1 minute read

Liza Marklund Mosen

Liza Marklund Mosen Da et brev dukker op, vækkes fortiden til live

Mosen er 2. bind i trilogien om Wiking Stormberg, og en selvstændig og medrivende fortsættelse til Polarcirklen.

Advertisement

Stenträsk, 1990. Politibetjent Wiking Stormberg fi nder en besked fra sin kone, Helena, på køkkenbordet. Hun er gået ud i moseområdet for at plukke bær og har efterladt deres dreng Markus hos Wikings mor. Deres nyfødte, Elin, har hun taget med. Sedlen bærer hendes signatur – en stjerne formet som det ar, kejsersnittet efter Markus efterlod.

Men da mørket falder på, er hverken Helena eller Elin tilbage. Ved en eftersøgning i mosen fi ndes babyen slemt forkommen, men i live. Helena er sporløst forsvundet. Wiking kommer sig aldrig over tabet af sin kone. Årene går, og en eftermiddag i august 2020 modtager sønnen Markus et brev i sin postkasse. En trussel, eller måske en advarsel, skrevet med Helenas håndskrift og underskrevet med hendes signatur: stjernen.

Wiking må spørge sig selv, om han er blevet skør, om han ser spøgelser, eller om nogen udefrakommende truer ham og hans familie. Er Helena stadig i live? Og hvis ikke, hvem kan brevets afsender så være?

Liza Marklund er en af Nordens mest populære forfattere. Hun har modtaget en lang række priser og har solgt mere end 23 millioner bøger. Hun har som den eneste skandinaviske kvinde ligget nr. 1 på New York Timesʼ bestsellerliste.

Spænding Udgivelsesdato 7. oktober 2022 Oversat fra svensk af Randi Bjerre Høfring Indbundet med smuds Format 138x220 mm, 370 sider ISBN 9788772387253 Vejl. 299,95 kr.

Om Polarcirklen skrev pressen: ”Garvet, klogt og med øje for detaljerne lægger Liza Marklund spor og vildspor ud i et landskab, som hun har kendt siden barndommen …”

This article is from: