteten som ‘non-binær’, ‘panseksuel’ eller noget endnu mere chikt For dem alle gælder dette: når vi ikke længere blot taler om en tilbøjelighed – når hele mennesket lader sig tegne af den seksuelle identitet, og når denne identitet er negativ, har vi et problem For dens udgangspunkt er, at den er i opposition til omverdenen, til majoriteten, det normale eller det bestående Subversiv, ikke-hetero, marginaliseret Det er også, hvad man kunne kalde for ‘negativ opbyggelighed’ Altså, man forstår sig selv og verden ud fra det, man ikke er Ud fra vrede mod normalen Men hvad gør det ved et menneske at leve oppositionelt på den måde? At opleve, at hvert et åndedrag tages i modsætning til det, flertallet mener og tænker? Det avler mere vrede, ressentiment og måske endda had Hele samfundet bliver én stor forhindring, hvis ikke ligefrem fjende, for hende, der ser sig selv som det ophøjede og kløgtigere, men også undertrykte alternativ til gennemsnittet

Den nye moral gør mennesker usikre, harme, ensomme og eksistentielt angste Modgiften mod disse dårligdomme er en genforening med den orden, de dyder og karaktertræk, de pligter og den tro, der begrunder vores livsform Først og fremmest ved at erkende givetheden og dernæst ved at se med taknemmelighed på det, vi ikke selv vælger, men er så heldige at få i arv Denne indstilling er selve grundlaget for vores frie, fredelige, trygge samfund og liv

Vi forstår godt behovet for at skille sig ud Eksistentialismens selvdyrkelsesbudskab havde og har klangbund hos så mange, fordi den også taler til en universel frygt i mennesket: frygten for ikke at være individueret De specielle, unikke livsvalg skal vise, hvordan vi ikke blot er en del af en mængde, men er lige netop dette menneske Hvis man ikke adskiller sig fra de andre, kunne man lige så godt være dem – og hvad er så pointen med lige netop mig og mit liv? Det er angstprovokerende Behovet for at afgrænse sig fra resten af verden er såre menneskelig og hverken ondt eller dumt Men i eksistentialismens hænder bliver denne længsel efter at begribe silhuetten af sit eget liv til en form for horisontalt navlepilleri Den

forløjede kerne forbitrer sindet og mobiliserer til opløsning af alt det, der giver livet fylde og mening

Når nu vi anerkender det enkelte menneskes behov for at individuere sig, hvordan kan det så gøres på en opbyggelig måde? Vi har bogen igennem afvist de overfladiske selvtegningsprojekter, hvad end det drejede sig om at følge uafhængighedsdoktrinen, træffe radikale valg om ikke at stifte familie, men hellige sig arbejdet for et rensningsanlæg i Peru, veganisme eller diverse new age-doktriner Den slags De har alle det til fælles, at de handler om vores identitetsmæssige udseende: de er markører, som vi køber og lægger på den overflade, vi viser til omverdenen Men de er ikke blot overfladiske; de er også, fordi de er designet til en generel kategori i butikken af efterstræbelsesværdige identiteter, uden nogen reel forbindelse til det almindelige, partikulære menneske, vi er nede under Og så er de jeg-dyrkende Hvilket er lige præcis det modsatte af, hvad det moderne menneske har brug for

Kuren mod den eksistentielle angst, der kommer af at vide, at man blot er én i den store mængde, er først at acceptere sin almindelighed som et faktum Dernæst med taknemmelighed indse, at man alligevel er fuldkommen individueret, og at denne individuering allerede blev givet ved fødslen Men den er ikke horisontal Det er ikke i dit udseende og dine støttetilkendegivelser til denne eller hin sag, at du bliver dig Størstedelen af det selv, der er dit, er skabt på forhånd Din familie, dit land, dit sprog, din landsby, din arv Men det får sin særlige udformning i det liv, du lever Det, som har aflejret sig på netop den måde i dit sind, i dine tanker og dine drømme Det, du er, fordi dine forældre og deres forældre var til før dig og gav og fik og levede og skabte og gik til grunde – men ikke før de havde givet livet videre i en ubrudt kæde, der også omfatter din eksistens Det er omridset af dig Det er netop i det almindelige, i det u-konstruerede, i det givne og i det, du ikke selv har valgt, men er den velsignede arvtager af, at den afgrænsning, du ønsker dig så brændende, skal findes Og det skal anskues i dybden, ikke i bredden Din egentlighed, det ægte menneske, du er, er totaliteten af arv og valg Jo mindre ‘normbryder’ og jo mere helhjertet, du

forsøger at efterleve de sociale dyder som mådehold, loyalitet, pligtskyldighed, ordentlighed, sømmelighed og ansvarlighed, desto mindre energi vil du bruge på overfladisk selvtegning – så er der mere kraft, der kan lægges i det, der forbinder dig med verden Nemlig omsorgen for dem, du elsker Forpligtelsen over for dem Engagementet i faktiske, konkrete andre mennesker Videreførelsen af slægt og historie Glæden og tilfredsstillelsen ved at skabe noget og se det vokse En familie, en forening, en virksomhed, et land Vi er medskabere af vores samfund, men kun fordi andre før os har lidt og stridt, og den, der bor i byggeriet, har et ansvar for at holde konstruktionen god, sund og stærk, så den kan bære mange efter os Jo mere dine valg sigter på at videreføre det gode, du selv fik og på at tage ansvar for alt, der er i det – desto tættere og stærkere bliver din forbindelse til verden Desto mere skriver du dig ind i den Og det er jo dét, individualiseringstrangen gemmer på, længst inde: ønsket om at blive integreret i verden Hvilket kun kan lade sig gøre i det omfang, man kan glemme sig selv

Vi har argumenteret for, at tabet af evigheden har ført til modløshed og meningsløshed Ulykkelige skæbner, der har forsøgt at realisere deres sande selv i en verden uden sandhed Modsvaret på tabet af evigheden er at lukke den ind i vores liv igen Det handler om sjælen Som kirkefaderen Augustin skrev i Gudestaten, er det i den evige sjæl, vi møder det guddommelige Evigheden for kristne handler om den evige sjæl Det er her, moralen bor Vi kultiverer vores sjæl gennem livet og bliver visere og bedre Lærer af modgangen og af andre mennesker Møder ondskaben, som vi skal forsage Læser stor litteratur, smuk poesi og reflekterer over det rigtige og forkerte Som forfatteren C S Lewis har udtrykt det, er det, der virkelig betyder noget, de små ar eller aftryk i sjælen i det indre sande menneske

266

Det er i sjælen, vi forholder os til sandheden, også om godt og ondt Vi skal tale sandt og undgå at lyve for os selv og for andre Det gør ondt på sjælen at fortælle løgne Det gør ondt på sjælen, når vi gør det forkerte Det gør ondt på sjælen, når vi er blaserte, ligeglade eller ligefrem kyniske Derfor er taknemmeligheden så

afgørende Det er i erkendelsen af, at vi har modtaget den største gave af alle – livet – at den ydmyghed, der er nødvendig for ethvert opbyggeligt menneskeliv, grundlægges Vi bør tage vare på det, vi er sat i, med alvor og glæde Vores eksistens, vores familie, vores land De mennesker, vi har ansvar for og dem, vi kommer i berøring med Vi bør tage sex og kærlighed alvorligt Når vi har sex med et andet menneske, blotter vi vores inderste, ligesom vi får adgang til det inderste hos vedkommende Det bør anspore til ydmyghed Kærligheden til Gud er en ydmyghed over for livet Kærligheden til den anden er en ydmyghed over for det, Gud har givet os Vi er sat i verden for at gøre det rigtige

Det betyder ikke, at det er nemt Så langt fra Når hadets filosofi har været succesfuld, er det ikke mindst, fordi den anviser den lette vej Gør, som du har lyst til Pas dig selv Vær ligeglad med andre De betyder ikke noget Det vigtigste er, at du er tro mod dine egne ønsker I kontrast hertil siger den borgerlige moral, at du har pligter At du ikke er den vigtigste At du ikke bare må gøre, hvad der passer dig Det er et mere sjæleligt tilfredsstillende liv, men nemt er det ikke

Vi har brug for holdepunkter i livet til at støtte os Troen på Gud er vigtig, men vi er som bekendt alle syndere Mødet med evigheden hjælper os Ikke kun i kirken, men alle steder – ikke mindst i kærligheden, som hjælper os med at træffe bedre valg Den gør os bevidste om, at livet ikke handler om os selv I familien bliver vi også bevidste om det evige fællesskab Vi lærer ikke bare at tænke på nu og her, men også på dem, der kommer efter os Det gælder i endnu højere grad for nationen Her er vi forbundet til et fællesskab med en tusindårig historie og en uendelig fremtid Vi kommer let til at føle os små i sammenligning med nationens storslåede historie, men det er som sagt kun godt med ydmyghed, som til gengæld minder os om, hvor heldige, vi er

Vi møder som sagt også evigheden i skønheden Når det sker, hvad end det er i arkitekturen, et maleri, i et stykke musik eller i øjnene på dem vi elsker, bliver vi bevidste om, at livet har betydning Det har mening Derimod siger skønheden ikke meget om,

hvad der lige præcis er rigtigt i denne eller hin situation Der er kun hentydninger Dem kan man selvfølgelig ikke bruge direkte i hverdagens små valg Heller ikke nødvendigvis de større Men det er alligevel pejlemærker En lille aspiration om at gøre det rigtige, et praj, en samvittighedsstemme, der hvisker til os Resten er op til vores dømmekraft, til den blanding af hjerne og hjerte, der skal kultiveres livet igennem

Denne evighed kan vi også kalde for verdens sjæl Ikke i panteistisk forstand, men som den erkendelse, at verden er meningsfuld Vi er forbundne med den gennem vores egen sjæl: den fører ind i evigheden