1 minute read

Johan Høst En nation holdt i skak

Johan Høst En nation holdt i skak Imponerende norsk thrillerdebut

Spektakulær og tempofyldt spændingsroman, som har taget Norge med storm. Filmrettighederne er allerede solgt.

Advertisement

Norges statsminister bliver kidnappet. Terroristen stiller kun ét krav. At politikerne, som sidder ved magten, spiller et parti skak om statsministerens liv. Brikkerne repræsenterer personer fra statstjenesten eller samfundstoppen. Hver gang terroristen tager en brik, må også et menneske lade livet.

Inden det første træk stopper en trailer ved Stortinget. Overdækningen trækkes af og afslører statsministeren i et glasbur. Spillet er i gang, og skakuret tæller ned. Det samme gør uret på bombedisplayet, som hænger om statsministerens hals.

Stortinget står over for et umuligt valg. Skal de ofre statsministeren for at redde flere liv? Leder for politiets aktionsstyrke, Anton Block, må kæmpe en næsten umulig kamp mod tiden for at finde skakterroristen, stoppe mordene og redde det norske demokrati.

Johan Høst (f. 1971) er tekstforfatter, stifter og kreativ leder af sit eget reklamebureau. Han er desuden programleder for Norsk Tipping på NRK og fire gange norgesmester i curling. Han bor i Lillehammer med sin familie. En nation holdt i skak er hans debut, den første spændingsroman i en planlagt serie af 3.

Spændingsroman Udgivelsesdato 27. oktober 2022 Oversat fra norsk af Rolf Stavnem Indbundet med smuds Format 220x138 mm, ca.400 sider ISBN 9788772389967 Vejl. 299,95 kr.

This article is from: