Forord

Folkekirkens gudstjenesteliv er blevet mangfoldigt. Det er en åbenlys kendsgerning, og sammen med en mangeårig og fælles interesse for gudstjeneste som både teori og praksis er det baggrunden for at bogen er blevet til. Fra at være forholdsvis monokulturel med højmessen som den primære gudstjenesteform og søndagsmenigheden som den primære menighedstype er folkekirken i dag mere diversitetskulturel i sit gudstjenesteliv med mange forskellige gudstjenester i løbet af ugen og året og nye menighedstyper. Grundene til den udvikling er mange, og bogen er med til at pege på nogle af tendenserne.

Vi har samlet ti eksempler på nye gudstjenester og gudstjenestefornyelse, hvorefter 10 stemmer bidrager til refleksion over og forståelse af forskellige aspekter ved gudstjenesterne. Bogen falder derfor i to dele.

I første del præsenteres ti gudstjenestebeskrivelser og konkrete eksempler på liturgier. Forfatterne er blevet bedt om at beskrive idéen bag gudstjenesten, motivationen for at arbejde med gudstjenestefornyelse, de teologiske overvejelser, give eksempler på det liturgiske forløb og fortælle om, hvordan gudstjenesten er blevet modtaget.

Naturligvis kan en bog i dette format ikke rumme alle de forskellige gudstjenesteformer, som findes. Men vi har forsøgt at få gudstjenester repræsenteret, som både arbejder med højmessen og fornyer den, og gudstjenester som inddrager andre kulturelle udtryk og praksisformer som fx lyrik, kunst, mindfulness, bevægelser inspireret fra yoga og dans. Derudover er gudstjenester repræsenteret, som tager livtag med de nye traditioner, der vinder terræn i en dansk sammenhæng, og gudstjenester som genintroducerer gamle ritualer. Endelig er der gudstjenester, som mere læner sig ind i traditionen for hverdagsgudstjenester eller morgen- og aftensang.

Tak til præster og kirkelige medarbejdere som i gudstjenestebeskrivelserne deler deres tanker og stiller deres materiale til rådighed for erfaringsudveksling, inspiration og videre drøftelse af gudstjenestefornyelse og nye gudstjenester i et bredere perspektiv.

Bogens anden del udgøres af ti perspektiverende og diskuterende kapitler. Fra forskellige teoretiske og pastoralteologiske vinkler belyser og diskuterer forfatterne tendenser i nye gudstjenester. De ti gudstjenestebeskrivelser er udgangspunktet, og hver forfatter forholder sig specifikt til et udvalg af gudstjenestebeskrivelserne, men vores opfattelse er, at indsigterne også gælder både de øvrige gudstjenestetyper i bogen og i folkekirken i øvrigt. Tak til forfatterne for perspektivrige analyser af gudstjenesterne, som forhåbentligt kan bidrage til en fortsat samtale om gudstjeneste.

Vi skylder også forlaget Eksistensen og redaktør Charlotte Ekstrand tak for at tage imod idéen og for engagement under tilblivelsen.

Jette Bendixen Rønkilde og Jørgen Demant

Henvisningspraksis og forkortelser

Titler på tekster, de enkelte forfattere har anvendt, er opført efter hvert kapitel. Hvor forfatterne i bogens anden del anvender citater fra gudstjenestebeskrivelserne anføres sidetal i parentes efter citatet. For alle bidragene gælder følgende referencer og forkortelser:

100 salmer. Et salmebogstillæg. Eksistensen 2016. Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1992. Den danske Salmebog (DDS). Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2003. 1. udg., 5. opl. Den Danske Alterbog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 1992. Kirkesangbogen. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2017. Ritualbog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2001. Tillæg til Alterbog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2006. 1. udg., 4. opl.